Sæsonen 1952 konfirmerede Mark Ingdam som dansk travsports helt store stjerne og hans gamle ordvalg: Der er ingen over, ved siden af, eller lige under! Kom virkelig til udtryk i en sæson hvor han styrede det hele, hvor det ligeledes blev til de første to klassiske sejre, hvoraf han selv havde opdrættet den ene og tallene for året blev således: 269 starter med 77 sejre, 45 andenpladser og 93 yderligere placeringer og dengang brugte man desværre ikke så tid på at bogfører hvor mange præmier som stalden kørte ind, da tallene ville have været uhyggelige flotte for stald Mark Ingdam, med over 175.000 kroner, hvilket var bedre end hans egen personlige rekord på 167.000 fra året før! De to næste på listen var N. J. Koster med 56 og Gerhard Petersen, som vandt 48 sejre i 1952.
Marks suverænitet var nu indlysende for alle og der var aldrig spørgsmål, under sæsonen, om han ville blive champion, da det så godt som var en realitet, lige så snart at nytårs klokkerne havde ringet det nye år 1952 ind. Det var også svært at se hvad eller hvem der i fremtiden skulle true ham på den liste, som han lige siden sine barnsben havde ønsket at være øverst på. Der var en ung træner ved navn Walter Kaiser Hansen, der vandt elve sejre ud af 92 starter i 52, som i fremtiden skulle være den som pressede Mark, men uden og forklejne Walter Kaiser, kunne man godt have den tanke, da han vandt sit første championat i 1958, at Mark måske var slået af noget helt andet; Sin egen kolossale succes? Hvilket mere og mere tyder på, men mere om det senere.
I A. T.s Mesterskab for Treaaringer vinder Mark med Orkanen Frisco, som han kort tid forinden havde modtaget fra Gerhard Petersen og den vandt før Optima, som var kørt af Arnold Jensen. Sjovt nok gik Orkanen Frisco efter sejren direkte på landet, for ikke og starte mere som treåring, hvor Mark havde vundet to sejre i to starter med hesten og ejeren Peter Lind forstod åbenbart ideen med at en hest også skulle holde ferie når solen skinnede, men sagen var den, at Mark selv mente, at Orkanen Frisco var en hest udover det vanlige og kunne blive en kommende derbyvinder, men da den så kom i træning igen, blev det pludselig skiftet til N. J. Koster (som endnu engang stjal en god hest fra en kollega) i stedet for og det var på grund af, at Mark havde valgt at køre Olympic i derbyet, hvor han dog havde aftalt med Søren Nordin om, at han skulle køre Orkanen Frisco i derbyet, men det var åbenbart ikke nok for Stutteri Røde Mølle’ s Peter Lind, som så flyttede hesten, og efterfølgende blev netop Orkanen Frisco nok en af de heste i sporten, der før i tiden har været i træning hos flest trænere.
Marks oftest sejrende heste i 1952 var følgende: Nollo 8, Olympic 8, Logan 7, Onion Sauce 7, Odin Frisco 5, Onward Eagle 5, Nap Astute 5, Kaptajn Hald 3, Lady O 3, Lydia Bingen 3, Nihil sine labore 3, Nilus Boston 3.
Hvis man skulle pege på en enkelt ting som Mark Ingdam ikke rigtig kunne få styr på, var det den rekord på 87 sejre i en sæson, som Sofus Sørensen havde sat i 1930. Det var en rekord der altid kom på tale når sæsoner var kommet godt i gang. Man skal dog huske på, at der på dette tidspunkt var dobbelt så mange trænere som dengang da Sofus satte sin flotte rekord. 1952 var også året hvor Mark Ingdam vandt sin sejr nummer 500 og det var med Nollo og samtidig blev han, da Sofus Sørensen ønskede at trække sig ud af trænerbestyrelsen, hvor han efter et kampvalg med Poul Groch blev valgt ind i bestyrelsen, hvor sad han sammen med Gerhard Petersen (Formand) og kasser Egon ”Joe Louis” Larsen.
Mark viste fra tidligt af, at han var lige så god til hopperne som hingstene og hans første multi vinder var Bess Diamond, der senere hen blev mor til Olympic og Ræven og sjovt nok er der flere af disse gode hopper som Mark vandt mange sejre med, der senere har gjort det rigtig godt i avlen, så som Malice hos Stald Kima og en hoppe som Kate Mc Elwyn, blev en vigtig avlshoppe for mig selv, idet hun bl. a. blev mor til en af de store talenter som jeg selv har passet, nemlig Flying Mc Elwyn (Lloyd Hanover), som Johannes Frömming købte til Tyskland, efter at have vundet med den på Lunden som gæstekusk for Per Hansen.
Efter at Mark blev træner var det faktisk de unge hopper som var med til og starte karrieren og her kan nævnes Komtessen, K.E.K.O., Lady Hamilton, Lady O samt Oklahomapigen (senere mormor til den gode Krudt Ørnebjerg hos Leif Løfgren) og med den ældre hoppe som Hetta, præsterede han i en meget sen alder og forvandle den til en af sin tids bedste med bl. a. sejr i Mesterskab for Danmark.
I 1952 havde han også et par unge toårs hopper i stalden og han vinder med både dun fukse Polonia (Pinero), som skulle blive en rigtig god hoppe for ham, men så havde han også Styrmand datteren Porto, som skulle komme til at skrive historien, da hun gav toårs rekorden et tryk, da hun var anden i Dansk Mesterskab for Toaaringer på Amager Travbane, hvor vinderen Percy Nichols (ligeledes Styrmand), satte ny rekord for hingste med 1,26,6, og Porto satte ny rekord med 1,26,7 for hopper. Begge disse unge travere var afkom efter Styrmand, som var en af Marks’s ynglings avlshingste; De er alle sammen gode, sagde han! De tidligere rekorder som blev slået var sat af Neptun (1950 – 1.26.9) og Blitzie Dear (1938 – 1.27.0), så det var en gammel rekord som Porto her fik forbedret og så var der en del af pressen der skrev, at de faktisk havde løbet hurtigere end de tider der blev opgjort, og væddeløbsbladet mente at Percy Nichols havde vundet på 1.26.0.
Porto var opdrættet af B. Beckman Jensen, København, og den var som sagt og skrevet en datter af Styrmand, og moderen var den gode Imir (Full Tilt), der fik noteret rekord 1.26,0 som fireaaring, og som i 48 starter vandt 15 Sejre og lige ved 20.000 Kr.
Man fik også et bevis på, at Mark stod ved sit personale og han måtte en tur i retten, da en hesteejer ikke ville betale de 3 % af hestenes indtjening, til staldfolkene og her kan man læse mere om sagens forløb:
Ved mine egne udtalelser havde jeg gjort Nollo til derbyfavorit, og da starten gik, fik jeg spidsen og tænkte fra det øjeblik kun på at holde Nollo foran til det sidste. Jeg ville ikke skuffe mine tilhængere. Koster pressede hårdt på med Nedda the Great, men gjorde ikke forsøg på at komme forbi. Det var en stor anspændelse at føre hele den lange distance. Da vi tog fat på sidste omgang, blev tempoet sat i vejret, og ved indgangen til opløbet mærkede jeg, at det var småt med Nollos kræfter. Med ét så jeg Nitouche dukke frem, og jeg frygtede, at derbyet alligevel ikke skulle blive mit; men til alt held var der heller ikke meget tilbage i Nitouche og Nollo kom først over mållinjen. Det var den største dag i mit liv.
Olympic har jeg selv opdrættet, og jeg gav ham navn efter det cyklemærke, jeg kørte med på Ordrupbanen i sin tid, Han er en rigtig væddeløber, og jeg var glad for at få ham i min stald. Starten i Kriteriet blev ikke god, for en anden deltager kørte lige ned foran mig. Olympic sprang og faldt helt ned på næstsidste plads, og senere i løbet lavede den en ny fejl; men kort efter så jeg, at favoritten Opel Karensdal blev klemt. Jeg tog chancen, gjorde kraftigt brug af Olympic’s speed og bragte den helt frem i feltet. Jeg var klar over faren for, at min hest ville være træt i opløbet; men 500 meter fra mål opdagede jeg, at Opel Karensdal var i vanskeligheder, og i opløbet gik min hest da også til en let sejr. Olympic travede efter i 1:26,1, den næstbedste rekord i Kriteriets historie.
Min stald har aldrig været bedre end nu, og jeg tror, at en af mine heste har chance for at blive stortraver, der kan klare sig internationalt i fremtiden! Sluttede champion træneren og der er ingen tvivl om, at den hest han virkelig troede så meget på, som han gjorde og ”pakkede væk” i god tid, var Orkanen Frisco! Efterfølgende fik han ikke hesten i træning igen, men havde ret i, at det var en hest udover det vanlige og det var bare en skam, at han ikke fik lov til at fuldføre det arbejde han her havde lagt op til! Dert skal nævnes at Orkanen Frisco dukkede op i stalden igen i foråret 1956, sammen med Tax Frisco og Chalmers Boy fra samme ejer, men der var det blevet for sent til de store internationale udfordringer.
