Det besynderlige i løbet er det faktum, at fem dygtige trænere og deres erfarne jockeys, skulle deltage i et løb over 2000 meter med top heste, men af en eller anden årsag besluttede – ALLE – pludseligt, at løbet åbenbart skulle laves om til et 700 meters sprinter opgør ?
Det var et virkelig åbent opgør og alle fem startende heste var spillet til under ti gange pengene og det højeste odds (93/10) var faktisk den i München ubesejrede FIGHT CLUB (Lavirco), men den havde også virket chanceløs i sin sidste start imod løbets favorit ARCADIO (Monsun), som her var spillet til 18/10 og på forhånd virkede som en sikker ting.
Fra Frankrig havde den tidligere Prix d`Ispahan (Gr 1) vinder LAVEROCK (Octagonal) meldt sin deltagelse og den havde i sin sidste start været tredje til ”verdens bedste hest” HURRICANE RUN (Montjeu) i sin sidste start, hvor den kun var slået med et par længder, så det var vel en form der skulle række langt her.
Der var to treåringer med i løbet og den tyske Oaks vinder ALMERITA (Medicean) var den eneste hoppe i løbet og da hun ligeledes havde været anden i Tysk 1000 Guineas, er hun en hoppe med både speed og store stayer egenskaber. Sidste deltager var LORD OF ENGLAND (Dashing Blade) og det er en hest som var meget uheldig i sin tredjeplads i Tysk 2000 Guineas, hvor et anderledes løbs forløb sagtens kunne have resulteret i en bedre placering, hvilket også blev bevist næste gang ude, hvor den fukse hingst nærmest legede med de ældre heste i - Grosser Preis der Wirtschaft (Gr 3) – i Dortmund, over 1750 meter, hvor den retfærdigheds vis også nød godt af den tre års lettelse der var i løbet, men klassen var der ikke til at tage fejl af.
Lige så snart boksen åbnede sig, var det tydeligt at der ikke var nogen heste i løbet, der godvilligt ville tage føringen og tempoet var af den hastighed, at ingen blev overanstrengt og endelig overlod hingsten elegant føringen til feltets eneste hoppe ALMERITA, der havde den engelske gæste jockey Alan Monro i sadlen og det var tydeligt hvordan hoppen løb med ørene fremme og undrede sig en del over den placering hun her havde fået. LORD OF ENGLAND havde fået den dejlige ryg på den førende hoppe og den var fulgt af FIGHT CLUB, der havde LAVEROCK og ARCADIO efter sig og forbi publikum lå de som perler på en snor.
På en eller anden måde var det befriende at feltet forsvandt over på bagsiden af banen, for der skete ikke ret meget mere i løbet, før feltet nåede opløbssvinget, hvor samtlige jockeyer havde rigeligt i hænderne og her åbnede Alan Monro så for ballet ved at sende sin hoppe af sted og der var hurtigt et par længder til resten af feltet.
Selv da ALMERITA satte tempoet i vejret var der ikke rigtig nogle af de andre jockeyer der reagerede og det var først da hoppen var inde i opløbet, at Andreas Suborics på favoritten ARCADIO begyndte at bede sin hest om noget ekstra, men her skulle det hurtigt vise sig, at der ikke var ret meget at ”skyde med” og det blev kun til et spraglet forsøg, der endte i ingenting.
Foran kæmpede ALMERITA stadigvæk heroisk og de andre havde svært ved at få fat i hende, men Miguel Blancpain havde fået LAVEROCK op i top gear og så lynende farlig ud udvendigt og parret var nåede frem i spidsen da både ALMERITA og ikke mindst LORD OF ENGLAND leverede et kontra angreb på franskmanden, som bevirkede i, at jockeyen i form Andrasch Starke, kunne bringe den Mario Hofer trænede hingst først over stregen, til en forholdsvis sikker sejr, før LAVEROCK der akkurat holdt andenpladsen før den flot fightende ALMERITA og med FIGHT CLUB et hoved væk på fjerdepladsen.
Det var et af de få tilfælde hvor man bagefter med rette kunne mene, at alle heste i løbet kunne have vundet løbet, hvis det bare var blevet løbet anderledes og hvad var der sket hvis Alan Monro havde ventet endnu 100 meter, inden han åbnede for ballet, ja så er det bestemt ikke umuligt, at ALMERITA havde vundet løbet, men al kredit til vinderen LORD OF ENGLAND, som forsatte sin rejse imod toppen i den tyske galop sport. Som en afslutning kan det nævnes, at løbet var hele ni sekunder langsommere end det efterfølgende handicap og vinder hastigheden var på 53,5 kilometer i timen og det er ikke særligt hurtigt i et Gruppe 1 løb, på en perfekt bane, i disse tider.