| "VELKOMMEN TIL HISTORIEN OM STEEN JUUL" |
I væddeløbssporten er der utrolig mange følelser med og ligesom i alle andre sportsgrene, er der tusindvis af selvudnævnte eksperter, der ligesom jeg, kommer med den ene store mening efter den anden, nu når det er blevet så nemt med de mange nye medier, der gør det så meget nemmere at blive ekspert, men jeg fik dog tidligt lært, at studere resultaterne og statistikkerne grundigt, for det er der at sandheden står.
Jeg har været så heldig og kende Steen Juul rigtig mange år og har et par rigtig gode venner i Mogens & Aksel Laursen og derved kommer man nemt til at vide lidt mere om disse personer og deres fantastiske håndelag for travsporten, hvilket er heldigt for mig, nu når jeg er så nysgerrig, som jeg er.
Karl ”Kima” Laursen og Steen Juul fylder simpel hen så meget i historien, så jeg slet ikke vil komme ind på det her, men når jeg nu var så gunstig og finde et billede med dem begge på, ja så var jeg ikke i tvivl om, at de skulle på denne side.
Vi går tilbage til den 2 september i 1968 på Skive travbane, hvor der var en ung kusk der vandt sit første løb, i sin første start, men som man kan læse i den lille artikel virker det som om, at journalisten ikke rigtig kendte navnet på den unge kusk, men det har han fået lavet om på efterfølgende! Dette var den spæde start på en af de absolut største karriere i den danske trav sports historie. Hesten var trænet af den gamle Skive champion Viktor Borregaard, som var den første træner som Steen Juul arbejdede for indenfor travsporten.
Med de mange forskellige heste som Steen Juul nu kørte, har han uden tvivl fået mange store muligheder for at ændre på mange ting med hensyn til forspændingen og afbalanceringen på hestene og det har han med garanti lært en utrolig masse af, for på dette tidspunkt kunne hestene sagtens have hele seletøjskammeret på, så man kunne virkelig finde mange længder ved de rigtige ændringer.
Der er her nogle billeder fra denne periode med nogle små medie kommentarer og billederne af de heste som han vandt sejr nummer 10 – 20 – 30.
Efter Steen Juul havde arbejdet for Jørgen Hill da han kom til Århus og Jydsk Væddeløbsbane, ja så endte han sin staldmands karriere hos Børge Simonsen, hvor der både blev til flotte sejre, men samtidig var han så med til at skabe et par stjerner i Max Hanover og den gode hoppe Torino, der ligesom startede karrieren som den berømte ”Grimme Ælling” og hendes største problem var det faktum, at hun var født i den samme årgang som en vis Tarok.
Vi har fundet et par billeder frem fra den tid og først er det Max Hanover efter sejren i derbyet. Derefter er det Torino efter sejren i Jydsk Toårs Grand Prix og på det sidste billede er det staldmanden selv der viser Torino frem for publikum på JVB, efter hendes flotte sejr i Dansk Opdrætningsløb. Børge Simonsen var selv denne dag i Billund, hvor han blev tredje med Sonny Vixi i Billunds Treårs Mesterskab og det var efter Scott og Sussi Hjordal.
Jeg kan ikke sige så meget om billedet, men det er der måske andre der kan. Hestens navn kender vi ikke, men mener det er Kirsten der modtager præmien og er der nogen der kan kende staldmanden? Han er født og opvokset på Jens Baggesensvej ligesom jeg selv og han har initialerne O. L.?
Den l. maj slutter en epoke i Jydsk travsport, når 63 årige Børge Simonsen stopper sin aktive karriere som træner på Jydsk Væddeløbsbane. Børge Simonsen, i det daglige kaldet Simon, stopper mens legen er god og går nu på efterløn.
Han startede først sin trænerkarriere som 44-årig, den l. januar 1966, og som så mange andre trænere, var de første seks heste i stalden ikke af bedste kvalitet. Han slog imidlertid igennem, da han fik den vanskelige hest Gin til at vise gode resultater, og dermed var vejen banet for flere mirakler.
Succesen var helt klar ved sin Derbysejr med Max Hanover, sine mange flotte sejre med unghestetalenterne Torino, Nira Hanover og New Frosty, og sidst men ikke mindst Volapyk, som Simon selv mener er den bedste hest han har haft i stalden.
Før trænerkarrieren havde Børge en årelang karrierer som jockey med start ved Ernst Petersen og siden ved Sv. V. Pedersen, Vagn »Futter« Lønborg og Jørgen Hill. Børge opnåede at blive jockeychampion på JVB 14 gange.
Ernst Petersen var Børges onkel og ad den vej kom Børge ind i travet. Inddirekte fik Ernst Petersen også skaffet Børge en hustru. Ernst Petersen havde nemlig en datter, og denne datter gik i skole med Gerda. Sød musik opstod mellem Gerda og Børge og brylluppet fandt sted i 1947.
Børge mindes sine læremestre som dygtige travfolk, der gav ham en god ballast at gå videre med i trænergerningen. Han kan alligevel ikke lade være med at prale en lille smule. To derbyvindere stod han for pasningen af. Lykkeprins ved Vagn Lønborg og If Klokkedal ved Jørgen Hill. Endvidere blev Jørgen Hill champion på JVB og brød Lønborgs eneret på den titel det år, hvor Børge var jockey hos ham.
Om den periode fortæller Børge: Jørgen Hill havde den forunderlige vane at stoppe træningen præcis kl. 11.00. Ganske vist startede vi tidligt om morgenen, men jeg insisterede på, at vi skulle fortsætte også efter klokken elleve, så hestene kunne få nogle flere træningsrunder. Jørgen lyttede til mig, og på den konto tror jeg, Jørgen Hills championat kom i hus.
Bedste resultat i Børges jockeykarriere var sejren i Jydsk 4- årings Grand Prix med C.I. Ernst Petersen trænede hesten, men blev syg og overlod køreturen til Børge, som takkede for tilliden ved at føre hesten til sikker sejr. Samme år vandt Ernst Petersen Derby Consolation med C.I. og selve Derbyet med Carl Åge. Det skal også nævnes at Ernst Petersen også vandt en meget overraskende sejr i heatløbet A. T.s Mesterskab for fireåringer, hvor den i første heat slog svenske Kalle-Petter med Come On Lloyd og i det andet hest var det Convair med Fredi Sølberg, der bød ”bedst op til dans”.
Der er overhoved ingen tvivl om at Børge Simonsen var en god hestemand, men den vigtigste del i hans succes med travet, var uden tvivl de utrolig mange timer han arbejdede hver eneste dag!
Steen Juuls træner karriere startede hjemme i Skive og efter nogle år på Jydsk Væddeløbsbane, hvor han jo først startede hos Jørgen Hill og siden hen blev det hos ”svigerfar” Børge Simonsen, hvor han modtog lønnen og for alvor begyndte at køre travløb. Viljen var ikke til at tage fejl af og det var nærmest uundgåelig, at han ikke skulle blive travtræner en dag.
Steen Juul havde cirka tredive heste med til Skive fra Århus, da han startede som træner tilbage i 1976 og jeg fornærmer vel ikke ret mange, hvis jeg mener at afstamningerne på disse heste afgjort ikke tilhørte sportens bedste blodlinjer, men med stor dygtighed fik han langsomt udskiftet sit heste materiale, så han tidligt kunne begynde at vise sig de rigtige steder i løbene.
Med hensyn til Steen Juuls første trænersejr var det rigtig nok den 4. januar, men dog i 1975 og ikke 1976. Det skete i sæsonens første løb, hvor han kunne vinde med Pay Dirt datteren Susan Rosco, der vandt i 34,1. Denne første træner sejr var dog ikke noget som Væddeløbsbladet havde noteret sig i sin leder over løbene, med resultaterne, men denne nye træner i Nordjylland fik absolut ikke den største opmærksomhed, da jeg trods flere gennemgang af selv samme blad, ikke kan finde et eneste ord om den nye kommende træner i Skive, så det forgik i stilhed. Sejren med Susan Rosco, var i øvrigt den eneste Steen Juul vandt i januar måned 1975.
I sæsonen 1974, hvor Steen Juul nåede at være træner i en måned var det Karsten Andersen der blev champion med 43 sejre og det var før Leif Olsen (34), Viktor Borregård (14) og Jørgen Mortensen (7). Den mest vindende jockey var Leif Olsens første mand Jørgen Hansen med 6 sejre. Hos amatørerne var det Ove Christensen, der med 26 sejre var fem bedre end ”Kima – Knægten” Aksel Laursen.
Om Karsten Andersen kan det nævnes, at han på dette tidspunkt var 33 år og havde taget træner eksamen i 1969. Dette var hans femte championat i Skive og havde på dette tidspunkt vundet 292 sejre. Som førstemand havde han en ung John Friis.
Med hensyn til den flotte Steen Juul karriere vil jeg en gang for alle nævne, at dette aldrig kunne ske, uden et virkelig godt team bag sig og ingen er blevet champion uden at have gode staldfolk i stalden. Jeg læste en gang en artikel med Steen Juul, hvor han erkendte, at han ikke var så god til at rose sit personale som han burde, men det er han bestemt ikke eneste der har haft besvær med, så det skal han ikke have dårlig samvittighed over. På en eller anden måde har han forstået at få harmoni og godt teamwork i stalden, som er den afgørende faktor for den store succes igennem de mange år.
Der er altid en god staldmand/pige bag hver eneste gode hest i travsportens historie, men pressen/journalisterne har aldrig rigtigt regnet disse vigtige brikker for noget særligt og derfor er de fleste af dem uretfærdigt ukendte og det er virkelig en skam og en årsag til, at staldmands erhvervet nu er død race.
Den første vinder Susan Rosco blev selv i avlen senere hen mor til en så god hest som Gejs (Fehmi), som Torben ”Putte” Larsen havde succes med i Billund og hun er selv søster til bl. a. Anita Holmbo (Francis Senator), der blev mormor til den svenske super stjerne Digger Crown.
Allerede på sæsonens første dag i 1976, den 4. januar, i eftermiddagens tredje løb kom årets første sejr til Steen Juul Nielsen, da han kunne vinde med Pay Dirt sønnen Sir Quick. Ugen efter kunne han vinde med Tjarletti (Lord Valentine) og inden januar måned var overstået havde han også vundet to løb på en dag og det skete den 25. januar, hvor han vandt med de to Lord Valentine sønner Senator F og Partout Helnæs.
På dette tidspunkt boede Steen Juul i Viborg og han havde fem træner kollegaer i Skive som var Karsten Andersen (champion i 1975), Leif Olsen, Viktor Borregård, Jørgen Mortensen og Uffe Andersen. Samtidig med disse trænere var der et hav af dygtige amatører og ikke mindst Kima stalden, så konkurrencen var ret hård også dengang i Skive, men Steen Juul var efter den første måned kommet godt i gang med sin træner karriere!
Anker Nielsen, Bjarne Jeppesen, Chr & Ove Guldhammer, Egon Nørlem, Gunnar Christensen, H Søndergård, Hans Hansen, Helmer Osted, Henning Christensen, Henning Nielsen, Holger Jensen, Ingrid Jensen, Jens P Harritz, Jens Thorsen Jette Hansen, Johan Harritz, Jørgen Lohmann, Karen Simonsen, Knud Brix Kjeldgård, Knud Hansen, Kr Madsen, L Engelbrerth & G Johansen, Leo Jensen, M Erichsen, Mogens Sørensen, Niels Jensen, P Nygård Jensen, Per Grønbæk, Per Mikkelsen, R Krogh Petersen, R S Christensen, Rose Mary Andersen, Svend Christensen, Søren Nielsen, Viggo Sørensen, Stald Andrup, Stald Boel & Cyril Jensen, Stald Bjørnebanden, Stald Eva & Magne Christensen, Stald Hami, Stald Haselly, Stald Holmegård, Stald Jylland, Stald Nova, Stald Paloma, Stald Reden, Stald Struer, Stald Thess,
Det er mange mennesker man skal til og servicerer samtidig med at skulle træne en utrolig masse heste og helst få vundet så mange løb som muligt.
Den første toårs årgang som kom i stalden var U & V’erne fra 1973 og her vandt han bl. a. løb med Vera Ankergård, Vixi Warden og Wilma Stae i deres første årgang og den sidstnævnte var anden i Jydsk 2-årings Grand Prix og allerede her var Steen Juul på Lunden, hvor han dog blev udplaceret med Winnie Vixi i Dansk Opdrætningsløb. Året efter vinder han Toårsprøven - 2 afdeling med Asani Mosebæk og i den første afdeling var han tredje med Alf Ankergård. Ud over disse vindende toåringer fra årgang 1974, vandt han også med Alice Frost og der var endnu en toårs vinder i stalden, da Holger Jensen kunne vinde med Anne Reerstrup.
Det har jo også været en fantastisk udvikling som Steen Juul har oplevet i sin karriere, også med hensyn til balancering af hestene og på billedet med stalden gode handicapper King Ørnebjerg, er der rigeligt på benene og det da ud til at den har tabt både vægten og skoen på højre forben. Samtidig viser det andet billedet, at som yngre var Steen Juul selv meget let i sin balancering med sundhedssandaler og dette får mig til at tænke tilbage på tiden hvor jeg var sammen Niels Duus og Fukseren hos Jørgen Olsen, hvor både Niels og jeg begge var plyssede og bar gummisko, i stedet for træskoene og Fukseren nød og fortælle, at sådan et par døde Joe’s Pride’r som os, skulle være så lette som overhovedet muligt, på grund af arbejdstempoet og det syntes vældig mange var meget morsomt!
I starten af sin træner karriere kunne man tit opleve Steen Juul på Jydsk Væddeløbsbane, ud over hjemmebanen i Skive og der blev allerede dengang brugt mange rejsetimer i jagten på flere sejre, men det tog dog noget tid før de nærmeste andre baner Billund & Aalborg blev staldens ”jagtmarker”, men den 15. april i 1976 kunne han dog vinde sin første træner sejr i Billund med Frosty Hanover datteren Tella Lyngholm, men der skulle gå næsten et år inden han kørte den første æresrunde i Aalborg og det skete den 3. maj 1977 med Alf Ankergård (Mahogny).
Hvis vi kigger lidt på andre mærkedage i karrieren kunne Steen Juul for første gang vinde to sejre på en dag, da han den 11. oktober i 1975 vandt med Vera Ankergård (Bold Viking) og Sussi Diamond (Diamond). Den 15. februar i 1976 kom der for første gang tre sejre til stalden med Partout Helnæs (Lord Valentine), Sir Quick (Pay Dirt) og King Ørnebjerg (Kuno), men den sidste var dog kørt af John Christiansen, men den 19. juni samme år kom propper virkelig, da han for første gang selv kunne vinde fire løb på en dag og firkløveret var Unikum Viking (Bold Viking), Winkler (Enrico Hanover), Nearco (Stuart Hanover) og Nebelung (Some Date).
Da ægteparret Ingrid og Holger Jensen fra Skringstrup — en lille by nogle få kilometer på Himmerland-siden af Virksunddæmningen — i 1979 lavede en byttehandel med en slagte ko og fik de deres første travhest, havde de selvfølgelig som alle andre hesteejere en drøm om engang at få lov at deltage i det største af alle løb, Dansk Trav Derby.
Det blev ikke bytte-objektet med koen, Uha-Uha, der nåede frem til det store årgangsløb, men i 1979 blev drømmen til virkelighed for Ingrid og Holger Jensen. Bette Reerstrup, som Holger Jensen købte som plag af en anden lokal hesteejer og opdrætter, Jørgen Gettermann, Sundstrup, skulle i derbyet på Charlottenlund Travbane og forsøge at sikre sig en plads i annalerne og samtidig snuppe en del af rekordpræmiesummen på 250.000 kr.
På en måde fik den plads i historiebøgerne, da det blev den første start af rigtig mange for en ung træner ved navn Steen Juul, der her kom til at repræsenterer Skive Trav i årest store løb og i den henseende kan det bemærkes, at Karl Laursen (Stald Kima) var den første ”skivemand” der deltog i dette løb, da han blev femte i 1957 med Tina Virup, der senere blev mor til en vis Tarok!
Bette Reerstrup var den ene af feltets to hopper og en af feltets mindste heste. Den havde dog ved adskillige lejligheder vist en kolossal vilje gemt i den spinkle krop og den har i kraft af sine flotte placeringer i bl.a. derby- prøven sikret sig en plads i første række bag startvognen, til fireåringernes største løb.
Holger og Ingrid Jensen have altid haft interesse for heste og fik deres første hest, en knabstrupper, da de erhvervede deres første landbrug i 1961. Siden havde de flere knabstruppere og fjordheste, men det var som sagt et tilfælde, da de kom ind i travsporten for fem år siden. Siden købte de også Anne Reerstrup og Duke Reerstrup.
Det lidt hidsige temperament i Bette Reerstrup havde Ingrid og Holger Jensen formået at dæmpe på en lidt speciel måde. Når de kørte ud til løb på fremmede baner fik Bette Reeerstrup selskab i transportvognen af staldkammeraten Uha-Uha, der for længst havde opgivet sin aktive karriere, og Uha-Uha var da også med til derbyet.
Det var den 29-årige Skive-træner Steen Juul skal skulle køre Bette Reerstrup i derbyet, ligesom han havde gjort det i de fleste storløb hesten havde startet i. Han havde ikke Bette Reerstrup til daglig, men han tilkørte i sin tid hesten, fortalte Holger Jensen og forsatte: Jeg havde ualmindelig stor sympati for Steen Juuls måde at arbejde og køre med hestene på, og derfor var jeg heller ikke sen til at slå til, da Steen Juul i foråret overtalte mig til, at overlade køreturene til ham.
Steen Juul sagde inden løbet: Jeg er en smule mere optimist med hensyn til en placering i derbyet. Uden uheld skulle Bette Reerstrup være i stand til at placere sig blandt de fire bedste, sagde han. Jeg har fået et ønske-startspor med Bette Reerstrup, men vi skal ikke i spids fra start. Hun kan ikke selv skabe løbet og derfor skal jeg sørge for, at hun får et løb i en lun ryg. Det er min taktik, at vente så længe som mulig med at køre, alt dog afhængig af den position jeg har, når vi kører ind i opløbet.
Ligesom Holger og Ingrid Jensen var derbydebutanter, var det som før nævnt også første gang Steen Juul startede i et derby. Han havde dog tidligere snuset til atmosfæren og laurbærrene, da han som staldmand hos sin svigerfar, Børge Simonsen, Århus, var med til at vinde derbyet i 1970 med Mac Hanover.
Steen Juul bragte to heste mere med til start i trøstløbet om 50.000 kr. Det var Barok K., som han selv kørte, samt Buster Mosebæk, der blev kørt af den tidligere verdensmester, Ulf Thoresen.
Dette års derby blev vundet af den gode Brilliant H (Frosty Hanover) før Bombay Focus (Fine Shot), der også leverede en god præstation, hvor mange mente at den ville have vundet hvis ikke Ulf Thoresen havde kørt fra ind i opløbet og det var med kriteriums vinderen Brix H (Herold Samson) på tredjepladsen.
Bette Reerstrup fik den sidste præmie efter godkendt præstation og de andre var bare bedre sagde Steen Juul, der havde stor respekt for den lille hoppe, der et par gange bød den bedste fireåring Bister T (Newport Orbit) op til dans flere på Jydsk Væddeløbsbane. Den Hans Bagge trænede Bister T var aldrig tilmeldt derbyet, men vandt mange af de andre årgangsløb.
Det blev en speciel derbydag for de mange travfans fra Skive, der udover Bette Reerstrup’s start i derbyet også skulle opleve Tarok og Vixi Bird i hovedstaden og her et lille udpluk fra lokale aviser i Skive.
Ægteparret bag Skivebanens derbydeltager Ingrid og Holger Jensen, Skringstrup, var godt tilfreds med Bette Reerstrups indsats i det store løb om en samlet præmiesum på en kvart million kroner. Træner Steen Juul kørte Bette Reerstrup ind på en femteplads og løbets sidste præmie på 16.500 kr, gik til Ingrid og Holger Jensen. Steen Juul havde yderligere 10.500 kr. med hjem til sine hesteejere, da han besatte trejepladsen i det ene derby-tråstløb med Baron K. og blev nummer to i løbet for fem-åringerne med Acapulco Tempo. For de mere end 100 skibonitter der havde taget turen til København for at følge de lokale heste i kamp med landets bedste heste var Steen Juuls placeringer en opmuntring, men det var en skuffelse, at Tarok for anden søndag i træk måtte nøjes med en andenplads.
For begge Skive derbyheste var det starten, der blev afgørende for løbets udfald. Steen Juul var meget uheldig i startøjeblikket i derbyet, på trods af sin startplads som nummer to i forreste række. Fra start fejlede Bingo Karlebo meget groft og generede Steen Juul med Bette Reerstrup så meget, at Skive-hesten slet ikke kom med i starten. Steen Juul placerede sin hest nede som nummer otte-ni i det 15 hestes store felt. Steen Juul præsterede en meget fornem afslutning med Bette Reerstrup, der på de sidste 700-800 meter passerede ikke færre end syv konkurrenter og sluttede på femtepladsen. Havde Bette Reerstrup fået en mere heldig start og var nået længere frem i feltet, ville den utvivlsomt have været i stand til at blande sig i den endelige afgørelse. Den ville dog næppe have været i stand til at slå Brilliant H., men en placering som nummer tre eller fire ville ikke have været utænkelig. Steen Juul havde dog den triumf, at han sluttede foran både Bison Bogø og Bacardi II, der begge var nævnt som løbets topfavoritter. De fejlede begge undervejs, men var foran Skivehesten inden opløbet. De kunne imidlertid ikke svare igen på Bette Reerstrups spurt, og de måtte se Skive hesten løbe med den sidste præmie. Bette Reerstrup blev noteret for 1.22.6 mod 1.22.0 til den sejrende finske hest. Det er næsten tre sekunder svagere end løbets rekord.
I det ene af de to trøstløb fik Steen Juul også en svag start med Baron K. Han lå længe placeret som nummer seks, men på det meste af sidste omgang avancerede han meget stærkt og nåede op på tredjepladsen. Kampen om førstepladsen var udelukkende et opgør mellem de to Ålborg-heste Bonnie Luneborg og Bess Bangsbo og det blev Bonnie Luneborg, der trak det længste strå. Baron K. tjente på tredjepladsen 6.500 kr. til sin ejer Robert Mortensen, Løgstrup, og samtidig forbedrede den sin rekort til 1.22.0, en forbedring på knapt et sekund.
Vejen har sikkert føltes længst for familien Laursen fra Stald Kima denne derbydag. I tredje afdeling af Tuborg-mesterskabet måtte Tarok for første gang i denne sæson se sig besejret fra lige start af Walther Kaiser-Hansens dansk-amerikaner My Nevele, og samtidig må man konstatere, at chancen for den endelige sejr i Tuborg-mesterskabet formentlig gled Tarok af hænde.
I løbet var der på forhånd langt op til et opgør mellem My Nevele og Tarok, der havde vundet hver en af de to første afdelinger. Det blev dog ikke udelukkende disse to travstjerner, der kom til at præge løbet, som fik et noget ejendommeligt forløb. Man følte sig en overgang nærmest hensat til de professionelles cykelverden, hvor der findes stjerne og vandbærere. I dette tilfælde var det de to stjerner, Tarok og My Nevele, der havde medbragt vandbærere i skikkelse af staldkammeraterne Vixi Bird fra Stald Kima og Trotting B. fra Walther Kaiser-Hansens stald.
Det var overraskende My Nevele, der gik til front, da starten gik, men Jørn Laursen placerede Tarok i ryg på den førende. Sådan forblev stillingen den første halve omgang af det 2500 meter lange løb. Da feltet passerede dommertårnet første gang, havde Jørn Laursen chancen for at trække ud fra sin placering i inderbanen, men han tøvede og straks sendte Jan Tunow Trotting B. frem på ydersiden af Tarok, der nu sad godt og grundigt i fælden. Jørn Laursens bror, Aksel, blev dog ret hurtigt klar over, at hans indsats var nødvendig, hvis Kaiser-Tunow-parrets taktik ikke skulle lykkes. Han sendte Vixi Bird frem i angreb og nåede op på siden af My Nevele. Det var på dette tidspunkt nødvendigt for Walther Kaiser-Hansen at sætte mere fart på My Nevele, hvis han ikke ville miste fronten, og det blev My Nevele og Vixi Bird, der kæmpede hårdt på den næste halvanden omgang.
Ved indgangen til opløbssvinget gik Tarok til angreb på de to førende, men han måtte ud i tredje spor for at passerede sin staldkammerat, og i samme øjeblik indledte Kaiser-Hansen spurten. Han fik skabt et par længders forspring og selvom Tarok kom i en forrygende finish, kunne den dog ikke nå at indhente My Nevele, der vandt med en halv længde i den meget beskedne tid 1.20.2. Samme tid blev Tarok noteret for. På tredjepladsen løb Vixi Bird i 1.20.5, mens Ove Juel og Osiris Salar tog de sidste to placeringer. Med anden- og tredjepladsen til Tarok og Vixi Bird burde det være givet, at det bliver de to Stald Kima-heste, der kommer til at repræsentere Danmark i konkurrencen om det nordiske mesterskab i Finland den 9. september.
Et af de mere sjældne nederlag til Tarok, men Steen Juul fik også skalpen på den store stjerne og det skete på Bjæverskov, hvor han med Pondus Hanover satte Kima stjernen på plads, som kan læses nedenfor!
Jeg har fundet nogle artikler fra dengang hvor han kun var en fremadstormende ung fyr fra Skive og hvor han skulle afsted til sit første Europamesterskab og jeg har læst dem igennem!
---------
Succes siges normalt at være vejen til storhed og rigdom. Men det er kun en delvis sandhed. Langt nede ad en sidevej godt gemt bag træer og bakker 20 km uden for Viborg i Sjørup ligger et lille hyggeligt landsted. Det ligner et hvilested for en stresset bybo. Men ikke desto mindre bor Danmarks travtræner nummer et i disse idylliske omgivelser.
Det er den kun 28-årige Steen Juul Nielsen, der på rekordtid blevet lidt af en troldmand i travsporten. Han er steget op af championats listerne, og når han i sin rødgrønne dragt dukker op på travbanerne, får spillerne straks fat i tegnebogen.
Officielt er Steen Juul Nielsen travtræner med hjemsted i Skive, og det er også her, han har træningsstald. Men skal man tage efter realiteterne, er han travtræner i hele Danmark. Han suser uge efter uge landet rundt og kører travløb, så en almindelig jordbunden tilskuer næsten taber pusten. I denne tid kører han i Skive om lørdagen, i Århus om søndagen og onsdagen og torsdag går kursen mod Billund.
I sommermånederne kommer han endda op på fem løbedage om ugen. Hertil kommer, at han skal passe sit daglige træningsarbejde. Nu har anstrengelserne også givet fortjent bonus med turen til Europamesterskabet for travkuske.
Det er dog ikke kun denne tur, jeg kører for. Jeg har også en stor forretning som travtræner at tænke på. Jeg har omkring 50 heste i træning året rundt, og så er jeg nødt til at køre rundt i hele landet for at få hestene til start, siger Steen Juul.
Men jeg skal da gerne erkende, at de sidste tre måneder af 1978 var det først og fremmest kampen om turen til Europamesterskabet, jeg kørte for. Det blev en æressag. 1 1977 følte jeg mig snydt for turen. Derfor besluttede jeg at tage hævn. Jeg stiller ikke spor forventninger til en topplacering. Ved Europa-mester-skaberne vil jeg tage turen som en oplevelse og lærertur.
Jeg vil intet lægge i min placering. Det er første gang, jeg er med, og de fleste af konkurrenterne er nogle rutinerede herrer, som simpelthen ikke flytter sig, siger Steen Juul.
Hvis alt skulle gå efter planen, skulle Danmark også repræsenteres af Harald Lund fra Lolland-Falster. Han blev det, der hedder landschampion - det vil sige den træner, der vandt flest sejre i Danmark i 1978 med 171 mod Steen Juuls 170. Harald Lund har imidlertid ikke lyst til at komme ud at rejse. Han har været med en gang, og resultatet var ærlig talt temmelig sløjt. Derfor var det andenpladsen, der gav adgang til Europa-rejsen, og den var Steen Juul opsat på at få, men også Preben Kjærsgaard fra Billund ville med. Det resulterede i en af de hårdeste træner-dueller, der nogensinde er set herhjemme. De to konkurrenter jagtede hinanden landet rundt. Dér blev meldt heste til alle steder, hvor det blot kunne tænkes, at den anden ville være med.
Sportsmottoet »Tab og vind med samme sind« var blæst væk fra de to trænere. Det udviklede sig i de sidste uger til en slags personlig krig. Forholdet var så dårligt, at vi helst ikke talt med hinanden. Vi hilste kort og knap på hinanden. Ikke et ord mere. Heldigvis er vi nu kommet på kammeratlig talefod igen og faktisk de bedste venner og mødes også uden for travbanen, siger den unge succestræner.
Succesen har imidlertid haft en høj pris. Ikke en dags ferie siden han blev selvstændig, travtræner 1. december 1974, har han haft. Det er arbejde og arbejde. Steen Juuls værste dage er, når han skal køre aftenløb et eller andet sted i Jylland. Her begynder dagen kl. syv hjemme på landstedet, hvor 14 heste går og finder humøret. Herefter kører han til Skive og træner til lidt over middag. Derefter pakkes lastbil med heste og seletøj, og der bliver også tid til at komme hjem og spise. Ved 15.30-tiden er der dog afgang igen og knap to timer før løbenes start er han fremme og skal skynde sig ud og køre lidt med hestene, så de kan vænne sig til det nye sted. Ved 22-tiden kan han atter sætte kursen hjem mod gården og være hjemme ved midnat. Sådan et rakkerliv fører han året rundt, men det generer ham ikke.
Mit arbejde er jo min hobby. Det er naturligvis ikke lige sjovt at vinde hver gang. Det er morsomst at køre først over stregen, når man ved, at man ikke har den bedste hest i feltet, fortsætter Steen Juul. Overraskende og uventede resultater er også ofte årsagen til at travtrænerne ofte må lægge øre til beskyldninger som tyveknægt og svindler.
Det er naturligvis ubehagelige påstande at få i hovedet, men de skyldes jo, at der er penge med i spillet. De samme mennesker kan både hylde og håne en i løbet af en halv time på samme dag. Jeg føler ikke at min sport og arbejde bliver nedværdiget med de grove tilråb. Det går ikke som travtræner at lave numre og holde sine heste tilbage. Jeg kan afvise alle påstande om dette - i hvert fald ilden for mine rækker.
Gennemsnitligt bruger den unge træner et halvt døgn til arbejde hver dag i ugen, og det kunne ventes at give husspektakler. Også her er Steen Juul godt kørende. Han har fundet sin kone Kirsten hos Arhus-træneren Børge Simonsen, som han har været jockey ved, indtil han blev selvstændig træner. Kirsten er Børge Simonsens datter, og derigennem ved hun fuldt ud, hvor optaget en travtræner, der arbejder seriøst, kan være.
Travsporten har da også hendes store interesse, og derfor er hun også med på de fleste ture - også den kommende Europa-tur. Det har dog også et dybere perspektiv, idet hun klarer alle de administrative sager. Hendes tilstedeværelse er måske også forklaringen på den ro og afslappethed, der er hos Steen Juul stadigvæk trods det krævende arbejde. Man kunne lettest vente, at et så uroligt liv ville give stress. Men det er ikke tilfældet. Han er roligheden selv. Det er måske også årsagen til hans store succes. Steen Juul kan få næsten enhver hest til at blive en vinder.
En hest indsats afhænger helt og aldeles af, om hesten er i psykisk balance. Derfor gælder det om at finde dens psyke. Der findes ingen endelige metoder. Det er forskelligt fra hest til hest. Nogle skal man være hårde mod andre skal man kæle og nusse lidt om. Som en gylden regel kan man dog sige, at der gælder de samme regler for heste som for mennesker, siger Steen Juul.
De første år som travtræner var magre. Her måtte han klar sig med heste af beskeden afstamning. Nu er han dog begyndt at få mange gode heste. Men en, rigtig sejrshest og emne til årgangsløbene har han endnu ikke haft. Måske får han det. Men han bliver ikke forundret, hvis det ikke sker. De store pengestærke mænd, der har de gode heste, sender ikke deres heste til Skive. Dels er banen lille og dels er præmierne små. De sender ganske forståeligt hestene til storbyerne. Også for dem er det jo et spørgsmål om penge, siger Steen Juul Nielsen.
Økonomisk har den store succes ikke givet det store sus. De indkørte præmier sidste år lå nær 700.000 kr., men heraf får Steen Juul kun ti procent, og af den månedlige pris på 1800 kr. for at have en hest i træning er kun 775 overskud. Heraf skal han dog lønne to heltidsansatte voksne medhjælpere samt to stalddrenge og endelig en voksen halvdags medhjælper.
Tro ikke, at det er en guldgrube at være travtræner. Hvis man regner med, at vi bruger ca. en time dagligt på hver hest er der kun 26 kr. pr. dag af overskuddet på 775 kr. til mig selv i måneden. Det er jo slet ikke en acceptabel timeløn, siger Steen Juul.
FORSÆTTES!