DER ER GOD GRUND TIL AT MØDE OP !


Der er ingen undskyldning for ikke at møde op på Klampenborg i morgen, hvor der udover Dansk Jockey Club Cup, er nogle fine løb og specielt Apple Green Løb over 1600 meter for de tre årige heste, kan blive den mest afgørende klassiske "trial", der endnu er blevet løbet i Skandinavien og der findes bl. a. to Kriteriums vinder med på startlinien.

XSTASE vinder Svensk Kriterium

XSTASE (Trempolino) vandt to løb og en andenplads i tre starter sidste år og her sidder sejren i Svensk kriterium, før heste som ZELL AMZEE ZAID (Troon) og MISSION POSSIBLE (Groom Dancer), mest i mindet og der er ingen tvivl om, at hun er en giftig hoppe og vi skal i dag finde ud af om hun kan komme rundt på Klampenborg.

PHILITAGAIN

PHILITAGAIN (Philidor) vandt Norsk Kriterium sidste år, men det skal retfærdigvis næves, at hoppen først var tredje over mål, men de to først placerede heste blev disket for henholdsvis trængning og "fejl medicinering", men PHILITAGAIN har allerede vundet i denne sæson, hjemme i Norge, men står hun de 1600 meter fuldt ud ?

PROCOL HARUM

SIR SPENCER (Richard Of York) - NIGHTINGALE (Final Appearance) og PROCOL HARUM (Final Appearance), bliver de danske flagbærer I dette løb og på trods af de meget rosende ord om den sidstnævnte, i vindercirklen sidste Lørdag, virker det måske som om, at distancen i dag er for kort, men det er jo treåringer og alt kan faktisk ske.

ROS TIL DANSK GALOP !

Vi her på siden er måske ikke verdenskendt for at rose Dansk Galop, hver eneste dag, men for første gang i meget lang tid, virker det som om, at vores ledende organ er trådt i karakter og markerer sig i en sag, der nærmest havde udviklet sig til sportens største tabu-emne, under hele vinteren.

Det er selvklart den norske doping epidemi, som der er tale om og det var de klare meldinger i lederen - Skandinavisk Galopp - af Direktør Peter Knudsen, vi hentyder til, hvor man klart meddelte hvilke straffeudmålinger vi arbejder med her i Danmark, men ikke mindst, at man nu fremover vil stramme op på selve doping kontrollen og der skal ikke være nogen tvivl om: AT VI IKKE VIL HAVE DOPING I DANSK GALOP SPORT !!!

Der er ingen andre end Dansk Galop, til at varetage spillerne/ejerne/trænerne/opdrætternes interesse og sikkerhed i sporten, så derfor er det meget vigtigt med åbenhed om emnet og ikke den "stilhed", som vi har oplevet. Sporten kan ikke leve med hvisken i krogene med et så ømtåleligt emne. Det er et problem der skal tales og tages hånd om og den skal meget gerne være fast, uden nogen "slingrekurs". Derfor roser vi Dansk Galop for deres udspil, men håber samtidig at det også bliver åbenlyst, at der bliver gjort noget ved det.

Det kan ikke nytte noget, at mange gerne vil have lagt låg på denne sag, for desværre sørger begge de to trænere Are Hyldmo og Wido Neuroth, for at sagen ikke bliver glemt foreløbig, idet de begge har anket deres dom ? Alle venter vel også på, at den involveret dyrlæge kommer med sit udspil og i øvrigt kan han da også tilsyneladende forsætte sin gerning på Øvrevoll, som om ingenting var sket.

Vi har alle fået fortalt, at man har et reglement i Norge, som har vanskeliggjort at dømme de involveret trænere anderledes, end man har gjort, men hvad betyder denne paragraf så, fra det norske reglement ?

Bedragerske handlinger og ærekrenkende uttalelser

§ 535) Den som gir eller forsøker å gi eller på noen måte er behjelpelig med, oppfordrer til eller frister til å gi hest, utvendig eller innvendig, midler som kan påvirke dens prestasjon i løp, utelukkes for minimum seks måneder.

Det kan godt være at vores norske forståelse måske ikke er den bedste, men denne paragraf kan man vel ikke tage fejl af, men en anden regel eller paragraf, kan måske have tilsidesat denne, før domsafsigelse.

Overordnet er der et helt andet perspektiv med hensyn til vores ansigte ud af til resten af Verden og både Norsk JockeyKlub samt de svenske og danske modstykker, bejler jo hele tiden til/om Gruppe/Listed status til vores løb og i øvrigt forsøger at finde sin plads i den store Europæiske Galopsports familie, men hvordan ser de - resten af Europa - mon på den måde, at vi her i Skandinavien har behandlet Verdens største doping skandale sidste år ? Det kan i den sidste ende blive en meget dyr pris at betale.

Bongo