Årets Gruppe III løb i Danmark blev et ekstra kapitel i den efterhånden lange saga om DANO-MAST og det blev til en utrolig populær sejr for den Flemming Poulsen trænede UNFUWAIN søn.
Undertegnede og mange andre havde måske ikke den største tiltro til DANO-MAST, efter den forholdsvis korte tid af den alt andet gode trænings galop imod PORSA SYSTEM og de forskellige oplysninger - rygterne - var meget modstridende og tvivlen var ganske stor hos mange.
DANO-MAST så forrygende godt ud i paddocken og hesten opførte sig som han altid har gjort, så vi kunne ikke få nogle oplysninger der, men allerede tidligt i løbet, blev det hurtigt klart, at hesten var sine konkurrenter overlegen og der blev gjort kort proces ind i opløbet og DANO-MAST kom i mål som en sikker vinder, under stor jubel fra de mange fremmødte tilskuer.
Den tyske jockey Terence Hellier havde hele tiden DANO-MAST velplaceret og hesten virkende utrolig afslappet for ham, under hele løbet og føringen blev taget i ganske få galopspring, da jockeyen bad sin hest om det.
Det var måske ikke det mest frygtindgydende felt, vi nogensinde har set i Scandinavian Open Championship, men det er efter min mening sagen uvedkommende, idet DANO-MAST gjorde hvad den skulle, netop og komme tilbage og vinde løbet på en meget besnærende måde. Mere kunne vi ikke forvente.
Hvis vi nogensinde har haft en hest i Danmark som fortjente at vinde Scandinavian Open Championship, må det være DANO-MAST og nu når dette er opnået, kan vi andre bare sidde tilbage og se hvor mange gange at hesten kan blive ved med at imponerer os. Jeg vil aldrig tvivle på ham mere. DANO-MAST er en hest udover det vanlige og det skal der ikke herske tvivl om.
Træner Flemming Poulsen skal også roses for at bringe hesten tilbage i så god skik som han gjorde og træneren selv var også lidt overrasket over den gode præstation som DANO-MAST gjorde og med tanke på APPLE GREEN`s utrolig gode præstation i Golden Mile, må træneren endnu engang have det store pres - som det jo skal være - at forsvarer de danske farver, når Svensk Derby skal afgøres i næste weekend. Flemming Poulsen kan påtage sig den opgave med den store tilfredshed, at stalden ser ud til at være i topform for tiden.
Bongo