UGE 51 - 2006 !


ER DETTE DEN "GLEMTE" AVLSHINGST !

LÆS MERE HER !


DE FRANSKE CHAMPIONATER 2006 !

Selv om at sæsonen mangler nogle uger endnu i Frankrig, har det længe været klart med de forskellige championater og helt fantastisk bliver træner Andre Fabre champion for tyvende gang i træk, med 124 vindere og med mere end € 6 millioner indredne og det er simpel han bare at bukke i stor anerkendelse over denne træners præstationer, hvor man kan sige at det absolut ikke var alt som gik efter bogen under sæsonen 2006, men ikke mindst staldens ældre heste og Prix de l`Arc de Triomphe vinderen RAIL LINK (Dansili), var medvirken til resultatet. På de næste pladser fulgte Alain De Royer-Dupre samt Jean-Claude Rouget og den sidstnævnte vandt flest løb af alle træner i Frankrig, med foreløbig 196 sejre og han passerede over den meget fornemme milepæl, med sejr nummer 4.000 i somres og den meget dygtige Pau træner er godt på vej imod sejr nummer 5.000.

RAIL LINK var også en af hovedårsagen til at Prince Khalid Abdullah (Juddmonte Farm) kan blive kåret som champion ejer, med en indtjening på over € 2,1 million.

Christophe Soumillon & Andre Fabre

Ikke overraskende var det Andre Fabre`s første jockey Christophe Soumillon, der for tredje gang kan smykke sig med titlen Fransk Jockey Champion og det var med 176 sejre og € 6.8 million indredne og championatet blev vundet før 2004 vinderen Ioritz Mendizabal.


ER DER NOGEN SOM KAN HUSKE PAN ?

For et stykke tid siden skrev vi lidt om dansk galop sport for tres år siden og vi er begyndt at kigge lidt nærmer på sporten tilbage i 1966, som jo i år er for fyrre år siden og dengang havde man mange gode heste i Danmark og det var en ældre hest PAN (Drumhead), der blev kåret som – Årets Hest – og det var efter endnu en virkelig god sæson og den samt andre historier fra den tid, kan I snart læse om her på siden.

Vi har fundet et (undskyldt kvaliteten) et billede af PAN, som vandt mange af sine store sejre med den engelske stjerne jockey Greville Starkey i sadlen, men den ses her fotograferet – på Damgården – med den senere træner Jørgen Johansen i sadlen.

PETER SCHIERGEN FOR TREDJE GANG !

Den i stald Asterblüte (Køln) stationeret Peter Schiergen kunne i år vinde sit tredje træner championat i Tyskland og efter titlerne i 2002 og 2005, hvor det var indredne penge som afgjorde titlen, er man i denne sæson vendt tilbage til flest vundne løb og her var 93 sejre nok til at vinde før Chr. Frhr. V. d. Recke (81) og Mario Hofer (64). Det kan nævnes at Peter Schiergen stalden indtjente € 1.562.050 til sine ejere.

Peter Schiergen skyller SOLDIER HOLLOW af efter træningen

Af staldens mest vindende heste kan nævnes den dobbelte klassiske vinder SCHIAPARELLI (Monsun) og den dobbelte Gruppe 2 vinder ARCADIO (Monsun) samt LATERAL (Singspiel), som vandt et Gruppe 2 og to Gruppe 3 løb under sæsonen. En hest som QUIJANO (Acatenango) var også ret så vigtig i denne titel, idet den var ubesejret i hele syv starter under sæsonen, hvor den hele tiden var foran handicapperne og det er en hest som skal til Dubai, hvor den første start er planeret til den 24. januar. Til sidst skal vi også nævne LAURO (Monsun), som startede sæsonen flot med tre sejre i træk, hvo den bl. a. som den eneste under hele året slog den senere Prix de l`Arc de Triomphe vinder RAIL LINK (Dansili), da de mødtes i Prix du Mont Pagnotte over 2100 meter på Chantilly.

Der er altid gang i Stald Asterblüte hos Peter Schiergen

Der er allerede sket nogle kraftige ændringer til den næste sæson, hvor Gestüt Schlenderhan har flyttet alle sine hest til en ny træning center, hvor de skal trænes privat og samtidig har han afsluttet sit samarbejde med Champion jockey Andreas Suborics (107 sejre), som fra næste sæson blive første jockey hos den hårde konkurrent Mario Hofer, men mon ikke at Peter Schiergen, med sin flittighed og professionalisme, vil være med helt fremme på den tyske træner championatliste i sæsonen 2007 også.


FLOTTE BILLEDER FRA FRANK SORGE !

Vi har igennem hele sæsonen set rigtig mange gode væddeløbsbilleder fra Tyskland bedste sportsfotograf (kåret officielt) Frank Sorge og det er vi meget glade for at kunne bruge her på siden.

Nu når året går på held er det med glæde at vi sætter et par billeder på, som netop beviser Frank Sorge`s store evner som fotograf og han modsat mange andre, tænker aldrig over hvor meget han kan tjene her. Han fotograferer motiverne, fordi han gerne vil vise sporten fra mange forskellige vinkler og her er netop et par billeder, der faktisk ikke behøver nogen tekst. De fortæller alt om hvor han befinder sig og hvilket emne han producerer billeder til.


VI ØNSKER ALLE VORES LÆSERE EN RIGTIG GLÆDELIG JUL, SAMT ET GODT NYTÅR 2007 !

VI LADER VORES STJERNE -NICKLASS - VINKE MED SIN "SILENT WITNESS" HUE !


Hans Jacob Moresco - en inkarneret ildsjæl er gået bort !

Fredag nat den 22. december sov Hans Jacob Moresco ind efter nogen tids sygdom, 80 år gammel.

I galopkredse var Hans Jacob Moresco nok mest kendt som den utrættelige "Keeper of the Stud Book", nemlig personen, som værnede om Galopsportens og avlens grundværdier, integritet og kvalitet.

Det hele startede på det sted, hvor Ordrup Bibliotek nu ligger; på vejen, som nu bærer familiens navn - der hvor Adelaide stalden, ejet af Familien Moresco, fejrede store triumfer. Bedst kendt for den yngre generation er nok hesten Tortue (skilpadden), som har lagt navn til Klampenborgs velestimerede efterårshandikap.

Hans Jacob Moresco arbejde som ung mand i Paris for familiens beklædningsfirma, derfor hans store indsigt i det franske og i den internationale galopsport og avl. Da Hans Jacob Moresco trak sig tilbage fra stillingen som direktør for Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme, fik han af den internationale galoporganisations president den fineste hædersbevisning, som ellers kun gives til "rigtige" franskmænd, som tak for over 30 års store indsats for europæisk samarbejde - Danmark kom på landkortet.

Moresco, som han blev kaldt af de fleste - man var jo oftest også DE`s !! nød stor international respekt i galopkredse, men også herhjemme i Det Berlinske Hus var hans til tider meget personlige og hvasse pen noget, der blev lagt mærke til, og det var i høj grad medvirkende til, at Galoppen fik så mange spalte millimeter, som den fik.

Hans Jacob Moresco "overlevede" mange "store" formænd for Ædle Hesteavl, bl.a. Sir Eric Terling og Ejler Rasmussen, som vi "unge" tit fik at vide, at der var god grund til at tage ved lære af.

Der blev løst mange store opgaver i Morescos tid; een af de største udfordringer var "Det nye EU" med dets muligheder og begrænsninger -resultatet var, at vi kan reservere 25% af vor løb til støtte for det indenlandske opdræt og sport,- hvilken udfordring og udformning vi stadig har den dag idag.

Vi vil savne Hans Jacob Morescos store indsigt og aldrig manglende engagement, og som garantien for, at der altid skal være kontinuitet !!

Vore tanker går til familien, og specielt hustru Karen, som altid sørger for, at vi ikke mister jordforbindelsen.

Æret være Hans Jacob Morescos minde.

Nick Elsass, fmd, Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme.