Det var en rigtig spændende uge som der var lagt op til, med en masse spændende ting på programmet og sporten havde også vejret med sig, så der skulle ikke være grund til at klage. Alligevel var der alt for få mennesker på Klampenborg i fredags og det er en skam, når man kunne opleve mange dejlige detaljer indenfor vores kære sport.

Sportens journalister har igennem tiderne nok ikke være dygtige nok, til at oplyse om de mange små og fine finesser som sporten har og det er utrolig trist. Hvis ikke det store publikum får fortalt og forklaret disse mange forskellige årsager til succes i vores sport, kan man heller ikke forlange, at "DE" skal finde dem. Denne her sport handler ikke kun om odds og omsætninger, men derimod de smukke og spændende samarbejde imellem mennesker og fuldblodshesten.
Væddeløbs journalistik - er efter min mening - et spørgsmål om berettelse af sportslige højdepunkter, mange før og efterløbs analyser og ikke mindst, smide en masse "balloner" i luften, så man hele tiden har en sportslig debat kørende. Journalistik som kun følger strømmen - uden den fornødne baggrundsviden og kritiserende når man ikke kan finde på andet - kan aldrig være til hjælp for en så avanceret sportsgren som væddeløbs sporten nu engang er.

Tilbage til det som det handler om og allerede i aftenens første løb i København fik vi serveret en rytter præstation af de bedre og endnu engang var det amatørrytteren Lea Olsen, som var værtinde for denne opvisning. Hun lod de fire - fem "frontrunner" løbe og lod sin egen BASIN finde sin rytme og da feltet rundede opløbssvinget lod Lea hesten glide op indvendig, hvorefter hun servede den "vanskelige herre" på det helt rigtige tidspunkt og selv om der kom et sidste angreb indvendig fra KILDRUMMY, fik hun BASIN først over stregen uden de store arme svingninger. Det var en nydelse og se på.


Allerede i aftenens andet løb var der atter grundlag til at spærre øjnene op igen, da den velforberedte årsdebutant LIVING DOLL (Manual Santos), vandt en nem sejr og med TURTLE ISLAND som fader og RAINBOW QUEST som morfader, kunne vi "pedigree freaks" flippe lidt ud. Det er en yderst lovende hoppe og hun bliver spændende og følge frem imod hendes store mål, i klassiske Oaks.


I et lille hovedløb - Grundlovsløb - skulle vi gense billedskønne BLUE MOUNTAIN, men endnu engang efterlod hesten en tanke om "hvad var nu det", da den blev slået af MAGIC FACT (Jacob Johansen), selv om der var tre kilos forskel på deres møde i Dansk Jockey Club Cup, hvor rækkefølgen var omvendt. Den røde hingst virkede også noget hingstet denne aften og jeg ved ikke om det har spillet nogen rolle.

Dagens hovedløb Derby Trial Stakes bød på spændende sæsondebut til vinterfavoritten EASY BOY og jeg som hele tiden har tvivlet lidt på hestens distance evner, var spændt på hestens præstation i dag. Løbet blev vundet velfortjent af CALISTOGA - hvilket i det mindste var godt for Guineas formen - før den Bent Olsen trænede hest og den svenske maidens SANDON blev tredje. Jeg har endnu ikke rigtig kunne blive enige med mig selv om, hvad jeg skal mene om det hele efterhånden, men jeg mener ikke, at vi så nogen Derbyvinder i dag.

Det har været en svær årgang og finde ud af og vi blev bestem ikke klogere i dag. CALISTOGA præsterede vel nogen man kunne kalde for en arbejdssejr, der blev vundet på talentet og formen fra hestens to starter i år. EASY BOY gik et godt løb, men var aldrig i nærheden i at vinde løbet. Hesten som forbedrede sig mest i løbet var faktisk EVERGREEN og gør det os mere sikre på kvaliteten i løbet eller ikke, det er der spørgsmålet ligger?

APOLLON var tæt på i sin sidste start, men denne aften var der ingen tvivl og den første sejr kom i hus, med Tina Mortensen i sadlen, før en godt afsluttende MATCHIE og kan kunne jeg ikke lade være med at noterer mig hvor langt Mowerinaløbs deltageren TOP BELLANONNA, var efter i mål.

NEON DEION (Troy Pengkerego)har også været tæt på flere gange i år uden det fornødne held, men denne gang kom sejren i kamp med APPLE GREEN og i aftens sidste løb kunne man atter engang overvære en god præstation 14 årige gamle SONNY, som denne gang fik "slæbt" den nye lærling, Britt Rungsted til hendes første sejr og det var virkelig flot af begge.

Allerede dagen efter var vi klar til nye gode løb og her vil jeg lige minde om en speciel artikel om JYLLANDSLØB 2002.... Dagen i Aarhus startede med en god præstation af den gamle slider BAILEYS IMP (Trine Maar Hansen), som satte sig godt og grundigt på løbet allerede fra starten af og sejren blev sikker før HALE-BOPP og PACIFIC PLACE.
Petit Prix havde kun fem deltager, efter at CHANTELLE havde meldt afbud og på papiret lignede det en meget overkommelig opgave for LE SALL (Kim Andersen). Der var aldrig tvivl om udfaldet og tidligt ind i opløbet gled den store hingst frem til sejr før PRIMO GIRL og SECRET VIKING.

Jeg har hele tiden holdt LE SALL som en af årgangens bedste miler og desværre satte lidt sygdom Guineas ud af billedet, men sejren her viste, at hesten nu er på vej og hvis han får helt styr på sine løbs nerver, kan der gå ham en rigtig stor fremtid i møde.

I Champion Stakes fik vi serveret et kanon galopløb og det sluttede af i en forrygende opløbskamp imellem RIVER FOYLE - KIYOKAGA - KATAHENA og det var først lige til sidst, at topvægten (69 kilo) RIVER FOYLE fik sejren i hus under Nicholas Cordrey og mange nåede måske slet ikke og lægge mærke til SISUS sidste 200 meter, som bragte hesten helt frem, efter et lidt uheldigt løb, så der var ved at være trængsel til sidst.

FLAMING EMBER er en meget vanskelig herre, men med store evner også og i dag havde den åbenbart besluttet, eller var det dygtige Dina Danekilde som besluttede det, at nu skulle det være og det blev til en overlegen sejr i Champion Sprint, før en meget flot afsluttende MA DAME og TYCANDO.


Dagens sidste løb blev vundet af HAMPTON ROW med Tina Mortensen (der i denne uge har vundet sejre i Aalborg - Aarhus - København), før den lidt uheldige BRONX og GITARIST.

En god væddeløbs uge var afsluttet med rigtig god sport og vi skal ikke sluttede den af, uden vi lige atter mindes uheldige BALLET WALK, som fik os alle sammen til - endnu engang - til at huske, hvor nådesløs vor kære sport også kan være. Der findes ikke nogen mere hjerteskærende end sådan et uheld og hvor jeg dog føler med personerne (staldpige/dreng - træner - ejer - rytter), som virkelig går igennem nogle forfærdelige minutter, når chokket indtræffer.

Udover dette vil jeg lige nævne, at sceneriet efter uheldet, blev udført meget dårligt og jeg kan ikke forstå, at man ikke havde mere fantasi til at gøre dette arbejde, så det ikke blev en ubehagelig oplevelse for mange, ovenpå det tragiske uheld.
I ugens prøveløb var der et par interessante to åringer, men en tre årige hoppe SAN LUCA (Be My Chief - Recent Therm), stjal billedet fuldstændigt og hun er en hoppe man skal holde meget øje med fremover.

Det var også ugen hvor Mark Larsen viste sit store "horseman ship", da han hoppede op på traveren SANDY TATII og vandt sit første Monteløb (ridetrav). Det blev et ridt hvor der både var tid til godt rytme - stil - og sejrs gestus (ca. 150 meter).
