STALDRUNDGANG PÅ JYDSK VÆDDELØBSBANE !

Jydsk Væddeløbsbane havde inviteret til staldrundgang i sidste weekend, hvilket altid er en interessant oplevelse, hvor man kan bedømme lidt til den kommende sæson, men desværre var vejret ikke med arrangørerne, hvilket nok holdt en del mennesker væk, men vi som mødte frem fik os et par hyggelige timer.

REGNEN KOM I VEJEN !

Århus-banen havde en lidt dårlig sæson sidste år med hensyn til sejre i Klampenborg og det var spændende om der nu var noget i staldene, som kunne ændre dette og væddeløbssporten har altid nydt godt af de gode heste fra JVB.

Det stod dog hurtigt klart, at man måske nok ikke skal forvente så mange københavner starter fra Århus, idet at de fleste af banens treåringer vil blive sigtet imod Jyllandsløb og tre års serien i provinsen, hvilket jo må medføre, at starter på Klampenborg ikke står øverst i trænernes planer.

De fleste heste blev fremvist i paddocken og senere hen var der heste på banen og imellem det hele blev de fremmødte trakteret af værterne. Lad mig præsenterer nogle af de heste som blev vist frem.

HÅ TE HÅ virker stadigvæk meget på tæerne og hun er en dejlig hoppe at beskue og det bliver spændende at følge hende i denne sæson.

WOMANIZER har skiftet træner, men virker som en hest der hurtigt er klar og der burde ligge nogle penge til ham i år.

CALLAHAN imponerede lidt i sin første start som treåring på Klampenborg, men hesten havde en mindre god sæson sidste år, som dog sagtens kan blive forbedret i år.

TURBO MAN var JVB`s bedste to åring sidste år og tjente mange penge. Det ser dog ikke ud til at den har udviklet sig særlig meget, men det vil blive sigtet med de store løb i provinsen.

PIT CARLIT fik et par starter sidste år også og viste gode takter og mon ikke at der skulle ligge nogle gode præstationer i år hos den hest.

LAST FIRST er en interessant hest og den har udviklet sig virkelig godt og det kan godt være at Aalborg manden Henning Kristensen kan få lidt glæde af ham.

Hans Bundgaard tror meget på sin nye hest GOODMAN og det er også en tiltalende type, som er godkendt i prøveløb.

BONGO BELLO er begyndt at ligne en rigtig hest og træneren er også optimistisk med ham i år, hvor han først og fremmest bliver sigtet på tre års serien.

CACAO (Muthhil - Mrs Laura Ashley), er en to åring som gav et godt indtryk og kan blive interessant for en af sportens nye ejere Flemming Dam.

ORANGE MATCH (Final Appearance - Orange Peel) ligner også en to åring, som kan blive hurtig klar for Henrik og Daniel Brendholdt.

Er det ikke de to gamle fra Muppet Show (balkonen) ?

Som nævnt indledningsvis, var det en skam at vejret ikke lige var med arrangementet og det var lidt synd for arrangørerne, men så håber vi på godt vejr og god vind i sæsonen.

Bongo