"KNUD HANSEN - HAVDE STYR PÅ DET"


DER HAR ALDRIG VÆRET NOGEN SOM HAR SPURGT?


Igennem min tid med BongoRacing har jeg fået utrolig mange mails fra hele Skandinavien og nogle ting hare undret mig en del og en af tingene er det faktum, at der aldrig har været nogen der har ”efterlyst” en af sportens største talenter Mogens Larsen?

Mogens var på samme lærlinge hold som jeg selv og vi var meget sammen i fritiden og han udviklede sig til en top træner, hvor hans kørsel hurtig gjorde ham til publikums yngling og sejrene væltede ind og han var bestemt den kommende champion, i manges øjne. Men i dette tilfælde blev ”arbejdet” ikke gjort færdigt og Mogens Larsen forsvandt alt for hurtigt væk, men hans kæmpe talent og nærmest eksplosionsartige karriere kan ingen tage fra ham og her er et par billeder i hans minde!

Den første store sejr Mogens Larsen vandt var DM med H.C.S. der slog stjerner som Nallo (Palle Sperling) og indvendig Newbrask L. Som fjerde er det Ikaros (Jørgen Larsen) og Nu Bangsbo (Villy Pedersen) og helt udvendigt er det bornholmerstjernen Nikodemus med Flemming Munch Hansen

Her vinder parret igen og her er det MARLOO der bliver anden med Leif Nielsen, der ser ud til at have travlt med at skælde Henrik Mylner ud, som sidder bag den galopperende MOBIL

En overgang kunne man tit på Lunden se nogle herlig stayerløb, hvor OBERST ACONTO (Mogens Larsen) udvendig slår OZON (Jørgen Olsen) og Mogens havde overtager OBERST ACONTO fra netop Jørgen Olsen

Mogens Larsen var tidligt ude for et kedeligt uheld

Han var dog hurtigt tilbage i løbene igen og vinder her med POPPIGEN før PERMIT VIXI med Mogens Ingvard

Mogens Larsen var ikke kun en rigtig god kusk, han kunne også træne heste og her vinder han årest første toårsløb i 1973 med SPATHRINE C og denne hoppe vandt faktisk derbyet nogle år senere og må vel være den sidste af slagsen, der også vandt årgangens første løb. Hoppens staldmand Finn Frederiksen havde selvfølgelig også en finger med i spillet med dens flotte karriere. Det er i øvrigt Per Josephsen der bliver anden med SEVEN GARBO


SPATHRINE C - VAR EN DRONNING I SIN ÅRGANG!


I 1975 havde den store Derby favorit Surveyors en off-day og det bragte Spathrine C. på tronen.

Når Surveyor ikke skulle blive derbyvinder, så kunne man ikke have fundet nogen bedre til at indtage den tomme derbytrone end S-årgangens travdronning Spathrine C. (Mogens Larsen). Vejen til tronen blev banet ved hjælp af blændende kørsel af kusken, af en hoppe sat op til sin optimale ydeevne til dette vigtige det skal løb, og naturligvis af noget held der jo altid til!

Løbet blev, som ventet, afviklet i jævnt hurtigt tempo fra start. Silius (Sören Norberg) var bedst afsted fra startvognen. Den fulgtes af Spathrine C. — Sussi Hjordal (Jan Nordin) og Stuart Reerstrup (Leif Lövgren) — Surveyor (Aksel Laursen). Tempoet var efter 1.21. Efter en kilometer gik Surveyor frem og placeredes udvendigt for Silius. Der skete ikke ændringer de næste 1000 meter.

Med en kilometer tilbage ventede man, at Surveyor skulle forsøge angreb, men intet skete. Da feltet nåede opløbssvinget var det helt klart, at Surveyor ikke var på toppen på dagen. Silius var alene i front før Spathrine C. Surveyor — Stuart Reerstrup. Sidstnævnte fortsatte i opløbet, hvor Surveyor åbenlyst var færdig, til angreb på »landsmanden« Silius.

Det så ud til et svensk opgør. Men med 75— 100 meter tilbage fik en frisk Spathrine C. hul til angreb. Og på de sidste fantastisk spændende meter kastede Mogens Larsen sin hoppe frem til en strålende finish og det var måske nok den mest spændende afslutning i løbets historie. Samtidig kan man sige at Spathrine C fik revance over Surveyor, som havde slået den i Dansk Kriterium året før.

En meget flot gestus af Aksel Laursen!

Aksel Laursen var en meget stor sportsmand, på trods af den skuffelse han selv oplevede i Dansk Derby 1975

Hvor er jeg træt! var det allerførste Mogens Larsen sagde, inden han skulle vende hesten for at få overrakt laurbærkrans, pokal etc. Men den 28-årige Charlottenlund-træner var — trods trætheden — strålende af lykke.

Ja, havde jeg ikke fået det hul, så var jeg vel kun blevet anden. Da der manglede 75 meter, råbte Aksel Laursen (Surveyor) udvendigt for mig, at nu er der plads, Mogens! En sådan gestus fra en tabers side er respekt værd. Det er dejligt, at man kan handle så sportsligt, selvom der er 120.000 kr. på højkant.

SPATHRINE C vandt også Aalborg Store Pris

Spathrine C., efter Lord Valentine af Flying Olympia, er den anden. Lord Valentine-hoppe, der vinder derby. Året før var det Ritha Lyngholm. Spathrine C. ejedes af Erik Hagman, der i sin tid købte den af Mogens Larsen selv. Mogens købte den på trænerauktion i 73 for et relativt beskedent beløb.


TILBAGE TIL TRAV ARKIV