"VELKOMMEN TIL HISTORIEN OM - KALLE PETTERSSON"


KALLE PETTERSSON - VAR GLAD FOR DE DANSKE HESTE!


Da jeg begyndte at hjælpe til i staldene på de to københavnske travbaner, sidst i halvtresserne, skete der en forfærdelig masse i sporten og efterfølgende kan man også forstå hvor vigtig en periode det var for Dansk Travsport og her blev der skabt en trend der både var vigtig og kedelig for travet, da den store svenske import begyndte.

Selvklart var det en ekstra gulerod for de københavnske hesteejere at svenskerne nærmest stod i kø for at købe de danske talenter og nationalbanken må have haft rigligt med svensk valuta liggende i denne periode og omvendt var det ikke så sjovt at det københavnske trav publikum samtidig gik glip af rigtig mange gode heste på grund af eksporten til Sverige, men på den anden side fik de nok glæde af dem, når de hver eneste torsdag aften fyldte færgerne i Tuborg Havn og Havnegaden, når de skulle til trav på Jägersro.

Dengang gjorde man alt på Jägersro for at holde de københavnske heste ude af deres løb, da de fik store klø når vi kom på besøg og det brød de sig ikke om, men en af banens træner Kalle (Kalle-Petter) Petersson så anderledes på det og i tresserne begyndte han virkelig og købe danske heste og fik stor succes med dem. Han var vel den første træner på Jägersro der blev ”amerikaniseret”, hvilket kunne ses tydelig på hans materiale, men da han først fik smag for det danske kom hans store succes, som han kunne fejre sammen med sin bror Börje Pettersson i stalden og senere hen blev det sammen med Tore Nilsson (fra Nilsson brødrene) der blev en stor støtte, men en staldmand som Bengt ”Snoddas” Lindahl skal heller ikke glemmes. Den danske staldmand Åge Duus Hansen var i en længere periode ansat i stalden hos Kalle Pettersson. En anden af Jägersro trænerne der tidligt fik øje på de danske talenter var champion Allan Lindskog og jeg husker han bl. a. købte den gode hoppe Cape Town.

Her er en lille kavalakade af nogle de danske heste som blev hentet ”hinsidan” og som man kan se var det årgangs topper der var tale om.

Den sidste gode hest som Kalle-Petter viste frem på Lunden var Mr Darn, der satte mange gode heste på plads. Den var ikke dansk, men var efter den tidligere Knud Hansen yankee hest Darn Fast og Mr Darn var faktisk en hest som jeg kørte til, da jeg var ansat hos Birger Bengtsson.


TILBAGE TIL VORES TRAV ARKIV