Efter de to første championater i 1948 – 49, blev sæsonen 1950 mindre god for Mark Ingdam, som dog ikke selv tog det for hårdt, da stalden manglede heste og staldens tre førende heste havde et meget dårligt år, hvor den ene endog døde, så tredjepladsen i championatet var ikke noget der ødelagde nogen nattesøvn for træneren og det skal også nævnes, at Mark Ingdam heller ikke kunne ved sit andet championat i 1949 modtage nogen form for hæder udenfor banen og Ekstra Bladets Hæderspris for 1949 blev i stedet givet til Freddy Sølberg, hvor man bl. a. fremhævede den unges træners sejr med den tolvårige Casino The Great´s flotte sejr i Skandinavisk 5 – 12 Aars Eliteløb, som en af grundene til hædersprisen.
Mark vandt med 22 forskellige heste under sæsonen og her var de tre af dem trænet af hans kollegaer Carlo Frederiksen og Eyvind Schnell. Den store stjerne var Kaptajn Hald, som vandt hele otte sejre under året inklusiv Hugo & Helge Marks Jørgensen Minde-Handicap og den blev fulgt af Jamboree, som vandt seks gange og ellers var der ikke andre heste der vandt flere end tre sejre, men heste som Logan og Komtessen opfyldte ikke forventningerne overhovedet. Tidligt på sæsonen fik den dejlige hoppe Hetta problemer med helbredet, hvor det var maven som var problemet og desværre døde hun alt for tidligt og Mark selv har sagt, at dette dødsfald samt Komettesen og Logan´s dårlige form ”kostede” stalden femten sejre under året, samt den kendsgerning, at han syv gange blev disket som vinder, ja så var han nok meget tættere på championatet end tallene fortæller. Det blev til i alt 48 sejre i 252 starter og det var med 47 andenpladser og 72 yderligere placeringer og stalden indkørte mere end 100.000 kroner.
Lady Hamilton blev en flot vinder af Derbyprøven, hvor den slog en anden hoppe Lena Tally Ho, som blev kørt af Gerhard Petersen og den hoppe skulle jo senere blive mor til Bambino, som Mark selv mente var den bedste hest han nogensinde havde i træning. Efterfølgende var Lady Hamilton ikke rask til derbyet, hvor den var favorit, men på trods af et løb bag den førende og senere vinder, faldt hoppen fra hinanden ind i opløbet og sluttede som sjette i 1.30.5 og det var efter den jyske vinder Lykkeprins med Vagn Lønborg Nielsen, som vandt i 1.26.9. Staldens anden hoppe Lady O. startede også i løbet og var kørt af bror Leif, men den hoppede desværre på den første langside, hvor den ellers lå fremme på en femteplads og den opgav efterfølgende. Så på trods af tre rigtige gode heste i Logan, Lady Hamilton og Lady O. i årgangen, blev derbyet ikke noget som blev husket særlig længe i Stald Ingdam.
De treårige heste (M årgangen) var der nærmest ikke rigtig nogen af, selv om han vandt ni sejre med følgende heste, Merete Frisco (3), Mr. Speedway (3), Minerva (1), Mary (1), Margrete C. (1), men ingen af disse havde kvaliteter til de klassiske ungheste løb, selv om Mr. Speedway (Styrmand) blev hans starthest i derbyet året efter, hvor den blev disket for urent trav, så i bund og grund var der ikke ret mange nye unge top heste i stalden i 1950.
Mark havde kun to vinder i den yngste klasse, hvor han havde fire stykker i træning og han kunne vinde med Neffo i dens debut og det blev også til en enkelt sejr for Nick Hanover (hvis mor Beatrice var halvsøster til Sonny Diamond) også og begge heste hørte lige til under toårs toppen og Neffo var anden i J. C. Tvede Memorial efter den Knud Hansen kørte Neptun (Ax Frisco), der vandt i ny toårs rekord i småt fænomenale 1.29.9, og rekorden var helt tilbage fra 1938, hvor både Bjørn og Blitzie Dear travede 1.27.0. Neffo var også tredje i Toårsprøven, efter den Sofus Sørensen trænet Niels Embers (Calumet Boston), der var ejet af William H. Møller, som også blev en af Marks store hesteejere. Det var jo netop i ”N” årgangen at Mark skulle få sin første derbyvinder, men den havde ikke meldt sin ankomst til stalden endnu. En af årets lidt anderledes sejre var den i Roskilde derbyet, hvor Mark kørte Emo til sejr og dette løb var i mange år en af de store attraktioner på det store Roskilde Dyrskue, men det blev kraftigt understreget i Væddeløbsbladet, at sejren ikke gjaldt med i championatet!!!
Det var i øvrigt under sæsonen 1950 man kunne læse følgende lille internationale historie fra USA, hvor man på Santa Anita i Californien oplevede at den gode pacer Loo Song tabte en forsko lige inden starten og resolut fik hestens træner Bill Rouse smeden til at hive den anden forsko af og hesten kunne efterfølgende vinde i tiden 1.15.4 og det var på ”bare forben”. De skulle bare vide.
Det blev N. J. Koster som genvandt sit championat med 56 sejre og det var sidste gang, at den store træner kunne smykke sig med den fornemme titel og andenpladsen blev taget af Gerhard Petersen med 51 sejre og Sofus Sørensen blev fjerde med 36 sejre. At Mark mistede championatet, på trods af han førte midt på sæsonen, var kun en enlig svale, for i de næste år ville han blive total dominerende med syv championater i træk.
Vi har før nævnt at Mark Ingdam var en meget slagfærdig herre med ikke så lidt temperament og under sæsonen 1950 mistede han en hel del løb i ”tårnet”, hvor de var disket og det fik ham engang i dårligt lys, da en journalist fik hans meninger om det hele og så kom der gang i avis skriverierne og her er et par ting fra datidens presse!
Træner Mark Ingdam´s bemærkninger til AFTENBLADET om, at visse heste efter hans mening er fredet i klasse A, har skabt et vældigt røre. Travselskabets bestyrelse, som mener, at udtalelsen er nedsættende for travsportens renommé, kaldte Ingdam til afhøring i går efter løbene, og her bekræftede han, at han havde udtalt sig som refereret. Dette fandt man højst beklageligt, og der foregår nu visse overvejelser, ligesom Amager Travselskab har ønsket at tale med træneren i eftermiddag. Der er dog næppe grund til at skabe mere blæst om sagen efter den supplerende redegørelse, Ingdam fremsatte i aftes. Den lyder: Det er rigtigt, at jeg har udtalt mig’ som anført, men bemærkningerne fløj mig ud af munden så at sige i kampens hede. Jeg var netop kommet ind fra et løb og var travlt beskæftiget med at klæde mig om og spænde for til næste løb. Under disse omstændigheder kom replikkerne rent spontant uden nøje overvejelse, og uden at jeg havde overskuet konsekvenserne. Sagde Mark Ingdam.
Ved nærmere eftertanke ønsker jeg ikke at se disse hastige slutninger på tryk. Der er ting, man må holde indenfor travsportens fire vægge, og jeg burde have indanket min sag for travselskabet, før jeg gik til offentligheden. Selv om der er mangt og meget, man kan være utilfreds med, tvivler jeg ikke på banedommernes redelige sindelag. Så vidt går min indrømmelse. Samtidig vil jeg gerne understrege, at det er min og mange andres opfattelse, at der stedse bør udfoldes energiske bestræbelser for at dele sol og vind lige, således at der fremdeles lægges en retfærdig bedømmelsen til grund, så vidt det er menneskeligt muligt. Det er sporten nemlig bedst tjent med, slutter træneren.
Hermed burde denne lidt pinlige sag være ude af verden, og trænerne kan genoptage deres arbejde i fredelig kappestrid, troede man!
Kunne man ikke ret lang tid efter, som overskrift i Ekstra Bladet, med følgende tekst!
Efter Mark Ingdam´s ubetænksomme udtalelser om uretfærdighed hos banedommerne og selskabernes officials i et middagsblad for nylig, blev sagen imod ham sidst behandlet i torsdags aftes i Amager Travselskabs sekretariat. Der var berammet et telefonisk pressemøde kl. 20 Det blev her meddelt pressens repræsentanter, at der intet officielt var at sige. Der var kort sagt ,,jerntæppe”, blev det sagt, måske en smule spøgefuldt, men det blev i alt faldt meddelt, at der ikke var overgået Ingdam noget straf, idet ,,påstand stod mod påstand”. Det er sandt, at Ingdam ingen straf fik, og med den afgørelse der er truffet, er han uden for sagen på dette tidspunkt. Ekstra Bladets hestesportsmedarbejder har imidlertid erfaret, hvad man dog glemte at meddele pressen i det omtalte telefonmøde, at Ingdam har underskrevet en erklæring i to eksemplarer, der for fremtiden vil være deponeret i de to selskaber, og hvori træneren ord for ord har trukket sine beskyldninger tilbage og ydermere givet en undskyldning til selskabernes officials. Så man kan vist godt sige, at han er sluppet rigtigt nådigt ud af den historie, men trods alt har han nok lært at holde tand for tunge en anden gang.
Efter hvad Ekstra Bladets videre erfarer, agter central-licensudvalget, der udsteder alle trænerlicenser, snarest muligt at kræve en redegørelse til nærmere bedømmelse af sagen.
Derefter blev der ro om sagen, men der er ingen tvivl i, at han havde noget ret i sine meninger og der var meget få løbedage dengang, hvor der ikke bagefter var mange diskussioner om de heste der var blevet disket for urent trav og specielt dem som ikke blev det!
