DANSK ST. LEGER - 2003

HISTORIE BLEV SKREVET I DANSK ST. LEGER !

Der blev skrevet Skandinavisk Galop historie da LIGHTS OUT vandt sin tredje klassiske sejr - indenfor 34 dage - da den vandt årets sidste klassiker i Danmark. Det er meget svært med det historiske overblik indenfor galopsporten, på grund af den manglede journalistik som sporten har lidt under, men jeg er overbevist om, at dette kunststykke ikke er præsteret før i Skandinavien.

Der skal heller ikke være tvivl om, at dette års udgave af St. Leger, høre til de bedre som vi har oplevet igennem de sidste år og det blev et rigtig godt væddeløb, på mange måder.

Løbet blev den styrkeprøve som et rigtig St. Leger bør være og løbets favorit og senere vinder LIGHTS OUT, overlod ingenting til tilfældighederne og førte nærmest hver eneste meter af løbet. De 2800 meter er en meget lang vej at fører for en hest og samtidig sætte et tilpas hårdt tempo og endelig afvise de sidste uundgåelige angreb, men Mark Larsen havde fået bedømt pacen fuldstændigt rigtigt og klarede sejren hjem, lige akkurat før en utrolig godt afsluttende TOUCH WOOD.

LIGHTS OUT`s sidste fem uger har været meget tilfredsstillende for mig, idet jeg jo meget tidligt "udråbte" den til en af årgangens stjerner sidste år. Selv om at jeg altid giver heste en chance for at vise deres virkelige formåen, var tvivlen dog ved at "krybe" frem efter hestens dårlige løb under sommeren, men der har senere vist sig at være undskyldninger nok for disse dårlige præstationer, idet LIGHTS OUT har lidt af ikke mindre end tre forskellige luftveje viruser.

Der kan vel ikke nu være nogen tvivl om hestens meget store kapacitet og det som den måske mangler i speed, har den til gengæld overflod af i styrke og det næsten umulige kunststykke med tre St. Leger sejre i træk, ligger vel indenfor mulighedernes grænse, når hesten forsøger det i Svensk St. Leger om kort tid.

Jeg har aldrig været i tvivl om broderen HOVMAN`s evner og den gjorde det jo også til en fantastisk familie weekend, dagen efter i Malmø, men hvor god LIGHTS OUT kan blive, er endnu lidt svært at bedømme, men jeg tror den vil udvikle sig yderligere til fire års sæsonen. På en eller anden måde virker hesten endnu ikke helt færdig udviklet og der kan måske dukke endnu mere fart op i hesten, når og hvis den lære at styre de store bevægelser noget mere.

LIGHTS OUT bliver kaldt "elgen" hjemme på Øvrevoll i Oslo og han er måske ikke det skønneste syn på en bane, hvor hans mægtige galopspring gør det utroligt svært at vurderer farten, men hesten er utrolig effektiv.

Træner Cathrine Erichsen har endnu engang bevist, at hun formår at finde formen til de rigtige tidspunkter og i år har det været ekstra svært, idet stalden har været plaget - ligesom så mange andre stalde - af viruser og det kan vel kun betegnes som et enormt mareridt for en galop træner, når ens stald bliver ramt af disse usynlige sygdomme.

Det er aldrig sjovt at blive knapt slået i et klassisk løb og man kan kun føle med Wilson stalden, som var så tæt på. Træner Brian Wilson leverede en hest - TOUCH WOOD - i topform til opgaven og man kan næsten ikke komme tættere på end dette, men det gør alligevel meget ondt i sjælen, at være så tæt på og alligevel så langt væk, men det er jo netop en af dine fine mentale finesser i væddeløbssorten. Familien kan dog kun være tilfredse med sæsonen 2003 og de har virkelig bevist, at de kan spise kirsebær med de store.

MAPOLONI beviste endnu engang - på tredjepladsen - at den kan være med de fleste i årgangen og selv om at det ikke bliver til så mange sejre, har der efterhånden været flere gode præstationer fra den hests side.

Alt i alt var det en rigtig god afslutning på årets klassiker og alle fire vindere AMALIA - ARLBERG - HALFSONG og LIGHTS OUT, har bestemt været med til at gøre oplevelserne i sæsonen bedre og det har været fire meget værdige klassiske vindere.

Bongo

FELTET I BILLEDER

NR: 1. MAPOLONI (FR)

POLIGLOTE - MASADA

Lennart Reuterskiøld jr - Jacob Johansen

NR: 2. METROLINE (SWE)

HELENIKOS - RIBOGIRL

Bent Olsen - Luis Santos

NR: 3. UNIFLO (SWE)

DIAGHLYPHARD - COMPOSIT-A

Flemming Poulsen - Luis Villarroel

NR: 4. KENMURE CASTLE (IRE)

REVOQUE - CASINO ACE

Lennart Reuterskiøld - Peter Jarven

NR: 5. ORGANIZER (NOR)

ZAFONIC - ORANGE WALK

Wido Neuroth - Fredrik Johansson

NR: 6. ROYAL ELEVEN

BALLET PRINCE - LIGAGAUX MAXIMUM

Bent Olsen - Nicholas Cordrey

NR: 7. LIGHTS OUT

KATEB - SKEE THE FEEN

Cathrine Erichsen - Mark Larsen

NR: 8. NORTHERN HAWK (GB)

DARSHAAN - DARALAKA

Flemming Poulsen - Fernando Diaz

NR: 9. PHOENIX FABULOUS

DIAGHLYPHARD - AMIRA

Søren Jensen - Kim Andersen

NR: 10. TOUCH WOOD

FLEETWOOD - DUKRAME

Brian Wilson - Bettina Wilson

NR: 11. ACE HIGH (FR)

ALZAO - AIR REVEUSE

Lennart Reuterskiøld - Dina Danekilde

LØBET

LIGHTS OUT tog føringen med det samme.

Der var til slut kun to heste i afgørelsen.

Det blev en hård kamp.

Morten Myhre modtager sin vinder

Den dygtige staldpige Kamilla Høiby og LIGHTS OUT, ser frem imod Svensk St. Leger.