MANDRAKE EL MAGO ! !


EN STOR STILFÆRDIG KÆMPE !

Det var med glæde at vi modtog meddelelsen om at den herlige MANDRAKE EL MAGO bliver opstillet som avlshingst i Skåne og hingsten efterhånden er over den grimme skade den pådrog sig i Stockholm Cup 2004 og derved kan vi også slutte krøniken på hesten som vandt så mange hjerter rundt omkring i Skandinavien.

Med tilgangen af træner Francisco Castro i Malmø fik vi langsomt bekendtskab med en hel ny slags heste og efter den første succes med ARAMUS (Royal Danzig), fik spillerne og publikum på Jägersro en ny hest at kigge på og den meget store MANDRAKE EL MAGO havde gjort sit indtog og hesten var vel ikke meget mere end en tre åring, men på grund af at være opdrættet i Chile officielt en fire åring, som dog startede sin Skandinaviske karriere på en mindre heldig måde, da den var slået som stor favorit.

Den 20. April 2003 startede MANDRAKE EL MAGO i et løb over 1600 meter, hvor det dog ”kun” blev til en skuffende tredjeplads, efter hestene CABRIAC (Machiavellian) og JOPLIN (Nureyev), efter en præstation som absolut ikke gav nogen signaler om hvad vi kunne forvente os af fremtiden, men allerede atten dage senere skete der noget ekstra ordinært på Jägersro.

Løbet var Pramms Memorial (L) over 1730 meter og det er løbet som virkelig sætter den Skandinaviske stor løbs sæson i gang og allerede fra starten af, så man den store chilener hest – med David Sanchez – på ryggen, et par længder foran feltet i spidsen og det nogen undren forsætte kæmpen bare derudaf og ind i opløbet gled den nærmest endnu mere væk fra feltet og vandt til sidst meget let med fem og en halv længde, før HONEYSUCKLE PLAYER (The Noble Player) og CABRIAC.

I sin næste start, den 3. Juni, skulle stockholmer publikummet vurdere om rygterne fra Sydsverige virkelig talte sandt om denne nye stjerne og løbet var Stockholms Stora Pris (L) over 1950 meter, hvor scenariet dog var det samme som hjemme i Malmø og MANDRAKE EL MAGO tog hurtigt føringen og løb nærmest i sit eget tempo under meget slappe tøjler fra David Sanchez side og parret blev først ind i mål, men ærligt skal det siges, at det virkede ikke som om, at der var mere tilbage i tanken, men hesten vandt sit løb i flot stil.

ECOLOGY (Sri Pekan) og ROYAL EXPERIMENT (Royal Academy) var de nærmeste beundre til den vindende hest, som i sin næste start havde en udflugt til Hoppegarten i Tyskland, hvor det blev til en femteplads efter super mileren MARTILLO (Anabaa) i Grosser Porche Preis (Gr 2) i et løb over 1600 meter, hvor MANDRAKE EL MAGO ikke fik det mest gunstige løb og faktisk ikke var særlig langt efter andenpladsen.

Det blev til en enkelt sejr mere på hjemmebanen i 2003, men MANDRAKE EL MAGO faldt lidt ud af formen i sine sidste par starter.

I den efterfølgende sæson blev der startet op med en pligtopfyldende sejr hjemme på Jägersro i et løb over 1600 meter og dette løb skulle være det sidste vigtige arbejde inden man skulle forsvare sin titel i Pramms Memorial, hvor MANDRAKE også blev en stor favorit.

Dette var året hvor Manuel Santos overtog ridtene fra David Sanchez, som var taget tilbage til Chile og på dette tidspunkt var MANDRAKE EL MAGO nærmest ”kåret” som en ”front-runner” og hesten var også hurtigt i spidsen, da lågerne gik op til Pramms, men af en eller anden besynderlig årsag blev ROTULO (Roy) med Gustavo Solis i sadlen, sat ind i et nærmest kamikaze artig pres imod MANDRAKE EL MAGO allerede ud på langsiden og der var vel ikke noget at sige til at chileneren var noget mør ind i opløbet og Nicholas Cordrey på engelsk trænede VORTEX (Danehill) benyttede sig af tilbuddet og satte sit angreb ind på det perfekte tidspunkt og fik knækket favoritten og de to heste havde en forrygende opløbskamp, hvor de var næsten otte længder før tredjehesten, men VORTEX var det nødvendige foran på stregen.

De næste tre starter blev en sand triumf og MANDRAKE EL MAGO tog til Stockholm og forsvarede sin titel i Stockholms Stora Pris og her var taktikken nu blevet ændret og hesten blev nu redet afventende og netop dette løb huskes mest for den herlige kamp man oplevede imellem BINARY FILE (Nureyev) og MANDRAKE EL MAGO.

Castros stjerne havde allerede året før været en tur i Oslo, hvor den var blevet fjerde i Marit Sveaas Minnelöp (Gr 3) efter ROYAL EXPERIMENT og planen var nu et forsøg på at vinde de to store løb Valley Chapel Memorial og Marit Sveaas Minnelöp, hvilket blev gjort eftertrykkelig og der var nu ingen tvivl om hvem som var ”herskende” i Skandinavien.

En efterfølgende kampagne i Dubai var hele tiden planen og derfor startede MANDRAKE ikke så mange gang i 2004, men den stillede til start i Stockholm Cup, hvor en karriere ødelæggende skade blev resultatet, men hesten beviste endnu engang at være gjort af noget særligt og selv om, at Manuel Santos lige efter starten, med det samme kunne mærke, at der var noget gruelig galt, kunne han ikke pulle hesten op, men søgte dog bagud i feltet og da feltet passerede startstedet igen efter en omgang på Täby, forsøgte jockeyen igen at tage sin hest op, men den store hest ”huggede bare biddet” og øgede selv tempoet og set i bakspejlet var det en helt utrolig afslutning på karrieren og slutte som tredje i et Gruppe 3 løb, på ”TRE BEN”.

Jeg var faktisk selv med i transporten som gæst med MANDRAKE EL MAGO samt SANTIAGO MATIAS og oplevede dramatikken på nærmeste hold og det var meget sørgmodig at se denne kæmpe humpe ud af banen og i mit lange liv med væddeløbsheste har jeg aldrig mødt en så professionel hest som netop MANDRAKE EL MAGO, som hele tiden er meget bevist på ikke at gøre noget forkert og der blev aldrig brugt noget energi på andet end at løbet væddeløb.

Hvis vi skal opsumerer den korte karriere, som desværre sluttede før vi fik set det bedste, kan gøres på følgende måde: Den er Gruppe vinder i to verdensdele og har vundet løb både fra spidsen og bagfra, samt på den flade dirt bane og på Øverevolls noget anderledes turf.

Det blev til atten starter hvor de 50 % (9) blev vundet og yderligere seks top placeringer og der blev sat SKr 3.142.447 ind på bankbogen og handicap-tallet stoppede ved 97.

Hvis vi skal kigge lidt på afstamningen af MANDRAKE EL MAGO, er det mest interessante nok, at moderen MANON LESCAUT (Musketeer) er vinder af Les Oaks (Gr 1) i Chile og farfaderen er den engelske Derby vinder ROBERTO (Hail To Reason) og resten af linien der er meget USA præget. Mormoderen og den linie er meget sydamerikansk.

Faderen GOLDEN VOYAGER (Mr Prospector) vandt tre løb i USA inden den blev eksporteret til Chile i 1994, hvor den nået at blive Champion Sire og den døde desværre i August måned sidste år på grund af kolik, men netop MR PROSPECTOR (Raise A Native) blodet har været utrolig succesfuld i Chile og i 2005 blev det atter en anden søn HUSSONET, som endnu engang tog sig af titlen, med to andre COLUMBUS BAY og SAM M på de næste pladser.

Blodmæssigt er MANDRAKE EL MAGO interessant til det Skandinaviske marked og der vil blive mange muligheder for rene kryds og jeg er overbevist om, at han nok skal forsætte med at præge den Skandinaviske galopsport.

Bongo