| "VELKOMMEN TIL HISTORIEN OM - SMILES" |
For mange år siden, skete der en af de mest besynderlige hændelser i Dansk Travsports Historie og det var da APRILSNAR og Kaj ”Smiles” Hansen vandt Åby Stora Pris i Gøteborg.
Det var en præstation der kun blev skrevet 23 ord i dette års Trav Jul og i øvrigt noget der aldrig siden er blevet talt meget om og jeg vil gerne her forsøge og genopleve denne småt fantastiske begivenhed.
APRILSNAR levede op til sit navn, da den chok sejrede i Dansk Trav Derby i 1959, hvor den i en virkelig kanon speed ned af sidste langside, med Leif Nielsen i vognen, fra en sidsteplads tog en overlegen og vindende føring ind i sidste sving, før den store favorit ACONTO med Mark Ingdam.
Den fire årige hingst efter FUX DIRECTOR og LYDIA BINGEN var ikke særlig kendt af det store Københavnske trav publikum, idet den i hele sit havde været i træning hos Andy Kirstein på Fyens Væddeløbsbane og hestens succes fremover var begrænset og allerede samme år tabte den Derby revanchen – endog på hjemmebanen i Odense – til ALEMA TILT og Karl Lauersen
Man skulle ellers nok mene at denne storsejr i Sverige var noget at vi dansker skulle prale om, idet at svenskerne havde behandlet os meget dårligt i løbet af hele året, hvor bl. a. de tre første i Derbyet var Svensk trænet og svenskerne tog godt for sig af retter en i Amager Travs 40 års Jubilæum løb hvor FRANCESS BULWARK sønnen FRANCESS NIBS vandt og vores klenodie RUDER KONGE kunne ”kun” blive femte i Skandinavisk Mesterskab – efter de tre svensker – og selv Øresundspokalen tog VICTOR VOLAR sig af og PRINS KRONA tog sig af Skandinavisk 3 års Mesterskab, men at ”VI” slog dem på deres egen grund og i et af deres største løb, var ikke noget at der blev snakket noget om ???.
Kort fortalt skulle den tidligere Derbyvinder APRILSNAR starte i Gøteborg i Åby Stora Pris – på trods af – at hans sæson ikke havde været den allerbedste, idet den havde store problemer med altid at give forud til den flyvende vallak AFFECT, her i Danmark. Da hestens træner Leif (Lille Leif) Nielsen samtidig var udelukket, blev det ”Smiles” alias træner Kaj Hansen, der skulle køre hesten.
Kaj ”Smiles” Hansen var en person, der er meget svær og beskrive, men ganske kort var han som ung (1936) taget til Amerika hvor han skulle være staldmand for hesten Volo Arion, der var blevet solgt til Sverige, men han blev der i trekvart år hvor han bl. a arbejdede for Walter Cox og efter hjemkomsten blev han træner både i Stockholm, Malmø, Gøteborg, Odense og sluttede sin karrierer i København.
Han var som person meget hård imod sig selv, men man havde altid respekt om hans evner med hestene og ingen har vel som ham vundet løb, som der senere blev snakket SÅ meget om og det var ingen hemmelighed, at om nogen, var Smiles mesteren til at ”fyre dem af”, tit med katastrofale følger for datidens illegale bookmakers.
Leif Nielsens stalddreng Niels Duus Hansen (senere træner) var med på turen til Göteborg for at passe hesten og de ankom til Åby først på ugen og selv om at Niels havde regnet med at hesten skulle have et hurtigarbejde om torsdagen inden løbet, så han aldrig skyggen af Smiles og han så faktisk først Smiles, søndag middag, hvor han pludselig bare stod der og hans tilstand var vel ikke hel optimal og der var som vanligt ikke morgen barberingen, han havde brugt mest tid på.
Smiles fyldte ikke ret meget og han kunne vel havde redet 50 kilo på galopbanen i hele hans liv, hvis det var det han ville og igennem det meste af livet lignede han desværre nok mere en hjemløs (hvilket han tit også var) end en travtræner.
Smiles havde jo været træner tidligere på Åby Travet, hvor han bl. a. sammen med en anden dansk træner P. P. Nielsen sørgede for mange gavtyve streger og på et tidspunkt havde de skiftet vandbeholderen i den lokale bank ud, så den indeholdt brændevin og der var ingen der kunne forstå hvorfor så mange travfolk altid sad og drak vand i banken om eftermiddagen.
Under sit træner ophold på Fyn yndede han og drille Karl ”Bondestue” Knudsen på den lokale Trav og Galop kro Bondestuen. Her var man særdeles stolte af huset Biksemad og mange er de gange, hvor Smiles havde fået hele baglokalet til råbe højt hurra – gentagende gange – så Krofatter kom stormende med brændevins flasken og spurgte: Hvem har fødselsdag ???.
Vi har bare fundet et stump kød i biksemaden, var Smiles tørre svar og samtidig et bevis på hans meget tørre humor og sans for iscenesættelse af opmuntrende oplevelser. Der var altid gang i den.
Stalden på den store dag i Gøteborg var hurtigt fyldt med Smiles gamle svenske venner, der skulle spørge om chancer med mere, men Smiles var realistisk og sagde, at han selvfølgelig ikke havde en chance imod løbets storfavoritter, den svenske RANGOON og norske TAURIN hvilket også var forståelig, med APRILSNAR`s sæson resultater.
Lige før løbet kom hestens ejer Grosser P. Rye Jørgensen – der bl. a. også ejede den dejlige røde hingst BASTA HANOVER – ned i stalden og ganske umotiveret siger eller som Smiles gjorde det, skældte han kraftigt ud og fortalte i klare vendinger til Rye Jørgensen, at han skulle se og komme over ”på den anden side” og få spillet alle de svenske penge han havde på APRILSNAR og til Niels Duus sagde han det samme og han – Niels - behøvede ikke at komme i starten.
Dette var en opførelse, der i dag ville have fået manden indlagt, men sådan var Smiles og man lystrede ham tit og hans mærkværdigheder har tit skabt stor moro i staldene i hele Skandinavien og for at nævne et par stykker kan vi starte med, da en af hans meget trofaste hesteejer – i øvrigt ejeren af Cafe Øresund i Nyhavn, der var et af Smiles ynglings fritidscenter – spurgte om ikke snart at det var på tide, at hans hest snart skulle starte – den havde været i træning i to år – og til dette svarede Smiles. Hvis det er sådan noget lort der skulle starte hver eneste løbedag, kunne han lige så godt flytte den med det samme. En anden gang bad en hesteejer om han ikke måtte komme og se sin hest træne, hvilket Smiles ikke var så meget for, men hvis han ville tage fri hele dagen var det i orden. Hvorfor skal jeg tage fri hele dagen, spurgte han forundret? Jov ser du svarde Smiles, så langt tid tager det for lortet at komme rundt banen!
Situationen blev dog afklaret ved, at det her og nu blev vedtaget og konstateret, at det var Smiles der var træner og bestemte hvor og hvornår hesten skulle starte. Hesten i dette tilfælde hed ESTHER og hun debuterede som fem åring !!! i Danmarks på den tids længste løb, Amager-bankens Ærespræmie over 3600 meter på Amager Travbane.
Smiles var ”Skovser” og kom selvfølgelig på den lokale væddeløbs kro – der også hed Øresund - og en aften hvor en træner kollega – dagen før han var storfavorit i Dansk trav Derby – var kommet op og toppes med en af de lokale muremester, var det en situation som Smiles klarede kollegialt, ved at stille op til den efterfølgende afgørelse i baggården og næste morgen, da staldmanden (den senere træner Hans Bagge) kom til stalden var der tydelige blodspor fra indgangen til træneren kammer og et frygtelig syn mødte Bagge, da han åbnede døren, men Smiles var hurtig ved og sige. Så skal du bare se den anden !!!. Åh Gud tænkte Bagge. Hvordan ser han ud, stammede han, hvorved Smiles svarede. HAN FEJLER IKKE EN SKID !!!!!.
Da starten gik blev det til et ”en mands teater” som de svenske journalister skrev, i det at Smiles og APRILSNAR dirigerede løbet fra start til mål og han vinder løbet let før RANGOON og AMIT H. Tiden for de 2600 meter var 23,0 og vinder odds`et var på hele 48,63, pladsen var 113 og der var en første præmie på 16,000 kroner.
Det sjove ved det hele var, at de gamle tribuner på Åby kun gjaldede med et ord under hele løbet og det var SMILES, hvilket igen er et stort bevis på, hvor populær den lille skikkelse var og dette var et ”come back” for den lille dansker, der ville noget, igen ifølge svenskerne.
Til historien skal det fortælles, at Smiles en enkelt tidligere havde siddet bag APRILSNAR, da han atter, hvor Leif Nielsen i 1960 endnu engang var udelukket, havde vundet Johs. Ulrichs Mindeløb med hingsten. I den samme periode hvor han også lige vandt Dansk Opdrætningsløb, med DIANA SPENCER, for samme træner.
Et andet løb står også på mine nethinder og det var Øresundspokalen i 1961, hvor Smiles pludselig dukkede op med den gamle Derbyvinder og Danske Mester TJAVS og som endnu en kæmpe overraskelse, dirigerede løbet fra start til mål til sikker sejr og det var faktisk det eneste løb, at hesten startede i, det år.
TJAVS var jo eget af træner John ”Supermand” Petersen, der som ganske ung havde fyldt alle dagblade i Danmark, med historien om, at han heller ville have en travhest, i stedet for en knallert, hvorefter at faderen havde købt TJAVS for knallert pengene.
Det blev senere til eventyr sejr i Dansk Trav Derby i 1957, før TWO-STEP, med en anden ung fyr ved navn Jørgen ”Saltum” Larsen i vognen og det var noget der virkelig solgte sporten dengang.
John Petersen har igennem hele sin karriere, altid haft et meget tæt forhold til Smiles og om nogen er han måske manden, der kunne berette historier og sandheden om denne karismatiske person, hvis der altså er nogen.
Jeg har tit efterfølgende i mine mange stunder sammen med Smiles forsøgt og finde ud af, hvordan ”han gjorde disse ting”, men med hensyn til det store løb i Göteborg, stirrede han bare ”ondt” på en, samtidig med at han fjernede cerutten fra munden med sine spinkle fingre og svarede: De skiderikker ville jo ikke kører.
Hvorfor blev denne store præstation i Göteborg aldrig respekteret som den burde i Danmark ??, er et spørgsmål som vi aldrig får svar på, men vi ved, at datiden ledelser indenfor sporten, gjorde alt for at tilsidesætte ”de sorte får”, hvilket træner/personer som Kaj ”Smiles” Hansen og ikke mindst det største træner talent i Skandinavien nogensinde, Mark Ingdam fik og føle. Det var trænere som disse, der i datiden sørgede for, at travsorten her i landet og hele Skandinavien, både var spændende samt utrolig levende og samtidig fangede publikums interesse. Der var ikke plads til de skæve eksistenser, lige meget hvor vigtige de var for sporten!
Lad mig slutte med endnu bevis på Smiles humor og det var en dag på Amager hvor han var ude og gå i liner med en plag, der ikke rigtig til alle de ting som Smilesville have den til og det endte med at den rendte henover træner Alex Simonsen's lille Lloyd, der stod parkeret ved stalden, hvorefter Smiles sagde; Nå nu har den da været i vogn!!!