NYT STUTTERI I DANMARK !


Der er dukket et nyt fuldblods stutteri op i Danmark i det seneste års tid og det fornemme navn – Woodland Stud – skyldes den årsag, at det ligger inde i Rold Skov ved byen Arden i det nordlige Jylland.

Ny avlshingst i skoven

Tina og Flemming Salomonsen er personerne bag dette nye stutteri og efter en cirka ti år indenfor varmblods avlen, er lysten til fuldblod avlen dukket op og i første omgang var det STARRY NIGHT (Northern Dancer) der skulle være avlshingst – i skoven – men desværre blev dette aldrig til noget, idet den tidligere Bechmann hingst desværre døde et lille halvt år efter skiftet fra Nordsjælland.

INFORMANT vinder Täby Open Sprint i 1994

Familien Salomonsen har siden set efter en anden hingst og pludselig blev den tidligere Lambada hingst INFORMANT (Kris) en mulighed og man slog hurtigt til og derfor er denne hingst nu ”landet” på stutteriet.

Stutteriet har en enkelt fuldblodshoppe POPSY (Mas Media) for tilfældet og efter at STARRY NIGHT faldt fra har man lavet en aftale med Gestüt Fährhof, hvor hoppen skal besøge BLACK SAM BELLAMY (Sadler`s Wells) og det er en aftale man fuldfører på trods af INFORMANT`s tilstedekomst.

POPSY (Sara Slot) vinder her på JVB

Der er jo et meget stort antal avlshingste i Danmark set ud fra det antal hopper som bliver bedækket og alene til denne nye sæson er der kommet fire nye hingste, så konkurrencen er meget hård, men Flemming Salomonsen er fortrøstningsfuld over INFORMANT idet, som han siger, virker det som om, at der mangler lidt SHARPEN UP (Atan) blod, fra en hingst som tidligere har produceret en klassisk vinder i Skandinavien og glædeligt har den første henvendelse allerede været der.

GOLD AND GREY vinder Dianalöpning

GOLD AND GREY

INFORMANT har produceret en stjerne hoppe som GOLD AND GREY, der vandt tretten sejre inklusiv Dianalöpning og en anden meget hurtig hoppe i DO ME A FAVOR, som bl. a. vandt Rosengårdlöpning og andre vindere som RED SINGER – RED ANGUS – DE VITO – HONFLEUR – SWEDISH CHARM og mange andre, samtidig med at en hoppe som ROSETTA var en utrolig spændende dobbelt to års vinder sidste år.

SWEDISH CHARM

Det er altid rart når nye personer dukker op og vil deltage aktivt i Dansk galopsport og vi må da håbe på, at man på Woodland Stud får nogle succes oplevelser og visse af de store planer vil blive ført tilfredsstillende ud i livet, for så har vi andre noget at glæde os til.

Magnus Salomonsen er klar

En hjemmeside på Woodland Stud er undervejs, men indtil videre kan stutteriet kontaktes på telefon:

98 55 27 55 !