Spøg til side og hvad kan man så skrive om ”The Long Fellow”, som ikke allerede er skrevet før, udover måske at gå lidt tættere på den første Derby sejr tilbage i 1954 på NEVER SAY DIE (Nasrullah), hvor han som atten årige blev den yngste jockey nogensinde, der havde vundet derbyet.
Træner Joe Lawson og den amerikanske ejer og opdrættere Robert Sterling Clark (som blev meget rig på Singer symaskiner), var begge i halvfjerdserne og havde begge oplevet meget igennem deres liv, uden dog at have opnået det mest ønskelige: At vinde det engelske Derby.
I 1953 havde Joe Lawson en rød hingst i træning for Clark ved navn NEVER SAY DIE, men det er synd og sige at den gjorde mange konkurrenter fortræd i sin første sæson som to åring, hvor den ”kun” vandt et enkelt løb – Rosslyn Stakes på Ascot – ud af seks starter og dens start på den klassiske sæson var alt andet end strålende, hvor Lester Piggott havde redet den i sine to første løb.
I den næste start – Free Handicap - blev det Manny Mercer (bror til Joe) som fik chancen, men det blev kun til en tredjeplads efter en vis ELOPEMENT (Rockefella), som vandt løbet, men Joe Lawson mente ikke at Manny Mercer havde redet hesten som en sand stayer og Derby planerne var ved at falde i vasken.
Træneren fik dog sammen med ejerens engelske Racing Manager Gerald McElligot overtalt ejeren at forsøge en start i derbyet, men Clark ville ikke selv rejse de tre tusinde miles for at se løbet og der skulle komme flere problemer, idet mindst fem af de større jockeyer alle takkede pænt nej til at ride hesten i derbyet og derfor besluttede Joe Lawson at sende et telegram til Lester Piggott, som accepterede tilbuddet.
Lester Piggott havde faktisk gået og ærgrede sig i to år siden sit første ridt i derbyet på GAY TIME (Rockefella), idet han selv mener, at hvis han havde haft lidt mere rutine og havde været lidt ældre, ville han have slået TULYAR (Tehran) med Charlie Smirke, så Lester vidste godt hvordan et Derby skulle vindes.
Lester havde hele tiden NEVER SAY DIE velplaceret i derbyet og på vej rundt om Tattenham Corner, lå de femte og var klar til at vinde løbet og hesten blev denne gang redet som en sand stayer og ingen kunne følge den.
Som man kan se på næste billede er feltet trukket meget ud og der har virkelig været tempo på undervejs og det passede som - fod i hose – på den amerikansk opdrættede stayer hingst og Lester Piggott var klar til at vinde sit første Derby.
Løbet var hurtigt overstået, så snart at Lester gav NEVER SAY DIE marchordre og med en jockey i sadlen, der sad ganske stille gled NASRULLAH (Nearco) sønnen til en sikker sejr før ARABIAN NIGHT (Persian Gulf) på andenpladsen og DARIUS på tredjepladsen. Fjerde blev ELOPEMENT og NARRATOR (Nearco) tog de sidste penge.
Endelig havde NEVER SAY DIE fået chancen på dens rigtige distance og hvad den manglede i speed havde den så rigeligt ekstra af i sine stayer egenskaber.
Ejeren sad hjemme på Manhattan og forstår ikke spor, men efter nogle timer gik det endelig op for ham hvad der var sket og derfor var det staldmanden og Alfred Vaus som trak hesten ind i vinder cirklen og det siges, at han ikke engang holdt sine fridage i tilfælde af, at hans hest skulle savne ham !!
Lester Piggott fejrede sejren på den måde, at han klippede sin græsplæne om aftenen og han var måske nok lidt skuffet over, ifølge hans fader – træner - Keith Piggott, at han ikke fik den respekt/anerkendelse som han selv mente han fortjente, med det store arbejde han havde lagt, for at blive den jockey han allerede var, men det kunne jo også skyldes andre årsager.
Lester Piggott var udover sit guds benådede talent og en ung fyr der ligesom ikke havde den største respekt for det etablerede og han var tit i konflikt med ”The Stewards” og der var også dukket en ny frase op i sporten, som på engelsk lød: ”move over or get moved” og Lester red med en meget lille respekt for sit eget helbred, hvilket også betød at han udsatte sine kollegaer for samme store risikoer, når han forsøgte at gå igennem hvor der ikke var plads.
I sin næste start på NEVER SAY DIE i The King Edward VII Stakes på Royal Ascot gik det helt galt, hvor både Sir Gordon Richards og Bill Rickaby blev “trykket lidt” rundt svinget og der blev en frygtelig ballade bagefter og lidt forvirring.
Først så undersøgte de den vindende hest RASHLEIGH (Precipitation), som Sir Gordon Richards alligevel vandt på, trods den behandling han fik, men pludselig hev man i stedet Lester Piggott ind og han fik ingen straf, men man fratog ham simpel hen hans licens, på grund af uforsvarlig ridning (Det skal nævnes at han var uplaceret i løbet)
Der blev en frygtelig ballade i pressen over Lester og ikke mindst hans fader og det blev derefter meddelt, at Lester først skulle forlade sin faders stald og arbejde for en anden træner i et halvt år, før han igen kunne ansøge om et licens.
Dette ville være det samme som at fortælle Michael Laudrup – efter at have scoret sit første landskamp mål – at han i de næste seks måneder ”kun” måtte spille Serie 4 fodbold ?
Dette var også årsagen til, at Charlie Smirke fik chancen på NEVER SAY DIE i årets sidste klassiker St Leger på Doncaster og mange har siden da ment, at netop denne hest var den mest overlegne vinder af dette løb i hele det sidste århundred og det er en meget stor ære at få påført, men billede viser også med al tydelighed, at der kun var en hest i feltet.
Inden vi helt forlader disse løb skal jeg da lige henlede opmærksomheden på en hest som ELOPEMENT, da var fjerde i dette 1954 Derby og senere blev en god avlshingst i Danmark og hvem husker ikke navne som FABELLA – BLUES – PRETTY ELOPE – RØDHÆTTE og hendes søskende og vi kommer nok aldrig mere til at se en avlshingst på vores breddegrader, med løbs resultater/præstationer som netop ELOPEMENT.
Afstamningen på NEVER SAY DIE (Nasrullah – Singing Grass / War Admiral) var en krydsning imellem det bedste fra H. H. Aga Khan og godt amerikansk blod og faderen NASRULLAH var blevet solgt til USA i Juni 1950 og blev efter handlen Champion avlshingst i England i 1951 og det var en titel som han også kunne smykke sig med på den anden side af dammen hele fem gange i 1955 – 56 – 59 – 60 - 62.
NASRULLAH var en meget temperamentsfuld hest som vandt fem løb for sin ejer og opdrætter inklusiv Coventry Stakes samt Champion Stakes og en af de største ”hjerner” indenfor vurderingen af galopheste – Phil Bull – udtalte om NASRULLAH, inden den startede sin karriere som avlshingst: Denne hest er ”head and shoulder” over de andre heste set ud fra et fysisk synspunkt og hans aktion og længde af galop giver den mulighed for at skabe sig et navn indenfor avlen, som den ikke kunne gøre på banen, på grund af sit uheldige temperament.
Hvor fik Phil Bull dog ret, men desværre blev det amerikanerne som fik mest ud af hingsten og det er måske en af de bedste avlshingste som verden nogensinde har set og 23 % af hans afkom vandt Stakes løb og det er der ikke mange som gør bedre, selv ikke SADLER`S WELLS (Northern Dancer).
NEVER SAY DIE`s moder SINGING GRASS var opdrættet i USA man løb i England, hvor hun vandt tre mindre løb og hun producerede yderligere en vinder i BANBOX (Combat), som vandt et mindre løb i Irland.
Mormoderen BOREALE (Vatout) var opdrættet på R. S. Clark`s stutteri i Frankrig og hun startede aldrig og hun producerede en enkelt vinder i England og hele fire stykker i USA og endelig en enkelt i Grækenland.
Endnu engang har vi et bevis på H. H. Aga Khan`s store indflydelse på avlen i den internationale galopsport og flere har spurgt efter hvem som MUMTAZ MAHAL (som er mormor til NASRULLAH) har sin besynderlige farve fra og det må siges at være faderen THE TETRARCH (Roi Herode).
Udover den store indflydelse i avlen fra Aga Khan familien side, har en anden meget stor faktor også spillet ind med hensyn til den internationale galop og det er Lester Piggott og det var da godt at han fik sin licens igen, dengang !!
