Efter den flotte dominans i 1953 forsatte Mark Ingdam sin dominans i 1954, hvor han fik de fleste heste til at fungere til sit bedste og han kunne passerer målstregen som vinder ikke mindre end fireoghalvfjerds gange, hvilket han brugte toogtyve forskellige heste til og to af disse vandt hver ni sejre og det var stjernen Odin Frisco og den meget lidt kendte Patrick, som faktisk var en halvbroder til derbyvinderen Lykkeprins, samt andre gode heste som Mark også vandt med; Nick Hanover, Rex Maritza (vinder af Jydsk 2-års Grand Prix), Tjaldur og den senere gode provinshoppe Vilhelmine. At dette blev så gode heste som de gjorde er ingen tilfældighed, med tanke på, at moderen Beatrice (der selv efter Walter Dear’s halvbroder Moore Dear), var selv halvsøster til ingen ringere end Sonny Diamond (Diamond Axworthy) og Exploit (der blev mor til den gode hoppe hos Mark; Hetta samt Logan) og Karna (Borther Guy; som blev mor til de gode Rekrut og Calle), igennem den ungarske hoppe Anna Laura (Bohun). Beatrice producerede udover de nævnte vindere også en hoppe ved navn Ideal (Brother Guy), som i sin tur blev mor til ingen ringere end Safari The Great, Oleander og Præcis før hun blev stammor til den gode linje hos den nordjyske amatør Carl Aage Præstegaard, hvor Hideal var den bedste.
De 74 sejre var dog ikke rekord for en sæson for Mark, da han jo i 1952 vandt 79 sejre og det var således stadigvæk Sofus Sørensen der havde været den oftest sejrende kusk i en enkelt sæson i København, da han i 1930 vandt 87 sejre og dette var faktisk en rekord som Mark virkelig jagtede. Han var bl. a. fremme i dette år med en spørgsmål om hvorfor at hans sejre på andre baner ikke talte med, med tanke på, at Trygve Diskerud’ s championats i Norge var vundet med samlet antal sejre på otte forskellige baner? På de efterfølgende pladser i championatet kom N. J. Koster med 44 sejre og Gerhard Petersen var tredje med 41 pinde.
En anden rekord var stalden dog tæt ved at slå og det var Odin Frisco, som først blev den første hest i den danske historie som vandt løb på fem forskellige baner i en enkelt sæson, som den gjorde med sejre på Århus, Odense, Jägersro, Amager samt Lunden og med 29.400 kroner i indvundne præmier var den kun 350 kroner fra den rekord som Sonny Diamond satte i 1939 med 29.700 kroner. Igen skal det nævnes, at de 3.500 kroner som Odin Frisco tjente i Malmø ikke blev regnet med i præmiesummen, så Odin Frisco slog faktisk den rekord som Sonny Diamond havde og denne sejr i Malmø – Köpenhamnslöpning - blev også den første sejr for Mark Ingdam på en udenlands bane og Mark blev rost meget i den svenske presse efterfølgende for sin kørsel.
Som et bevis på Mark’s fantastiske evner til at træne heste og holde dem i form, skal det nævnes, at Odin Frisco var i gang i hele sæsonen med at være anden i Åbningsløbet på Lunden og den afsluttede med at vinde Finish på Amager! Med til sæsonen skal det også nævnes, at bror Leif Ingdam vandt en enkelt sejr med Odin Sus. Mark vandt med Polonia & Odin Frisco i Århus samt Odin Frisco i Odense og på Jägersro blev det til to sejre med Odin Frisco & Oliver The Great. Olympic havde også en nogenlunde sæson, hvor sejren i Eliteløb for 5 & 6 nok var sæsonens bedste præstation.
På den klassiske scene blev det til sejr i Dansk kriterium med Robin, som har fået sit eget kapitel, men i derbyårgangen var stalden noget svag, men udover Patrick havde han hoppen Polonia, som han pludselig forvandlede til en næsten derbyvinder og det knebne nederlag til Princess The Great, tog han selv ansvaret for, idet han mente han havde kørt lidt negativt. Polonia havde været tredje i derbyprøven efter Princess The Great og Peter, hvor Percy Nichols dog galopperede som vinder over mål. Efter dette løb gav han hoppen endnu en start på Amager, hvor den var fjerde, efter hårde spor undervejs, i tiden 24.8 over 2120 meter, hvorefter han besluttede at startet hende i selve derbyet.
Der started ni heste i løbet, Peter, Polonia, Pinero Director, den jydske Pastime jr. (Munch), Princess the Great, Pelikanen, Palle B., Percy Nichols og Pommery. Fra starten af fejlede Peter og Polonia var først af sted og førte til lige efter svinget foran Pinero Director og Pelikanen. Ved sygestalden tog Pelikanen føringen, men dette varede ikke længere end til første langside, hvor Palle B. uventet speedede forbi Pelikanen frem til spidsen. Kort efter gik Percy Nichols frem til andenpladsen, og bag disse to lå Polonia indvendig for Pelikanen. Den store ændring i løbet skete kort før feltet gik ud på den sidste kilometer. Her var Peter nået op efter sin fejl og angreb, Princess the Great, der havde ligget som femte, gik med ud, og i svinget efter dommertårnet fejlede først Percy Nichols og derefter Palle B. hvorefter at Princess the Great tog spidsen foran Peter, medens Polonia og Pelikanen lå lige bagved. Da feltet kom ind i opløbet, var Peter trættet af sit hårde løb og faldt fra og fra inderbanen skød Polonia pludselig frem og engagerede Princess the Great til en meget hård opløbskamp. Kun meget få blandt tilskuerne har kunnet se, hvilken af de to heste, der var først over stregen, men medens Mark Ingdam kørte i stald med Polonia, blev Fredi Sølberg på Banen med Princess the Great, og kort efter faldt dommerkendelsen. Vinderen af Dansk Traver-Kriterium fra året før, Princess the Great, havde også sejret i årgangens største Løb. Tiden for løbet blev god, 1,25,8, kun overgået af den fænomenale Sonny Diamond i 1936 (1,24,4), og af Future i 1944 (1,25,7) og Onward Eagle i 1953 (1,25,3) samt tangeret af Bellwood i 1940. De første 500 meter blev kørt efter 1,22,0 derefter var tempoet sat ned, således. at de første 1000 Meter gik efter 1,26,5. De næste 1000 Meter blev kun kørt efter 1,29,5, men den sidste kilometer blev afviklet af 21,0.
Publikum mente at Mark havde kørt brillant med Polonia, for at få hende så tæt på derbysejren, men Mark var efterfølgende ikke tilfreds med sig selv og var af den fulde overbevisning, at hvis han var kommet fri noget tidligere, ville han have vundet løbet og derfor burde han, ifølge ham selv, have haft en mere positiv indstilling til hendes chancer.
Polonia blev dog Jydsk Derby vinder med sejren i Jydsk Fireårs Grand Prix og det var på en dag hvor 5000 mennesker mødte frem for at se travsportens store stjerne på et sjældent besøg i Århus og Pastime Jr som var den mest alvorlige konkurrent fejlede desværre tidligt i løbet, men kom efterfølgende frem til spidsen, for igen at galoperer i opløbet, hvorefter Mark sendte sin smarte hoppe frem til sejren i 25.0, før Pastime Jr i 25.7 og det vil sige, at Polonia slog den løbs rekord på 25.6, som Oleander havde sat året før. Ponto blev tredje i 26.9 over de 2400 meter. Man kan sammenligne tiden med Odin Frisco, som nogle uger senere vandt Jubilæumsløbet over samme distance med tiden 26.6 og det var også efter en afventende kørsel.
Som før nævnt var Robin staldens gode treåring, men der var også en ræv i stalden med den Peter Lind opdrættede Ræven (Ax Frisco), som jo var det føl som Mark skulle have for moderen Bess Diamond, da han solgte hende til stutteri Røde Mølle og Ræven blev solgt til samme ejer som halvbroderen Olympic (New England), Stald Carl & Kai, som jo også havde stor succes med deres galopheste, hvor de bl. a. vandt Svensk Derby i 1958 med Gold. Ræven havde ikke rigtig vist noget som berettigede den til de store overskrifter, men da tiden var nået frem til A. T.s Mesterskab for Treåringer, havde den ramt sin bedste form og hesten blev meldt til start i løbet, hvor den dog fik Knud Hansen i vognen, i det Mark selv valgte at køre Robin.
På en regntung bane skabte Ræven en lille overraskelse ved at gå frem til sejren, før Rasmussen (Thomas Hansen) og Ruder Konge (Aage Kristoffersen), i et løb hvor Mark selv var femte med Robin og det var i øvrigt med den senere derbyvinder Rex Junior på fjerdepladsen, så det var årgangens bedste som Ræven slog her. Ræven blev aldrig rigtig til noget efter denne stor sejr og efter nogle måneder blev den også skiftet til Knud Hansen og senere hen Fredi Sølberg, men Mark ”fik lidt hævn” senere hen, faktisk allerede året efter, da han fik en rigtig spændende treåring ud af stalden fra Knud Hansen, så det bytte er jeg meget sikker på, at Mark bestemt ikke havde noget imod.
Endnu engang hev Mark en rigtig god toåring frem i hoppen Susan Frisco (Casino The Great – Jette Frisco / Truce) i en årgang som skulle skaffe megen glæde til stalden, men efter flere gode toårshopper som Lady Hamilton, Lady O., Porto og Oklahomapigen, var det så Susan Frisco der skaffede de store overskrifter og ikke mindst fordi hun satte ny Dansk rekord med 1.24.5, i Tvedes Memorial over 1400 meter og det var en forbedring på tre tiendedele fra en rekord som Safari The Great havde sat kort tid før og for at sætte dette i relief, var tiden den hurtigste toårs tid i Europa på tidspunktet. Løbet var et snorestarts løb og de sidste otte hundred meter løb Susan Frisco alene imod uret, idet hun forlod sine konkurrenter og efter denne præstation var det endog på tale, at hun skulle sættes i træning i Italien! Det varede dog ikke så længe før Permit sønnen Wulf vandt et 1400 meters løb på Bahrenfeldt i tiden 1.23.8 og i Italien havde Orsi-Mangelli stalden en toåring ved navn Boccacio, som vandt årets første løb dernede på 25.0
Susan Frisco, som blev betegnet som det største talent nogensinde, startede fire gange under året og vandt alle fire løb med 10.500 kroner i præmier og det var inklusive Dansk Mesterskab for toåringer på Amager og på Lunden og Dansk Travklubs Ærespræmie, hvor hun slog heste som Snowflake og Silvie Roy. Efter hoppen toårs sæson blev der en smule stille omkring hende, men hun dukkede op igen senere hen og gik nogle rigtig gode løb for en ung Palle Sperling, efter han var kommet hjem fra Amerika og havde nedsat sig som træner.
Noget af det mest vigtige i sæsonen var måske en ny hest som kom til stalden sidst på sæsonen og navnet var Oliver The Great, som nåede at vinde i de første to starter for Mark. Den skulle stalden store stjerne i de kommende år og så gjorde Mark endnu en lidt opsigtsvækkende handel, da han i Jylland også købte en avlshingst og det var Fux Director!
Denne periode fra midt i halvtresserne og ti år frem, er nok den bedste tid for væddeløbssporten i Danmark, hvor man virkelig havde en god sport over hele landet, i både trav og galopsporten og at man så havde Mark Ingdam i travet samt det faktum at stutteri Scarlett dukkede op indenfor galopsporten, var ligesom cremen over det hele, samt det faktum, at der var en god ånd imellem de to sportsgrene, hvor nogen af de større hesteejere havde heste indenfor begge områder!
