EN MEGET VIGTIG BEGIVENHED I GALOP HISTORIEN!


I 1904 besøgte His Highness the Aga Khan en af sine gode venner i Irland – Lord Wavertree – der boede i Tully, hvor han havde et lille stutteri og under hele besøget forsøgte værten at overtale sin gæst til at begynde med væddeløb i England, men det blev ikke før end i 1921, at Aga Khan besluttede at starte som deltagere i sporten og det var ud fra, at han ikke var interesseret i at have et mindre stutteri, men derimod på en stor skala, når det endelig skulle ske. Man kan også sige, at His Highness var alt for meget optaget at sit politiske arbejde i årene 1904 til 1921.

The Hon. George Lambton

Lige så snart at Aga Khan havde besluttet sig til at starte en væddeløbsstald op, skrev han et brev til træneren – The Hon. George Lambton – fra Mesnil Warren i Newmarket og han var utrolig anerkendt træner og havde godt øje for heste og var vel nærmest førende hestemand i England på det tidspunkt.

Så snart at George Lambton havde modtaget brevet, rejste han til London for at møde His Highness og denne spurgte ham med det samme, om han ville være interesseret i at trænere for ham, men her måtte George Lambton takke nej, idet han allerede havde fyldt stalden op og ikke havde plads til flere heste (Hans største ejere på det tidspunkt var Lord Derby). Aga Khan bad så træneren om at købe nogle åringer for ham, hvilket George Lambton sagde ja til.

TERESINA

Jeg skulle kun koncentrere mig om hopper, sagde træneren senere og han tog til Yearling Sales i Doncaster i september måned og her startede så det senere kæmpestore opdrætter dynasti af familien Aga Khan, som den dag i dag må høre til helt i toppen på verdensplan.

George Lambton købte otte plage på auktionen, til en samlet pris af 24.520 Guineas og det var en syvendedel af hele omsætningen på auktionen. To af de indkøbte hopper skulle komme til at betyde utrolig meget fremover og det var TERESINA (Tracery – Blue Tit / Wildflower) og COS (Flying Orb – Renaissance / St. Serf).

TERESINA var en stor stærk fuks hoppe, som George Lambton med det samme besluttede at købe og startede buddene med 1.000 Guineas, men det blev ikke så nemt at få hammerslag, idet Lord Glanely var lige så interesseret, så buddet nåede op på 7.700 Gns, før Mr. Somerville Tattersalls kunne lade hammeren falde til fordel for H. H. Aga Khan. TERESINA var ligesom en senere staldveninde MUMTAZ MAHAL (The Tetrarch) opdrættet på Sledmere Stud (Lady Sykes) og hun vandt senere fire løb i karrieren og det var Goodwood Cup (Goodwood) - Jockey Club Stakes (Newmarket) – Great Yorkshire Stakes (York) og Royal Plate (Newbury), som tre og fire åring og hendes præmier løb op i £ 10.944. Senere hen satte hun sit eget store præg i avlen.

COS

COS var en flot brun hoppe som George Lambton måtte helt op på 5.000 Guineas og hun var halvsøster til Cambridgeshire vinderen EOS (Orby) og hun var opdrættet af Lord D`Abernon, som på det tidspunkt var Engelsk ambassadør i Berlin. Resultaterne med COS kom hurtigt og allerede i juni det efterfølgende år, vandt COS Queen Mary Stakes på Ascot i det senere meget kendte første farver til Aga Khan: Grøn og brun ringede og brun hue.

COS vandt i alt otte løb som to og tre åring inklusiv Produce Stakes (Newmarket) – Breeders Stakes (Nottingham) – Hardwicke Plate (Stockton) – Little Breeders Stakes (Warwick) – Imperial Produce Stakes (Kempton) – Fern Hill Stakes (Ascot) og Oadby Breeders Stakes (Leicester). Det blev også til en andenplads i 1000 Guineas og hendes samlede præmiesum løb op på £ 9.604.

Senere hen i avlen producerede COS fire virkelig gode Stakes heste og her i blandt var der Eclipse og Champion Stakes vinderen RUSTOM PASHA (Son-In-Law), som efter at have været avlshingst i Frankrig, blev sendt til Argentina – i 1937 – hvor den var med i Top 10 i Stallion Championat listen i ni år i træk.

HYPERION med George Lambton (tv)

Der er ingen tvivl om, at netop dette første møde imellem His Highness Aga Khan og The Hon. George Lambton, må høre til en af væddeløbssportens mest vigtige og dette møde samt deres senere samarbejde er noget som meget af den internationale fuldblodsavl stadigvæk lever godt af og vi vil senere hen komme tilbage til denne interessante historie om opstarten af H. H. Aga Khan`s breeding imperium.

Hvis vi skal nævne en af George Lambton`s mest berømte heste, som han selv trænede, må det være HYPERION (Gainsborough – Selene / Chaucer), som vandt ni løb i tretten starter og $ 141.643 i præmiesum og blandt sejrene var Dewhurst Stakes og The Derby samt St. Leger og senere hen blev den også en meget stor faktor i avlen.

HYPERION var opdrættet og ejet af Lord Derby og den blev aflivet af hensyn i 1960 (30 år gammel) på grund af at lammelse i benene.