Eftermiddagens mest fascinerende vinder var nok ”reserven” ABSOLUTE CHAMPION (Marauding), da den fuldstændig pulveriserede et godt felt i Hong Kong Sprint (Gr 1) over 1200 meter og satte ny banerekord med 1.07.8, efter en afslutning som der meget sjældent er set og i et løb hvor den gamle stjerne SILENT WITNESS (El Moxie) endnu engang beviste at den forsat er en top hest, med sin flotte andenplads og med BENBAUN (Stravinsky), som en god europæisk repræsentant, på tredjepladsen.
Helt uforstående var ABSOLUTE CHAMPION ikke udtaget til løbet på forhånd, efter at den i sin sidste start – den 29. oktober - også havde slået banerekorden til 1.08.1 over de 1200 meter, da den vandt Gruppe 3 løbet Premier Bowl og derfor ikke startede i HK Sprint Trial løbet. Træner David Hall, mente at en banerekord burde være bevis nok på klassen var god nok til start. Det var faktisk kun fordi at den engelske gæst RED CLUBS (), måtte melde fra, efter at have fået en høj temperatur efter at være kommet til Hong Kong, at der endelig blev plads til ABSOLUTE CHAMPION i feltet.
Det er altid utrolig imponerende når en sprinterhest behandler sine konkurrenter på en måde som ABSOLUTE CHAMPION gjorde og der var kun en hest i løbet og de andre var rene statister, til dette fart monster, der lige så snart at jockey Brett Prebble gav ordren, forsvandt fra de andre igennem opløbet og vandt uden at være presset og den australsk opdrættede hest forsatte række af vindere i dette løb, som alle siden det første i 1999, er vundet af heste som er opdrættet der.
ABSOLUTE CHAMPION (Marauding – Beauty Belle / Ideal Planet) er en fire årig vallak som hed først GENIUS AND EVIL i Australien, inden den blev eksporteret til Hong Kong, hvor den nu har vundet fire løb i seksten starter og de sidste tre starter har givet sejre og to banerekorder. ABSOLUTE CHAMPION var syvende i sidste års Hong Kong Sprint, til NATURAL BLITZ (Maroof), da løbet var 1000 meter, men er blevet en helt naden hest, efter at den er skiftet til David Hall (som er i gang med sin tredje sæson i Hong Kong), der faktisk trænede SILENT WITNESS, da den løb i Australien, hvor han også trænede den fantastiske hoppe Makybe Diva (Desert King).
Hvad kan man sige om SILENT WITNESS (El Moxie – Jade Tiara / Bureaucracy), som der ikke allerede er sagt ? Det var en utrolig flot præstation som den gamle stjerne leverede i dag, men der var absolut ikke noget at gøre ved vinderen, men det lover godt for fremtiden og forårets sprint serie i Hong Kong, kan give nogle gode oplevelser, hvis disse to heste mødes der.
BENBAUN (Stravinsky – Escape To Victory / Salse) blev den første europæiske hest som fik en topplacering i dette løb, som den indledte med en placering langt tilbage i feltet, men en rigtig god afslutning bragte den helt frem til fronten, uden den dog havde chance for at nå de to første heste.
Løbet fik en smule dramatik inden det overhovedet kom i gang, idet den australske stjerne TAKEOVER TARGET (Celtic Swing – Shady Stream / Archregent), blev nægtet start, efter at man gentagende gange havde fundet forbudte stoffer - 17-alpha-hydroxyprogesterone hexanoate – i de blodprøver der er blevet taget under hestens lange ophold i Hong Kong.
Udover den mistede start må træner Joe Janiak nu selv betale for det lange ophold samt rejser og man er i gang med en dybtgående undersøgelse med hensyn til de forbudte prøver.