CERES JYDSK DERBY 2002.

Der var lagt op til et spændende Jyllandsløb i år, idet favoritten var en hjemmebane hest. Vejret var med Jydsk Væddeløbsbane og der var mødt mange mennesker frem i det dejlige vejr. Der var en hyggelig stemning fra morgenstunden, selv om at man godt kunne "skimte" spændingen steg rundt omkring.

"Helena Rodian og Johnny Reimer afslappet fra morgenstunden"

Startfeltet blev på 10 heste, efter MALIK var blevet slettet og det var en meget interessant felt, med flere af de senere Derby heste - i både Danmark og Sverige - i startboksen. Vi præsenterer her feltet.

"MEDIA FORCE"

"BLACK KNIGHT"

"BALLET WALK"

"HOVMAN"

"MURPHY`S LAW"

"MONTENERO"

"MARWIN"

"PORSA SYSTEM"

"ZANSIBAR ZAID"

"IN TIME"

HOVMAN leverede varen på dagen og selv om, at han virkede meget på tæerne i paddocken, opførte han sig meget eksemplarisk i løbet og gjorde alt hvad Le Tølbøll bad ham om. Jeg er ikke i tvivl om, at det var den rigtige hest der vandt løbet og han er måske den bedste tre åring i Skandinavien i dag.

Han virkede meget brugt - da jeg så ham senere i stalden - efter løbet og jeg håber at han vil sin tid til at kommer sig over denne meget store præstation. Han har mange startmuligheder fremover, så der skulle ikke være nogen problemer i at managerer ham frem til de store mål man har.

Hvis han skal starte i Svensk Derby er jeg ikke i tvivl om, at man virkelig skal sætte sig ned og få nogle klare langsigtet planer op til det løb og man skal ikke starte ham for meget, men nærmer måske tage en uge til Malmø med ham, for han kan nå - i god tid - til at lære banen og området at kende. Hvis man kan få ham til at styre sit temperament på Jägersro og få ham til at yde sit bedste, kan han vinde den svenske klassiker.

"HOVMAN - LE TØLBØLL, var meget klar i paddocken"

PORSA SYSTEM gik et forrygende løb, men blev bare slået af en bedre hest på dagen. Det vi så i dag var en stayertype med både speed og kampmoral og derfor kan han sagtens være den hest, de andre skal slå den sidste søndag i juni.

Han er en meget stor hest og ligner endnu en med lidt udvikling og nu håber vi bare, at han kommer sig hurtigt over denne præstation, så man stille og roligt kan sætte ham op til det store løb. Den større bane og de ekstra 200 meter, bliver lige til hans smag.

"PORSA SYSTEM - LUIS VILLARROEL"

BLACK KNIGHT kom med store forhåbninger fra Stockholm og selv om at man måske ikke blev vildt imponeret af ham i paddocken og hans store modvilje i at gå i startboksen, kan man ikke andet end tage hatten for hestens præstation. Han virkede det sidste stykke måske ikke som en stayer type, men man skal ikke tage fejl af kvaliteten i dette løb og hesten skal regnes som en seriøs Derby kandidat.

"BLACK KNIGHT - KIM ANDERSEN"

ZANSIBAR ZAID er lidt svær og vurderer, da han lå lidt for langt bagud - efter min smag - i starten af løbet og det er en umuligt opgave, når en så god "frontrunner" som HOVMAN bare bumler derudad og hente mange længder ind. Hesten sluttede dog godt af, men om han bliver farlig i det danske Derby er en anden sag. Jeg syntes at han så ud til at være helt i topform, så det er vel et spørgsmål om, hvor meget han kan blive forbedret i de næste tre uger.

"ZANSIBAR ZAID - DAVID P. SANCHEZ"

IN TIME må være en stor hovedpine for mange og hans præstationer i sin karriere indtil nu, gør ham absolut ikke til nogen Derbyhest, men et eller andet sted - ud af mine øjenkroge - kan han ligne en hest, der på en meget tung bane, ville elske St. Leger distancen, men det kan også være, at jeg måske har fået lidt solstik i løbet i weekenden.

"IN TIME - FERNANDO DIAZ"

"PORSA SYSTEM bliver ny Derby favorit"

JOHNNY REIMER fik her sin tredje Jyllandsløbs sejr og det beviser endnu engang, at han er manden der skaber resultaterne, når bare materialet er der. Det at have en så god en hest som HOVMAN i stalden, er alle træners ønskedrøm, men samtidig kan det også være det største mareridt. Johnny Reimer beviste her sin store dygtighed og erfaring og hans seriøsitet giver endnu engang frugt. TIL LYKKE JOHNNY REIMER.

"HOVMAN kommer tilbage til vægten"

Le Tølbøll er efterhånden en rutineret pige med en lang karriere og over 300 sejre i bagagen, men der er nok ingen tvivl om, at dette var hendes største opgave i karrieren. Jeg syntes at hun gjorde det virkelig flot og hun lod aldrig konkurrenterne komme ind i løbet, efter at hun måtte "kæmpe" lidt for sin plads, efter en lidt langsom start.

Hun har ikke haft den allerbedste start på denne sæson og selvtilliden kunne måske godt være lidt nede, men nej. Det er altid svært og vinde et så stort et løb som dette, med en favorit som HOVMAN, men både træner - ejer og spiller fik fuldt valuta af Le`s præstation i dag og det skal hun roses for. TIL LYKKE LE TØLBØLL.

"LE TØLBØLL vandt sin største sejr nogensinde"

Det var i bund og grund en rigtig stor dag for den danske provins galop, som endnu engang beviste at have materialet og evnerne, til at bide skeer med de store, i den Skandinaviske liga og samtidig et bevis på vigtigheden i at bevare de mange "galop idealister" i den store provins.

Derfor var det også meget hjertevarmende og se og høre om nogle af de opmuntringer, som stald Johnny Reimer havde modtaget op til det store løb.

"Held og Lykke kort fra fynske venner"

Til slut skal der være en stor ros til staldpigen Helena Rodian som også denne dag fik en oplevelse for livet. Jeg ved ikke om hun virkelig ved, hvor meget at hendes mange timer med den røde hingst, betyder for de flotte resultater, men der skal absolut ikke være nogen tvivl om, at hun sagtens kan være meget stolt af sig selv. Uden piger som hende kan sporten ikke klare sig og derfor fortjener hun også alt den ros hun kan få. TIL LYKKE HELENA.

"Helena siger godnat og tak, for en god dag"

bongo