"IGENNEM LYDMUREN - ONWARD EAGLE"


ONWARD EAGLE - ER DEN GLEMTE CHAMPION!


Efter at have præsenteret nogle meget spændende ungheste fra perioden, er tiden kommet til en meget specielt hest i dansk travsports historie, der bl. a. skabte overskrifter i dagspressen som - igennem lydmuren - og desværre er der ikke så mange mere der kan huske Onward Eagle, men det var en hest der på banerne meget tit stjal billede og da den så samtidig på sine gamle dage havde en spænende træner, netop hjemvendt fra staterne, gjorde under ingen omstændigheder historien ringere!

Efter nogen tids sygdom blev det besluttet at lade Onward Eagle slå ned i 1968. Den 19-årige gamle kæmpe nåede efter endt væddeløbskarriere at bringe tyve stykker afkom, der dog ikke havde vist de store præstationer. Vi kan fremhæve Honward og de to jyske femåringer Ibrahim A. 26,3 og Jette Mosebæk 24,3, medens det københavnske travpublikum kendte Kelli, Lars Onward og Lay Out. Onward Eagle slog altså ikke igennem i avlen, men det var til en vis grad også ventet, for hestens lodlinjer havde igennem flere generationer ikke leveret mange heste af klasse, og således er linjen fortsat efter Onward Eagle indtil Karina Axworthy, der som oldemor har Onward Eagle’s mor Fan. Når en del travfolk alligevel troede på Onward Eagle som avlshingst, så skyldes det den helt overvældende væddeløbskarriere, hesten havde bag sig. To ejerskifter og syv trænerskifter er ikke noget af det bedste for en væddeløber, men den vandt i alt 45sejre og 172.425 kr. for trænerne Preben Vebner, Mark Ingdam, Hans Hansen, Gerhard Petersen, Knud Hansen og Palle Sperling. Her vil jeg gerne tillægge, at Palle og Onward Eagle passede rigtig godt til hinanden og resultaterne beviser jo også dette.

Som treåring vandt den en del sejre for Mark Ingdam, mens den havde sin første store sæson som fireåring for Hans Hansen med 8 sejre (heriblandt Derby), 28.000 kr. og rekord 20,6, stærkt på den tid. Efter flere mindre imponerende sæsoner fik den en »renæssance« som 9-åring hos Palle Sperling ved 8 sejre og 25.000 kr., og i juni dette år satte hingsten Danmarksrekord på 16,9 i et sprinterløb foran Tjavs. Efter dette lob fik hesten en skade, men den hårdfere væddeløber fortsatte og vandt Mesterskab for Danmark som 11-årig i 20,3. Den 10. juli 1961 (12 år gammel) vandt Onward sin sidste sejr i 22,4 for Palle Sperling efter at have været Danmarks mest vindende hest i en periode. Men lad os starte med begyndelsen:

Det var en dag i det Herrens år 1950, at grosserer J. E. Thorsen havde inviteret en anden travsportsmand op på sit stutteri i Nordsjælland. Gæsten kom derop og fik tilbudt at købe nogle af stutteriets unge heste. Naturligvis blev han først tilbudt nogle af de dyreste og de bedste eller rettere sagt nogle af dem, som ejeren mente var de bedste. Men da de kostede 5.000 til 7.000 kr. stykket, sagde gæsten nej tak! De passede slet ikke for hans penge. Var der da ingen billigere? Jo, helt ude i en af de yderste folde gik et par unge heste, som ejeren ikke brød sig om at vise frem, for dem regnede han ikke med. Men de var til gengæld billige, og efter lange og indviklede forhandlinger blev man enige om en pris af godt 4000 kr. tilsammen for de to heste, der var halvandet år gamle. Den ene var Ontario Volo (en herlig fukshingst) og den anden Onward Eagle.

Onward Eagle, som denne historie handler om, kom nu ind på travbanen, og (den gik i træning hos Preben Vebner). Kort tid efter havde dens ejer en annonce i et dagblad i Nordsjælland, da han gerne ville have en følhoppe udstationeret hos en landmand. På denne måde kom han i forbindelse med gårdejer Iver Jensen i Bregnerød. Men da han i mellemtiden havde solgt følhoppen, forsøgte han at overtale gårdejeren til at tage Onward Eagle i pleje. Gårdejeren mente imidlertid, at hesten endnu var for ung til at kunne arbejde med i marken, men man blev dog enige om at forsøge, og ejeren forpligtede sig til at tage hesten tilbage, hvis forsøget ikke faldt tilfredsstillende ud.

Så gik der en tid, hvor Onward Eagle lærte både landlivets glæder og dets strabadser. Der siges, at mange byboere drømmer om en gård på landet, men aldrig klokken 5 om morgenen! Hvorledes heste reagerer i denne forbindelse, skal der her af gode grunde gås let hen over. Men Onward Eagles arbejdsdag begyndte tidlig om morgenen, og den blev ofte lang.

Når dette er sagt, bør det straks tilføjes, at den unge traver altid fik den bedst mulige pleje, og at den altid kørtes af gårdejeren, der er en omhyggelig og dygtig hestemand. Efter en måneds tid ringede gårdejeren til hestens ejer, der straks tænkte, at nu skulle han vel have sin hest tilbage. Dette var der dog slet ikke tale om, da gårdmanden var ovenud begejstret for at have hesten, der var den bedste, han nogensinde havde kørt, og han ringede kun for at forhøre, hvor længe han måtte beholde den!

Onward Eagle fik så lov at blive hos sin nye herre, og nu udviklede den sig stærkt. Arbejdet i marken gav den styrke og gode lunger. Dens muskler udvikledes, og lange ture for ploven og andre redskaber i den bløde jord bevirkede, at dens ben og hove blev stærke og sunde. Og livet på går den virkede beroligende, så den aldrig kendte til at være nervøs eller sensibel som så mange af de heste, der tilbringer de 23 af døgnets timer i en boks. Hesten blev snart så rolig og from, at gårdejerens drenge kunne ride den, og den lærte at kende dem som gode legekammerater. Den blev en hest med humør i, og den gik endda så vidt, at den i kådhed snuppede huen af hovedet på drengene, når de kom ud i folden for at klappe den og lege med den.

Men da hesten var tre år, skete der et kedeligt uheld, idet den rev sig meget alvorligt på det ene bagben i et pigtrådshegn. Nogle dage for dette skete, havde en kendt hesteejer fået hesten »på hånden« til en ret lav pris, men da han hørte om uheldet, var han ikke længere interesseret. Nu måtte familien i Bregnerød tage afsked med den tidligere så livsglade kæledægge, der dog snart blev rask igen efter en kur hos dyrlæge K. Wamberg på Landbohøjskolen. Så kom den igen ind på banen i træning hos Preben Vebner. Sin første start fik den i midten af april på Lunden, og den viste straks stor hurtighed efter grove fejl, men blev diskvalificeret for galop.

Naturligvis fulgte dens ejer 1øbet med særlig stor interesse, og bagefter sagde en af hans venner til ham: Kan du se, at du nu har fået en hest af det helt store format! Ejeren nikkede bifaldende. For det er jo nu en gang sådan, at man hellere tror på (let positive end det negative, når det drejer sig om ens egne heste). Og desuden vidste han, at vennen havde forstand på heste og talte med den erfaring og autoritet, man træffer hos entusiaster, der har gået så meget til travløb, at de er blevet gråhårede.

Kort tid efter gik den til Mark Ingdams træningskvarter, og her vandt den i sine 4 første starter, og i 7 starter blev det til 5 sejre, deriblandt løbet om De sjællandske Landboforeningers ærespræmie (et større treårsløb dengang). Vi er nu nået hen på sommeren 1952, og kort tid for Dansk Traver-Kriterium skal afgøres, sendes Onward Eagle i træning hos Hans Hansen. I Kriteriet sejrede Ingdam med Olympic, som han selv havde opdrættet, medens Onward Eagle sprang sine chancer væk. Men senere gik den flere fremragende lob for Hans Hansen, og dens bedste præstation var vel nok dens sidste sejr i begyndelsen af oktober, da den forbedrede sin treårsrekord til 1.26,6. For 1952 blev det til 9 sejre og 12.100 kr., et fint resultat for en hest i sin første sæson.

Der var budt store beløb for Onward Eagle, og den solgtes om efteråret til Stald Majestic, men blev i træning hos Hans Hansen. For ham debuterede den som fire åring med sejr allerede i begyndelsen af april 1953. Efter en meget overlegen sejr på Amager i løbet om Indlænder-Pokalen rykkede den frem som et betydende derbyemne. Også i Heatløb senere på Amager klarede den sejren hjem. Kort for derbyet legede den sig til endnu en sejr, men den var dog også tidligere blevet slået nogle gange.

Så oprandt derbydagen, og som De måske vil huske, havde Onward Eagle en dårlig startplads. Så meget mere imponerende var dens sejr foran så hurtige konkurrenter som Olympic og »Legetøjs hesten« Opel Karensdal (kørt af amatøren Peter Mogensen. Dens derbysejr var ret klar og skal i øvrigt ikke diskuteres, uanset hvad der blev sagt og skrevet bag efter. Blot skal her stå, at Hans Hansen kørte et afventende og velberegnet løb, og at dette faktisk var, hvad man havde ventet.

Sagkyndige har ofte hævdet, at heste, der ikke trænes og startes som toåringer, får vanskeligt ved senere at gøre sig gældende. Onward Eagle’s præstationer synes at modbevise denne teori, eller er hesten blot undtagelsen fra reglen? For Onward Eagle blev også tiden efter derbyet en blanding af sejre og nederlag. Efter startvogn i Charlottenlund lob den 1 .20,6 i et sprinterløb! For øvrigt er den så afgjort bedst efter startvogn, da den så kan løbe med mindre vægt end ellers.

Den sluttede sæsonen med at blive slået af Jarl Hanover fra samme start, men tro nu bare ikke, at dens sidste svage indsats betyder noget. Onward Eagle er i fuld vigør. Men efter en så fin, men anstrengende sæson, er det tilgiveligt, at selv den bedste hest kan være på retur, hvad formen angår. Det bor dog også siges, at hesten skånedes til slut, idet den da ikke fik så meget og så hårdt arbejde som tidligere på sæsonen. I alt vandt den i sin derby sæsonen 8 lob og 28.400 kr., kun nogle få hundrede kroner efter Sonny Diamonds sæson rekord.

Hvad sagde man så efter Onward Eagles flotte derbysejr: Hvor langt rækker Onward Eagles evner? Ja, Hans Hansen, der har haft så stor ære af hesten, er vel den, der kan udtale sig herom med størst autoritet, og han vurderer i dag Onward Eagle på højde med Rex the Great og Aerolit, og inderst inde håber han og venter vist, at den vil blive lidt bedre. Og han lægger ikke skjul på, at den efter startvogn i fremtiden over 1600 meter vil kunne slå Mosters danmarksrekord: 1.19,0. For såvel en hesteejer som en træner er det en selvfølgelighed, at en derbysejr er en stor oplevelse. Og den helt store oplevelse er det, når derbyet - som i 1953 - blev et løb og en spændende finish mellem heste af meget høj klasse, utvivlsomt den bedste årgang siden de berømte ”S”er.

Nogle navne på de senere års derbyvindere før 1953, huskes i dag og i den kommende tid mere, fordi de vandt derbyet end på grund af deres senere karriere. Her tænkes på navne som Nollo, Minus og Lykkeprins. Noget lignende sker dog næppe med Onward Eagle, selv om det ikke er usandsynligt, at et par andre navne i samme årgang vil opnå lige så stor berømmelse som Onward Eagle. Men mon ikke at den vil være med til at repræsentere de danske farver, når Skandinavisk Travmesterskab afgøres på Solvalla den 12. september 1954?

Vi springer nu med historien frem til 1958, hvor hesten nu var i træning hos Palle Sperling og på et tidspunkt midt på sæsonen havde man fået den ide, at Tjavs måske kunne sætte ny dansk rekord, hvis den kunne få en rigtig god pace undervejs og her slog Amager til med et Invitationsløb, hvor Palle Sperling lovede at der nok skulle blive fart på. I den periode stod Palle Sperling fast på Lunden og var ikke flyttet med på Amager og den sidste træning før rekordforsøget blev lagt på Lunden og den gamle NF champion Harald Lund, der var i en hel del år hos Palle Sperling, fortalte mig om denne træning og her for nylig kunne Nick Schewitsch bevidne historien, da han også var til stede i stalden denne dag.

Normalt ville Palle Sperling kører sit sidste og fjerde heat i en tid omkring ti sekunder langsommere, end hestene forventede at skulle løbene i løbene, men denne dag med Onward Eagle, blev den virkelig blæst ud og løb bedre end 18,0 og da han kom ind i stalden efterfølgende sagde han, at hvis vejret var OK på søndag, ja så ville der blive sat en ny rekord!

Amager Travselskab sluttede sit sidste juni-meeting og fik sportslig en stor dag. Besøget var pænt, men totalisator omsætningen med 230.965 kr. i otte løb mindre tilfredsstillende, navnlig da selskabet havde to højt doterede løb på programmet, invitationsløb med 7000 kr. og Stayerløbet med 6000 kr. Hård konkurrence var man vel ude for med fjernsynet, der transmitterede verdensmesterskabet i fodbold i Stockholm, hvor en ung Pele tryllede sammen med Garrincha og med den norsk-danske fodboldlandskamp i Idrætsparken og naturligvis også med det varme vejr, der fristede til badning. Det varme og næsten blikstille vejr bevirkede sammen med startvognen, at man i Invitationsløbet over 1609 meter fik rekorder, man ikke havde drømt om. Da Onward Eagle og Tjavs havde mødtes sidst, var det var søndagen før i Philips Trav Omnium over 1620 meter og her vandt Tjavs efter 1,20,1 før Onward Eagle på 1,20,2, og mange forventede da også, at Tjavs kunne gentage sin sejr, men sådan gik det ikke. Onward Eagle var omtrent med det samme i spidsen, Tjavs fulgte den kraftige hingst, men var ikke i stand til at slå den i opløbet. Onward Eagle vandt stort for Sperling. Det mest sensationelle ved løbet var imidlertid tiderne og her en lille forklaring på, hvorfor dette løb var så sensationelt.

Bortset fra, at Invitationsløbet blev langt det hurtigste løb, der nogensinde er kørt på en dansk travbane, bragte det ikke færre end fem nye danskfødte 1,20-travere, eller omtrent lige så mange som vi rådede over i forvejen, seks stykker. På den måde har Danmark i alt produceret 11 i 1,20-listen, og da rekorden i forvejen var 1,18,9 for Moster, er det nu Onward Eagle med 1,16,9, Tjavs med 1,17,9 og Orkanen Frisco med 1,18,3, der er de hurtigste. Men Moster står stadig som den hurtigste hoppe med 1,18,9. Danmark fik med dette løb ydet et smukt kontingent til de mange nye 1,20-travere, der er registreret i europæisk travsport i denne sæson, et antal der overstiger hvad man tidligere har set i en enkelt sæson i vor verdensdel.

Det var den amerikanske Cronus (Titan Hanover), der blev årets første nye 1,20 traver i 1958, da den vandt et løb i Triest, Italien, i 1,19,8 tidligt i januar måned. Men den var siden blevet fulgt af så mange andre, at der nu var noteret 61 nye 1,20 travere i det år, før det store løb blev kørt søndag på Amager. Der er på den måde med tilgangen fra dansk side blevet noteret 66 nye 1,20-travere i denne sæson, og det er en enkelt mere end i hele sæsonen 1957, da der i alt blev registreret 65 nye, hvilket da var rekord.

Det er også værd at bemærke, at medens Rob Roy tidligere var den eneste hingst i Danmark, der var krediteret to 1,20 travere, fik den nu fået følgeskab af Rex the Great, der har både Safari the Great 4,1,19,9 og Rex Junior 1,19,7. De 66 nye 1,20-travere i Europa i nar er fordelt på følgende lande: Frankrig 18 stk, Italien 17, Tyskland 12, Sverige 10, Danmark 5, USA opdrættede 3 og Belgien 1.

For øvrigt kan man også notere sig den tilfredshed, at Danmark er kommet med blandt de europæiske lande, der har opdrættet en hest med rekord under 2:05 (17,7) for den engelske Mile. Onward Eagle’s rekord svarerede til, som det også fremgår af den officielle tid for hele distancen, den engelske Mile, til 2:03/. Onward Eagle slog med sine 1,16,9 rekorden for en danskfødt hest (Moster 1,18,9), rekorden for en danskfødt hingst (Leo Roy 1,19,1), banerekorden for Amager (Scotch Fez 1,18,0) og banerekorden for Charlottenlund (Rollo 1,17,8). Kun én hest har i Danmark løbet hurtigere, nemlig Frances Bulwark 1,16,6, men det var i et specielt rekordforsøg med pace af en galophest i 1954.

Onward Eagles og Palle Sperlings fænomenale præstation blev hyldet med stærkt bifald af publikum, og dette blev også Tjavs og John Petersen til del, da de efter at det havde vist sig, at Tjavs med sine 1,17,9 ganske eftertrykkeligt havde slået Star Mc. Elwyns 5-aars hingsterekord 1,19,8 fra 1935, også blev kaldt til dommer tårnet, hvor de lykkelige ejere, Stutteriet Majestic og hr. Rich. Petersen fik overrakt blomster samt en check på 1000 kr. for de nye rekorder. Også til trænerne var der naturligvis blomster og de modtager endvidere senere guldmedaljer. Formanden, Axel Taarup, hyldede alle parter, og Palle Sperling kom også til mikrofonen for at hylde Tjavs, der ved sin indsats havde været med til at skabe Onward Eagles store præstation og sjovt nok var det jo således at Onward Eagle skulle pace Tjavs til en ny rekord, men Palle Sperling var en utrolig god sportsmand.

Rekord løbets gang. Der startede med otte inviteret heste bag startvognen over den klassiske distance 1609 meter. Starten blev glat, men der blev dog fejl for den temperamentsfulde Signora, og Ruder Konge fejlede muligvis også, kom i alt fald ikke med (det var meget svært at se starten ordentlig, da den foregik lige på hjørnet ind til opløbet). Orkanen Frisco, der havde andet startspor udvendig for Rex Junior, tog føring, men allerede midt på publikumssiden var Onward Eagle i spidsen fulgt af Tjavs. Kort bag disse lå Orkanen Frisco, Percy Nichols og Silvia Roy. Først på staldsiden diskvalificeredes Silvie Roy og lidt efter gik Onward Eagle og Tjavs fra de øvrige. I opløbet var der til at begynde med kamp mellem Onward Eagle (Palle havde allerede i opløbssvinget flere gange råbt til John om han skulle kører) og Tjavs, men pludselig var Tjavs kræfter udtømte, og Onward Eagle, der blev drevet for rekordens skyld, sejrede overlegent for Palle Sperling på ny rekord 1,16,9. Tjavs forbedrede til 1,17,9, og Orkanen Frisco blev tredje med forbedring til 1,18,3. Derefter kom Percy Nichols med forbedring til 1,19,2 og Rex Junior med forbedring til 1,19,7. Ruder Konge og Signora opgav.

Desværre var det hurtigt glemt hvilken fantom præstation Onward Eagle havde leveret, da den førte dansk travsport ind i en hel ny tidsalder og hele dens gloværdige karriere, hvor den som en sjældenhed blev klart bedre efter sin derbysejr og bl. a. vandt Dansk Mesterskab, som tolvårig. Onward Eagle var en hest man fik øje på med det samme, når han kom på banen, så stor var dens udstråling og den gav publikum så meget igennem mange år og det var dengang at tilskuerpladserne var fyldte til bristepunktet. Onward Eagle burde have en plads højt oppe på listen over travheste i Danmark, der har leveret resultater og præstationer ud over det vanlige.

På det same tidspunkt meldes også Olympic død, og denne hingst var jo ligeledes en af sin årgangs bedste heste. Vi fremhæver Kriteriesejren og andenpladsen i Derbyet efter Onward Eagle, hvor hesten blev kørt af sin opdrætter Mark Ingdam. Olympic holdt ret hurtigt op med at løbe væddeløb, men som 10 og 11-årig kom den pludselig igen med Jens Jensen. Hesten kunne ikke »stå hjem«, og forsøget var en fiasko. I avlen blev Olympic ikke det store sus, men her var den dog bedre end Onward Eagle, og af dens 70 afkom nævner vi Hubertus, Hover (19,7), Herolympic (exporteret til Norge, hvor den vinder mange lob) og fynske sejrshest Hello Boy, der har tjent 36.000 kr. i Odense. Olympics væddeløbskarriere var 12 sejre og 50.000 kroner, og rekord 20,6.


TILBAGE TIL TRAV ARKIV