I foråret 1945, hvor man nærmede sig krigens slutning, var det ligesom så som så med hensyn til rigtige top heste i stalden hos Mark Ingdam, men han skulle komme til at stifte bekendtskab med en rigtig god hest med navn Ebonit (Captain Axworthy - Pippa Bingen), som virkelig udviklede sig positivt i hans træning og det blev et spændende år der bl. a. startede med match løbet imod derbyvinderen Future og efterfølgende blev den vel landets bedste hest. Det blev også den første hest som Mark blev interviewede om i Væddeløbsbladet (af Otto Donatsky) og det var efter sejren i Indlænder Pokalløb:
Hvad er Ebonit for en hest?
Han er en dejlig Hest, som kan holde længe endnu; jeg tror, at han slutter med en masse penge på ryggen; hans Rekord 22,8 er sat under vanskelige forhold!
Hvordan det?
Fejl i starten og flere hårde spor; Distancen var 2020 m.
Temperamentet?
Dejlig hest i stalden, og når jeg først har kørt 2—300 meter med ham og ladet ham selv bestemme farten, er han en mægtig væddeløber; han løber på sin Energi, og han vil foran! I træningerne er han doven, når jeg kører ham alene.
Han er ikke hurtig i Starten?
Jeg tør ikke rigtig køre til med ham, for bare han rører snoren, kommer der en fejl, og det er der ikke tid til i den klasse.
Kan han vinde Internationalt Pokalløb?
Ja, d. v. S. hvis Simonsen og jeg kan blive enige, så kan vi være lige så gode som Game Warden, der i modsætning til Ebonit kan gå for fuld kraft fra start, og selv om han rører startsnoren, hopper han ikke.
Hvad mener De med, at hvis Alex Simonsen (Ever Tally Ho) og jeg kan blive enige?
Jo, hvis Simonsen fører fra start, og hvis jeg så bare uden at skulle mase alt for meget kan få lov til at tage spidsen efter en halv omgang, så vil jeg til gengæld love at køre 22/23 fra spidsen, og så skal Game Warden rende stærkt for at give os 40 m.; det er muligt, at han kan gøre det, men i så fald vil jeg se det først!
Så spørger M. I: Hvem skal til Skandinavisk Mesterskab?
Jeg svarer: Jeg tænker, det bliver Ebonit, Ever Tally Ho og måske Willy B., der vel har haft godt af Odense banen, men at Udtagelsesløbet må vise det.
M. I.: Hvad med Es? Han står godt nok alle distancer i år, og selv om han bliver slået hver gang, så er han med deroppe, og han traver godt....
Efter dette interview blev det til meget dramatik, da Ebonit bliver diskvalificeret for urent trav over mål – i International Pokalløb – hvorefter sejren gik til Game Warden og N. J. Koster. Ebonit ville have fået vinder tiden på 21,7, hvis den ikke var blevet disket. Dette var en dom der virkelig skabte røre i det ganske land, hvor ALLE syntes dommen var forkert og på billeder ser det da heller ikke til, at Ebonit har problemer med travet. Løbet var på Lunden, men blev afviklet af Amager Travselskab (på grund af krigen) og det var et løb som Ebonit havde vundet året før! Ejeren Laurits Larsen meddelte efterfølgende, at Ebonit aldrig ville blive startet i de løb som Amager afviklede og det endte også med, at måldommeren Oberst Harding Sonne, senere blev fjernet fra sit erhverv.
Ebonit blev efterfølgende også udtaget til at repræsenter Danmark i Skandinavisk Mesterskab, der skulle løbes i Oslo, men kort før løbet kom den triste meddelelse, at hesten var blevet skadet og ikke ville starte mere resten af sæson, men problemerne forsatte og før Jul kunne man i dagspressen pludselig læse følgende:
I væddeløbsbladet kunne men læse historien om denne rigtig gode hest, som man mistede alt for tidligt; Med Ebonit har dansk travsport mistet en af de heste, der stilledes de største forhåbninger til i fremtiden. Ebonit var 6 år gammel, men først i de to sidste sæsoner brød den rigtigt igennem, og den var en af vores bedste indlændere, i fjor udtaget til at repræsentere Danmark i det Skandinaviske Mesterskab i Oslo, men den kom af gode grunde ikke af sted.
Ebonit startede som toåring kun 5 gange, men vandt i sin sidste start en smuk sejr i den gode tid. 33,0. Hesten ejedes i sine første starts af Mr. Cream & Co, men ved den første sejr var den allerede solgt til Hr. Svend Andersen, Jyderup. Træner var Willy Wärn, som det følgende år vandt to sejre med hesten, og satte dens rekord ned til 29,2, derefter solgtes. Ebonit til Hr. Laur. Larsen og gik i træning hos Oluf Månsson, men den udrettede ikke mere denne Sæson. Det følgende år sejrede den først i to Amatørløb for ejeren, derefter vandt Oluf Månsson med den og for bedrede rekorden til 28,0. Oluf Månsson vandt endnu en sejr med den, og jockey Børge Grandahl sluttede sæsonen med en sejr, efter kort forinden at have givet den rekord 27,0.
I 1944 vandt Børge Grandahl Åbningsløbet med Ebonit, der senere satte tiden ned til 25,5, og efter endnu en sejr for Børge Grandahl gik hesten i træning hos Mark Ingdam. Denne vandt 4 Sejre med Ebonit, satte rekorden ned til 23,5, og den sluttede med en sejr for ejeren. Ebonit vandt denne sæson over 15.000 Kroner.
Hingsten begyndte i stor stil igen i 1945, hvor den først vandt en privat match over Future. Sin første sejr vandt den i maj måned, hvor den travede 22,8, hvilket blev dens bedste Tid. Propositionerne passede Ebonit ualmindelig godt, og den kunde vinde 2 sikre sejre endnu, indtil den i Sveriges løbet blev slået af Trumps og Ever Tally Ho. Derefter vandt den Amagers Indlænder-Pokalløb, og så kom, det dramatiske Internationalt Pokalløb hvor den blev diskvalificeret og brød ned, hvilket tydeligt sås, da den en halv snes dage senere startede i Udtagelsesløbet til Skandinavisk Mesterskab. Trods alle forsikringer om det modsatte var Ebonit brudt ned, og den ‘måtte da også sende afbud til Landskampen. Om Ebonit nogensinde atter var kommet på højde med sig selv, eller om den måske tilmed var færdig for bestandig, bliver aldrig opklaret. Ingdam kørte i Pokalløbet for at sejre; at løbet var for hårdt for Ebonit er kun, hvad der er sket for så mange andre heste. Det er i kampens hede det sker, og i Internationalt Pokalløb skete det med Ebonit. I alt startede Ebonit 83 gange, vandt 20 sejre og 38.400 Kroner.
Dette sidste er skrevet af Quickly og selv om at hesten er død, fremkommer han med udtalelser som en ung ny træner jo aldrig har muligheden for at modbevise. At den ikke brød ned i det omtalte løb bevises jo af, at den var med helt fremme i sin næste start, som var Udtagelsesløbet til Skandinavisk Mesterskab, først derefter blev den skadet, men det betød intet i Quickly´s journalistik. Problemet for ham var, at Mark Ingdam havde slået Koster i et stort løb og den efterfølgende ballade omkring diskningen af Ebonit, så N. J. Koster endnu engang blev forfordelt, kunne på ingen måde accepteres af Berlinske Tidendes glødende zigzag blyant.
Således mistede Mark Ingdam en rigtig stjerne i stalden, i starten af sin karriere, men han beviste med Ebonit, at han kunne forbedre hestene ikke så lidt, hvilket blev hans varemærke fremover. Jeg ved at han personligt satte Ebonit meget højt i listen med de mange gode heste han trænede i karrieren og han var af den overbevisning, at der var mere udvikling i hesten, da den desværre døde alt for tidligt.
I sin anden sæson i 1944 blev Mark Ingdam femte på listen med flere sejre end i sin første sæson og det var efter en sæson hvor der blev vundet en hel del handicaps, men som det mest positive efter at have ”smidt” Ax Frisco ud af stalden, fik han produceret en ny kanon i Ebonit (Captain Axworthy – Pippa Bingen), men samtidig skuffede den talentfulde og utrolig hurtige Gertrud Rask (Odin Hall – Type / Hidalgo) for ham.
Ebonit forsatte fremgangene i 1945, hvor den først gjorde sig bemærket i en match race imod derbyvinderen Future og som man kan læse nedenunder dette, blev det omtalt af Quickly, der på trods af total mangel på respekt for sportens og dens udøvere, var en af de førende journalister igennem det meste af sit liv og det eneste han med sikkerhed kunne se noget positivt i var N. J. Koster og der har faktisk også været beviser om, at han opdigtede historierne og dette her med ”research”, var absolut ikke noget som hertugen brugte. Men her er hans ord fra den berømte match;
Matchen, eller den såkaldte match, i mellem Future og Ebonit fandt som bekendt sted Store Bededag, og der var samlet et meget stort publikum for at følge de to traveres kamp. Når vi siger ”den såkaldte Match”, er det ud fra den betragtning, at vi mener, der ikke kan være tale om match, når to heste starter under ulige betingelser, og dette var jo tilfældet her, hvor Ebonit startede fra 210O meter og Future fra 2080. Kuskene var de ordinære trænere, altså Ingdam på Ebonit og Kristoffersen på Future, og de mødte i væddeløbsdress med de sædvanlige farver. Under afcantringen bemærkede man straks, at Future havde noget besvær med at finde balancen, men trods dette havde den tydeligvis de fleste tilhængere blandt publikum. Det Danske Travselskabs Formand, Otto Halling, fungerede som dommer, og alt var i øvrigt pænt tilrettelagt.
Ved det første startforsøg så det ud til, at Future skulle fejle, men Aage Kristoffersen rettede hesten op, derimod krængede Ebonit noget ud i Banen og tabte stort terræn, hvorefter Mark Ingdam vendte med hesten, og der blev ringet af. Mellem ejerne var aftalt, at der måtte startes indtil 3 Gange, og Ingdam var måske så i sin ret til at holde op, selv om Ebonit ikke fejlede.
Næste Gang gik Starten imidlertid glat, og meget overraskende viste det sig, at Ebonit straks tog ind på Future, medens man vel ellers, havde regnet med, at Future skulde øge sit forspring. Ebonit gik ret stærkt til at begynde med, og det skæmmede måske gangarten en del. Efter en omgang var den i ryggen på Future, og ved 500 meters pælen satte Ingdam sit angreb ind. Det blev kun en kort kamp, i svinget nåede Ebonit på siden af Future, og gennem opløbet var den ret overlegen, og sejrede med to længder. Tiden blev ifølge travselskabets ur 1:24,3 for Ebonit og 1:25,6 for Future, men dette ur er jo kendt for sine svage tider, og private ure viste da også tid bedre end 1:24 for Ebonit og selvfølgelig tilsvarende for Future.
Matchen forløb pænt, og de to Heste præsterede fine Løb, men en match skal nu engang udkæmpes under lige forhold, og det havde været ulige mere interessant at se en match mellem Frank og Future, men dette lader sig næppe arrangere, så længe Frank starter forholdsvis billigere end Future. Selv med 20 Meters forspring var Future et alt for let bytte for Ebonit.
Jeg syntes helt klart at denne artikel viser lidt om Quickly egensindigheder og på trods af, at et par hesteejer havde aftalt en match imellem deres to heste og med travselskabets hjælp, fandt Hr. Quickly det hele som ganske ligegyldigt, fordi det åbenbart viste sig, at Ebonit var klart bedre og med den unge Mark Ingdam som kusk og træner, har det ikke passet den gamle kværulant særlig godt, som i samme åndedræt pludselig nævner en N. J. Koster hest – Frank – som en bedre hest til en match med Future?
Mest vigtig bør man nok huske på, at dette var lige ved verdenskrigens slutning og travsporten havde virkelig store problemer, hvor sportens fremtid hang i den meget berømte tråd og man måtte kun cykle ud til banen, hvor der ikke måtte spilles i løbene og derved kan sådan en match jo kun være med til at holde liv i det hele, lige meget resultatet. Lad os slutte med nogle meget sjældne billeder fra den berømte match!
Når man kigger på Mark Ingdam’s karriere, er der en masse forskellige heste som har en større eller mindre vigtighed i Marks store resultater og her har vi fundet en i Es (Captain Axworthy – Kaddara / Truxton), som først var en tidlig stjerne i en virkelig god årgang, hvorefter den gik i stykker og blev kasseret af N. J. Koster, men Mark Ingdam lagde et virkelig flot arbejde i hesten, som kom tilbage bedre end nogensinde og det lykkedes ham at vinde tretten løb med den.
Es var som så mange andre gode travere dengang født hos familien Høybye på Firemilegaarden og den var søn af Captain Axworthy og den i sin tid så lovende Kaddara, der vandt både Dansk Opdrætningsløb og Dansk Kriterium. Den kom som toåring i træning hos N. J. Koster og var dette år ubesejret i fire starter. I Kriteriet året efter blev den slået af Ever Tally Ho, (med Alex Simonsen) og derefter fulgte Elwyn Star, der placerede sig før Evanstone!
Es mødte frem som den store favorit til derbyet, og løbet udviklede sig som en meget hård dyst gennem de første 2500 meter med Ever Tally Ho, hvilken den dog kunne holde væk, men den gik frygtelig ”kold” i opløbet og blev slået lige på mållinjen af Ebbe Axworthy med Aage Kristoffersen. Es var måske ikke i sin bedste kondition i derbyet, men den havde forinden leveret nogle virkelig gode præstationer, hvor den bl. a. på Amager havde slået en så god hest som Bellwood fra lige Start. Efter derbyet var Es en overgang noget svag, og Koster mistede interessen for hesten, der senere gik til den unge Mark Ingdam.
Hos Mark fik Es stor succes, da han fik ordnet de meget skrøbelige ben og fundet den rigtige balance og det er næppe forkert at mene, skrev Quickly, at Es var en af de heste, der bragte Ingdam frem, hvilket igen var en typisk bemærkning fra journalisten, som nærmest var privat sekretær for N. J. Koster og derfor kunne han åbenbart ikke skrive det rigtige, at Mark rettede hesten op, efter at Koster havde ødelagt den!
Sin mest berømte sejr for Ingdam vandt Es, da den i Amager Travselskabs Jubilæums Pokalløb vandt før den store svenske »Kanon«, og senere Prix d’Amerique vinder Scotch Fez, med Søren Nordin, der ikke kunde give den 40 meter. Es havde senere nogle meget hårde møder med Game Warden (Koster). Benene kunne dog ikke holde til træningen og de mange starter og den forsvandt efterhånden fra banerne.
Den startede hele 92 gange og vandt 33 sejre (Koster 20, Ingdam 13) og den tjente 62.000 kroner og den var kun udenfor pengene i ti af sine starter. Den fik rekorden 24.3 og var frem til derbyet årgangen hurtigste hest. Es startede i sine første to sæsoner i Høybyes kendte røde farver, men blev derefter solgt til Proprietær Dyrelund (Stald D), der også var ejer ved dens død. Es var halvbroder til Danmark (Odin Hall), der også var anden i derbyet for N. J. Koster.
I avlen blev Es forsøgt i mindre format, men bortset fra den glimrende Miss Worthy Bell, fik den aldrig nogen betydende afkom fremme, og Miss Worthy Bell kunne sagtens have arvet sine gode evner efter sin fremragende moder, Big Bell, der var helsøster til Aerolit. ES havde stor betydning i dansk travsport, og at Mark Ingdam fik den på benene igen, bør virkelig nævnes, hvilket hermed er gjort og det var det samme som han gjorde med Ebonit.
