ÅRGANG 2001`s FØRSTE SÆSON !

Når man begynder at gennemgå en ny årgang, kommer man uvilkårlig - som det første - til at sammenligne med tidligere to års præstationer og spørgsmålet om vi havde set en ny AMALIA - HOVMAN eller CUT CHAMPION, er altid det primære spørgsmål, her hvor vi ser tilbage på årets nye årgang.

Det er altid en utrolig balance gang og følelsesmæssigt svært at sammenligne årgange, selv med et enkelt års mellemrum, men jeg tror ikke at vi oplevede en to års hoppe med samme kvaliteter som AMALIA og der var heller ikke meget som tydede på, at HOVMAN`s kaliber fandtes imellem dem vi har set indtil nu, men det er jo netop det der er så charmerende ved væddeløbssporten, at om et år er vi meget klogere og måske særdeles overrasket også.

Sæsonen blev nærmest et stort triumftog for Mme Fernande og træner Søren Jensen, med de to hopper LA SALL og LADY CLEMENTINE, som nærmest plukkede de storløb de ville og endog som de to først placerede heste flere gange.

Der var dog mange andre spændende "juvenile" igennem sæsonen med flere klassiske emner for fremtiden, så lad os gennemgå lidt af det vi fik set på banen i løbet af året.

LA SALL vinder årets første løb.

Årets første to års løb blev afviklet på Derby dagen og allerede her så vi for første gang årgangens dronning LA SALL (Cajun Cadet), som ingen besvær havde med at vinde sit første løb og de nærmeste beundre til vinderen var FRAGANCIA og TURBO MAN.

LADY CLEMENTINE

Allerede i det næste løb for de yngste, så vi staldveninden LADY CLEMENTINE (Richard Of York), der ikke ville stå i skyggen af LA SALL og den skimlede hoppe vandt ligeledes hende første forsøg, før TURBO MAN og TESTAROSSA (Ballet Prince).

TURBO MAN

Med hensyn til TURBO MAN beviste den unge Richard Of York søn endnu engang, at talenter var der og den Johnny Reimer trænede hingst skulle også senere vise sig at være provinsens bedste to åring.

TOP PEARL slår EKO SACHER.

I årets tredje opgør så vi for første gang TOP PEARL (Itsabrahma) og den røde hoppe gjorde et rigtig godt indtryk, da hun besejrede EKO SACHER og KING LER. Senere hen fik TOP PEARL nogle problemer, men vendte stærkt tilbage med gode præstationer i sensommeren, hvor hoppen bl. a. vandt et par af provinsens store to årsløb og hendes sæson på betegnes som virkelig flot.

LA SALL slår LADY CLEMENTINE.

Så var vi allerede fremme ved årets første stor løb - Skandinavisk Opdrætningsløb - og der havde LA SALL i mellemtiden været en tur i Oslo, hvor den var blevet slået af NO EXIT og om det var årsagen til at champion jockey Kim Andersen havde valgt LADY CLEMENTINE i dette løb, ved jeg ikke med sikkerhed, men LA SALL med Terence Hellier i sadlen gjorde kort proces mod den skimlede hoppe, men det blev til årets første dobbeltsejr for de Søren Jensen trænede hopper.

HONGKONG

HONGKONG (Hot Run) og EKO SACHER (Final Appearance), tog sig af de næste placeringer og med hensyn til HONGKONG var det en af mange gode præstationer, men den flotte hingst nåede ikke at vinde løb i sin første sæson, men den lignede en "million" igennem hele sæsonen.

Årets næste maidensløb blev vundet af PARAMAX (Medaaly), som ikke havde problemer med at holde BREEDERS FRIEND og SINATRA (Asaasy), fra livet.

Næste vinder vi så var STAR QUEST (Richard Of York), som virkelig leverede en godt indtryk og hingsten havde ingen problemer med at slå BALLET PRINCESS og CUT DI CAMPIONE.

STAR QUEST

Det var STAR QUEST`s bedste præstation for året, men mon ikke at der ligger en lille Guineas kandidat i den Bent Olsen trænede hingst ?

I løbet efter fik vi årets første import sejr, da Lambada hoppen LADY ASHBORNE (Lake Coniston), vandt en meget overlegen sejr, før AMAZING VALE (Ballet Prince) og TESTAROSSA. Specielt sidstnævnte leverede et godt indtryk og kunne ligne en Oaks til næste år og træner Bent Olsen så ud til at have sine to åringer rigtig i gang på dette tidspunkt.

LADY ASHBORNE

I det slagne felt finder vi heste som PARAMAX og SINATRA, så formen i dette løb burde man nok ligge mærke til og der er ingen tvivl om, at LADY ASHBOURNE indeholder stor fart.

I årets Auktionsløb fik man samlet de fleste forgrundsfigurer i årgangen og vi fik et rigtig godt væddeløb, hvor flere af de mest spillede heste måske ikke fik det mest heldige løbs forløb, men LA SALL var der ingen som kunne gøre noget ved og det blev til endnu en sejr, før EKO SACHER og LADY CLEMENTINE.

CITIZEN KANE og NAKIA på den næste placeringer kunne måske været blevet bedre placeret, med et bedre løb, men med heste som PARAMAX - HONGKONG - SINATRA og TURBO MAN i det slagne flet, var det lige som om, at to års formen var ved at falde på plads.

Vi er nu kommet frem til det tidspunkt på året, hvor de mange importer begynder at dukke frem og allerede den næste løbedag, blev begge to års løb vundet af importer. Først så vi HOO LA BALOO (Unfuwain), som blev træner Flemming Poulsens tredje "juvenile" vinder, da den slog JULIANE og FEUER-BELLA, på en besnærende måde.

HOO LA BALOO

HOO LA BALOO viste senere at denne sejr ikke var nogen tilfældighed, men hesten forsætter nok sin karriere fremover i Frankrig, men det er vel ikke umuligt at vi ser den her i Danmark igen.

DOUBLE ESS (Revoque) blev endnu en Lambada import som sejrede i Klampenborg og det blev til lidt af en arbejdssejr, før BELL AMBRA og HOLY ROLLER.

DOUBLE ESS

Jeg ved ikke rigtig hvilke planer træner Bent Olsen har med DOUBLE ESS, men der er ingen tvivl om, at farten er i orden på den Irsk fødte hest.

Det klassiske to årsløb - Dansk Kriterium - cementerede de to Mme Fernande hoppers dominans i Danmark med en endnu en dobbeltsejr og i dette løb beviste LA SALL virkelig hvor skabet skulle stå og kåringen af årgangens dronning var helt på sin plads.

På andenpladsen beviste LADY CLEMENTINE også sin status som tronfølger, men denne dag var der absolut intet at gøre imod LA SALL.

TOP PEARL leverede en virkelig flot afslutning og snuppede den sidste trio placering før EKO SACHER og de sidste penge gik til NO EXIT.

EKO SACHER var endnu engang lige ved og den store stærke hingst fik bevist sin styrke mange gange under året, men hesten nåede aldrig at vinde et løb.

EKO SACHER

Det virkede som om, at Final Appearance sønnen manglede noget "turn of foot", når de store penge skulle deles ud og der er ingen tvivl om, at de længere distancer til næste år, vil passe hingsten bedre og jeg vil på nuværende tidspunkt betegne den Bent Olsen trænede hingst, som en typisk St. Leger hest, hvis styrke skulle komme til sin ret over den lange distance.

I Kriteriums Consolation fik vi en mindre overraskelse, da RENT A TENT (Be My Chief) afviste CUT DI CAMPIONE og HONGKONG til slut og det er bestemt ikke umuligt, at vi ser den svensk trænede hoppe fremover i noget større sammenhæng.

Sæsonen nærmede sig nu sin afslutning, men det er også på det tidspunkt hvor der dukker nogle af de lidt sene udviklede to åringer op og sådan var tilfældet også i år.

PURE MAGIC og FLY SOCIETY

På årets tredje sidste løbedag så vi et interessant prøveløb, hvor Stald Recent luftede deres klassiske emne til næste år og PURE MAGIC (Lake Coniston) lignede bestemt noget rigtig godt sammen med FLY SOCIETY (Flyinfact), med HITMAN (Mas Media), som den sidste deltager og det er ikke umuligt at disse tre heste vil være meget tone angivende til næste år.

Dagens hovedløb var Basnæsløb og her var endnu en import HOLY ROLLER (Priolo) fremme og fik nedkæmpet MUNGO JERRY`s lillesøster JULIANE og med den tidligere vinder DOUBLE ESS på tredjepladsen.

Det er lidt svært at bedømme formen i dette løb, idet en hest som DOUBLE ESS var ude på en længere distance, end jeg tror er dens rigtige og det at den blev placeret så tæt på de to først placerede, bragte lidt "forvirring" i min formbog.

I dagens første løb fik CUT DI CAMPIONE (Final Appearance) sin første sejr og det må siges at være velfortjent efter flere gode præstationer. Det var FINAL APPEARANCE`s første to års vinder på Klampenborg i et par sæsoner.

PURE MAGIC og FLY SOCIETY

På de næste pladser kom debutanten GUANTANAMO og SPICELINE. Udover vinderen leverede anden hesten et rigtig godt indtryk i dette løb.

På årets næstsidste løbedag var der kun et enkelt løb for de unge og her kunne vi se en spændende hoppe i TZATZIKI (Richard Of York) aflægge sit maidenship i en hård kamp med DOLLAR DANCE og WAKINA.

Vinderen er halvsøster til lynhurtige MURPHY`S LAW og hoppen burde vel være en Mowerina kandidat til foråret og faderen RICHARD OF YORK havde vel samtidig en god sæson med sine to åringer, hvor vi så LADY CLEMENTINE - STAR QUEST - TURBO MAN - TZATZIKI vinde løb og hopper som CALL GIRL - JULIANE, der burde vinde løb til næste år.

Årets sidste løbedag med Vinterfavoritten som hovedpunkt og ganske fortællende blev det til endnu en dobbeltsejr til Mme Fernande`s hopper, men denne gang i en omvendt rækkefølge, idet LADY CLEMENTINE fik slået LA SALL, men med til historie skal det vides, at den sidstnævnte havde problemer op til løbet og hendes andenplads skal berømmes lige så meget som vinderen præstation.

Triumfen var en realitet for træner Søren Jensens to hopper, men om vi ser dem som klassiske vinder til næste år, er jo en hel anden sag, men man kan ikke andet end tage hatten af, for deres præstationer som to åring.

I dagens første løb så vi GUANTANAMO vinde - på trods af at hingsten løb meget "grønt" - i en hård kamp med CALL GIRL og LAST MINUTE.

GUANTANAMO

Hvis vinderen er en god hest kunne CALL GIRL sagtens ligne en Oaks kandidat til næste år.

Årets sidste to års vinder var RINGALING (Revoque), som i et speed ryk fik fanget debutanten FLY SOCIETY kort før mål og det var begge præstationer som lover godt for fremtiden og på en eller anden måde er jeg næsten sikker på, at vi så en eller flere klassiske vinder denne sidste løbedag.

Det er for tidligt at bedømmer hvor god denne årgang er, men de virker som en årgang, hvor mange forskellige heste vil blande sig i de større sammenhæng og jeg er overbevist om, at vi får en del spændende oplevelser med dem til næste år.

FLY SOCIETY

Der er ingen tvivl om, at en af de mere interessante ting bliver kampen imellem trænerne Søren Jensen og Bent Olsen, som begge ser ud til at have en flok spændende tre åringer i stalden til næste sæson og det bliver disse to stalde som skal tage kampen op imod modstanden "udefra" og det kunne være rigtig dejligt, hvis vores klassiske løb kunne blive i Danmark.

Hvis jeg skal nævne nogle heste som jeg selv tror meget på, må det være FLT SOCIETY - GUANTANAMO (kommer i træning hos Søren Jensen) - PURE MAGIC, hos drengene og hos pigerne tror jeg meget på NAKIA - CALL GIRL - TESTAROSSA, over de længere distancer og så må vi se om årgangens to top hopper vil udvikle sig nok til at tage sig af mile klassikerne.

NAKIA

Jeg kan jo aldrig lade være med at stikke snuden frem og det vil jeg heller ikke undlade denne gang og den hest som slår NO EXIT i Dansk Derby 2004, bliver Derbyvinder.

NO EXIT

God fornøjelse

Bongo