Den tidligere træner Knud Hansen var på sin scooter vej hjem til Charlottenlund, hvor han boede, fra Amager Travbane og da han kom igennem Gothersgade kørte en kvindelig cyklist ud foran Knud Hansen, der forsøgte at lave en undviger manøvre, hvilket betød, at han blev ramt af en bil og kom slemt til skade og der ventede ham et længere hospital ophold og det var måske ikke så heldigt, når man nu havde en rigtig spændende treåring i stalden ved navn Snowflake!
Knud Hansen havde vundet A.T.s Mester for Treåringer 1955 med Snowflake (Rex The Great – Gisela), hvor den løb 24.8 over de 2600 meter og det var før Safari The Great (Walter Kaiser Hansen) og det var med staldkammeraten Star Hanover (N J Koster) på tredjepladsen og Snowflake havde nu vundet fem sejre i seks starter som treåring.
Tiden til Kriteriumsprøven (på derbydagen) nærmede sig og Knud Hansen var ikke kommet sig helt over sit uheld, så man engagerede Mark Ingdam, der ikke rigtig kunne få gang i sin toårs stjerne Susan Frisco, til at køre at køre Snowflake og efter en god kamp med den nye top hoppe Silvie Roy (Egon Larsen), blev det til sejr for Snowflake, i ny løbs rekord 24.1 over 2400 meter og her var Safari The Great tredje. Den bedste tid som toåring for Snowflake var 27.6, men der var ingen tvivl om, at Stald Dorrits herlige hest var ved at udvikle sig til en af årgangens bedre og det var vel og mærke i en rigtig god årgang, som jo kom tyve år efter den bedste årgang nogensinde, med Sonny Diamond, Sport, Silvia og Sandy Mac.
Til kriteriet var Knud Hansen blev så rask så han kunne køre igen, men man bibeholdte Mark på Snowflake og så kunne Knud selv køre Star Hanover og hvor ville jeg dog gerne have været en flue på væggen, da den beslutning blev taget og ikke ti vilde heste kan ændre mine tanker om hvordan Knud Hansen accepterede dette, men det har ikke været pænt!
Det var et lille, men udsøgt felt, der mødte til start i Kriteriet, 5 hingste, 1 hoppe og 1 vallak, og som det jo oftest gik i de lange klassiske løb dengang, var det en hingst, der gik af med sejren og ligesom i Derbyet en hingst efter den gamle Derbyvinder Rex the Great (Rex Junior vandt derbyet det år). Løbet der havde en førstepræmien på 10.000 kroner, blev meget hård og stod, som det var at ventet, mellem Snowflake, Safari the Great og Silvie Roy; Leo Roy’s og Mylius Roy’s talentfulde helsøster. Silvie Roy hoppede desværre ind i opløbet og derefter var der lagt op til en opløbskamp imellem de to hingste og Stald Dorrits Snowflake sejrede for Mark Ingdam på ny rekord for løbet 24.8, og så tæt var Safari the Great på den, at den fik noteret den samme tid for Kaiser-Hansen, medens Silvie Roy for Egon Larsen måtte nøjes med 25.8 på tredjepladsen. Hverken Snowflake eller Safari the Great fik noget nemt løb, den førstnævnte hele rejsen i andet spor og Safari the Great helt ude i tredje i kampen om placeringerne. At Safari the Great var gået frem i form siden dens sidste start i Kriteriumsprøven var der ingen tvivl om og alle så fremtiden i møde med glæde, for og se hvilken af de to Rex the Great sønner, der var sin årgangs bedste hest eller om denne hest hed Susan Frisco, som stadigvæk ”spøgte” i kulisserne.
Mark Ingdam kørte et godt Løb med Snowflake, men æren for resultatet måtte han dele med Knud Hansen, der selv blev fjerde med Star Hanover, men der skulle ske mere i denne sag!
I Januar 1956 kom der oplysninger om, at Snowflake var solgt til Paul Winding (men det var stadigvæk Stald Dorrit der ejede den, da den vandt derby) og derefter skiftede var Knud Hansen til Mark Ingdam og det var jo noget af en sensation, om end ikke uventet og her fik Mark så lidt trøst for at have mistet sin tidligere A.T.s Mester for Treåringer vinder Ræven, som netop gik til Knud Hansen, der havde gæstekørt den til sejre i det store Amager løb.
Det undrede mange at Mark i starten af sin fireårs sæson startede Snowflake i et 1.30 handicap på Amager, men som han sagde, havde han svært ved at finde løb til den og den meget talentfulde hest kunne vinde med 120 meters tillæg i 24.0 og alle så jo frem imod derbyet på grund af de mange gode heste der åbenbart var i årgangen. De skulle for første gang i 1956 mødes i Derbyprøven, hvor Safari The Great var favorit før Silvie Roy og de havde vist stor form under den første del af sæsonen og Snowflake måtte ”nøjes” med en outsider chance. Det blev et lidt dramatisk løb, hvor Safari trådte op o hjulet på Silvie Roy og fik fejl på, så Egon Larsen kunne vinde løbet med hoppen i tiden 24.7 over de 2600 meter, før Safari (24.8) og med en positiv Snowflake på tredjepladsen (24.9).
Der var virkelig meget snak frem til derbyet og Mark havde det godt med sin hest, der endelig var kommet sig over flere problemer med sine hove, men sagde samtidig, hvis Silvie Roy får fred fremme i spidsen, bliver den farlig og den der kan køre 24.0 vil vinde løbet. Sjovt nok bad man de tre kuske om at tippe på den tid, som de mente de kunne køre og her var Egon Larsen optimist med 23.5 og Walter Kaiser mente selv at Safari The Great kunne distancen på 24.1, imens Mark sagde; jeg køre 24.0!
Walter Kaiser havde måske samme tanker som Mark og da løbet startede og han fik spidsen med Safari The Great og de svarede spidsen op for Silvie Roy og her fik Mark placeret Snowflake anden udvendigt og i vinderhullet sad Knud Hansen med Star Hanover. Da der manglede cirka 600 meter var hoppen ved at være mør og netop på dette tidspunkt sendte Mark Snowflake frem og det blev til en overlegen sejr i ny løbs rekord 23.5, efter at have kørt den sidste kilometer efter 20.5, men de to førende undervejs havde holdt et 24.0 tempo. Snowflake var den tredje derbyvinder efter Rex The Great, efter at Princess The Great og Rex Junior havde vundet løbet.
Kort tid efter derby sejren startede Mark Snowflake i hurtigløbet Volvo’s Ærespræmie, hvor der startede nogle gode svenske heste også og her vi man for første gang og se, at Snowflake som den stjerne den vitterlig var og da feltet gik ud på sidste omgang af de 2000 meter, sendte Mark Snowflake frem til spidsen, i en speed som der sjældent var set før og på trods af, af den svenske Freddy Bulwark presse den ned af hele den sidste langside, kørte Mark bare fra da de kom ind i opløbet og kunne vinde afstoppet på 22.6!
Mark startede ikke Snowflake i A.T.s Mesterskab for Fireåringer, på grund af, at han ikke ville starte den to gange på en dag, fordi hestens hove absolut ikke var de bedste og efterfølgende fik Snowflake lidt af omtumlet tilværelse, hvor den bl. a. var i træning i Sverige, men atter kom tilbage til Mark, som var den eneste der virkelig kunne få den i form og så samtidig til at holde til strabadserne og sjovt nok startede denne historie med en scooter og Mark lod flere gange en af staldfolkene pace den i arbejderne, for det første fordi han ikke havde nogen heste der var hurtige nok til at pace den og samtidig ved den en meget nysgerrig fyr som han sagde, men alt dette skete tidligt om morgnerne, før de andre mødte.
Hvis vi kigger lidt på afstamningen til Snowflake, kan vi sige, at Rex The Great jo ikke behøver nogen nærmere præstation, men moderen Gisela (Susan Axworthy) var en halvsøster til derbyvinderen Ebbe Axworthy (Captain Axworthy) og helsøster til Lette, der selv blev mor til den meget hurtige Tilly B (Beau Geste B), der selv blev mormor til den gode Gunga (Francis Senator).
Jeg havde faktisk altid selv troet, at Mark holdt Snowflake som den bedste hest han nogensinde havde trænet, men nej, der var en som var endnu bedre og det vender vi tilbage til senere.
