Mark Ingdam var efterhånden klar til at blive selvstændig og han tog springet i 1943, efter at have leveret en flot eksamen på trænerskolen og i det hele taget var han en ung mand, der havde en meget målbevidst retning direkte mod toppen. I en tidlig alder fortalte han sine tre brødre, at han skulle være champion travtræner og han havde sit eget hemmelige motto der lød; Der er ingen over og der er heller ikke nogen ved siden af!
Man må sige at de mange år hos N. J. Koster havde givet ham den ballast han behøvede, før en selvstændig karriere og ingen havde på en dansk travbane fået de muligheder som han fik, hvor han hvert eneste år fik imellem 80 til 100 køreture i løbene, i en periode hvor de andre lærlinge knapt fik lov at køre travløb og han vandt som lærling i alt 30 sejre. Tidligere har vi været inde på det nære forhold der var imellem mester og lærling, men alligevel var det en kæmpe overraskelse for mig, da jeg imellem de mange udklip i Mark Ingdams scrapbøger, fandt et postkort tilbage fra januar 1938, hvor N. J. Koster åbenbart var på ferie i Tjekkoslovakiet og bare det, at man her har et bevis på, at Koster kommunikerede med en medarbejder, er på det nærmeste historisk. Jeg er sikker på, at hverken Erik Larsson eller Hermann Ripka, der begge var mangeårige medarbejder i stalden, modtog nogen postkort fra ”chefen”, når han var på ferie, men det gjorde den unge Ingdam.
Mark Ingdam fortalte alle der stillede spørgsmål, at alt hvad han kunne, havde han lært af N. J. Koster og altid udviste han den største respekt for sin læremester; ”Det er den mand der har lært og hjulpet mig. Hvis jeg kan noget har jeg lært det af Koster. Han har været mig ikke alene en stor en storartet læremester, men også en trofast ven! Fortalte han tit til journalisterne og forsatte; Jeg vil da også gøre alt for at min læremester og forbillede Koster kan se, at han ikke har spildt al den megen lærdom på mig forgæves. Jeg er overbevist om, at hvis jeg skulle få succes i travet, ville det glæde Koster lige så meget som det vil glæde mig selv!
Der skal dog ikke herske den store tvivl om, at der hurtigt gik lidt skår i glæden og de to ”kamphaner” var efterfølgende ikke altid lige gode ved hinanden i løbene og der skal ikke herske nogen tvivl om, at Mark nok tog mere med sig, fra Koster stalden, da han startede som selvstændig, end ”Den lange” brød sig om og journalister kunne hurtigt ligge mærke til, at Mark Ingdam var utrolig effektiv, hvis han havde Koster som konkurrent sidst i opløbet.
I 1942 som var det sidste år som lærling, vandt han syv sejre med hoppen Bess Diamond og hun var fra sæsonstarten af i træning hos Koster, men ejeren Christian Sørensen flyttede pludselig hoppen til træner Arne (Smukke Arne) Petersen, hvor Mark Ingdam forsat kørte den og den unge Ingdam var måske allerede her begyndt som træner – i fritiden – med Smukke Arne som stråmand? Bess Diamond kom senere i eje af Henny Ingdam.
Den sidste store sejr som lærling fik Mark Ingdam med Umberto i Wedelsborg Mindeløb, hvor der var en dramatisk situation, hvor Blitzie Dear stoppede og generede både Bjørn og Aerolit så meget, at de mistede deres kuske og imens publikum blev meget utilfreds med at løbet ikke blev ringet om, forsatte Mark imod sejren.
I 1943 blev Mark Ingdam i sin første sæson nummer otte på championats listen og denne placering blev byttet ud med en femteplads året efter og i 1945 blev han nummer to i championatet, efter N. J. Koster. Derefter blev han ved med at presse de største træner i championats kampen og allerede i 1948 bliver han champion for første gang! I alt kørte Mark Ingdam 398 løb som lærling, hvoraf han vandt de 30 og det var med 27 andenpladser og 132 andre placeringer.
Når man taler om travsporten i gamle dage skal man ikke glemme, at det var nogle helt andre heste men havde dengang, som langtfra kunne sammenlignes med de naturtravere som trænerne får ind nu. I sporten spæde start var det virkelig et spørgsmål om hvilke trænere (og deres personale), der kunne ”finde ud af hestene” og kunsten kunne ligge i to områder og det var træningen og ikke mindst balanceringen og der var virkelig heste der ”vadede sig oppe imellem ørene” og ikke kunne skille sine fire ben ad og det var materialet som var grunden til en levevej for tidligere trænere.
Mark Ingdam var den første træner der generelt begyndte at ”pille vægt af hestene” og arbejde lidt med hovedbalancen og hestene blev meget friere i sulkyen. Dette var en proces som meget lang tid og han kunne godt finde på at prøve fem til seks par sko på en hest en formiddag, hvor balancen virkelig skulle findes og dette her med at tilkalde dyrlægen dagligt, til mange forskellige behandlinger og prøver, var en by i Rusland. Han fandt ud af dem!
Den 1. januar 1943 var Mark Ingdam klar til at starte op som travtræner og han holdte sig til Amager fra starten af og det var hans ynglings bane at træne på og da Væddeløbsbladet begyndte med deres mange indholdsrige trænings rapporter og artikler i deres tidlige forårs numre inden sæsonstarten, kunne de ikke fortælle så meget om den unge Ingdam, da han holdt til helt ude i Tårnby, men de kunne dog fortælle om en rigtig god stald, hvor de første heste i træning var navne som: Major Lee, Ax Frisco, Andenstyrmand, Bessie Mc. Elwyn, Bess Diamond, Dalila, Daschkoff, Ergo, Earl Ben og treåringerne Funny Fellow (Major Lee), Force Diamond (Diamond Axworthy) og Frida (Garibaldi), samt toåringen Gutten (Moore Dear).
Det første personale som Mark Ingdam havde, var Erik Larsson, som efter mange år hos Koster fulgte med Mark da han skulle starte og en anden var den senere træner Niels Buitenhuis, som bl. a. tog sin træner eksamen med et flot resultat, imens han arbejde for den nye unge træner.
Den syttende marts flytter Mark Ingdam så fem heste fra Amager til Lunden, med tanke på at de skal starte i årets første meeting og både Bess Diamond og Ergo viser god form før sæson starten, men man kan ikke sige at sejrene vil komme strømmende til den nye træner, men under alle omstændigheder bliver det til den første træner start, på åbningsdagen, den 28. marts, hvor han i første løb startede Ergo. Det blev dog den anden nye træner Alex Simonsen, som åbnede ballet med en sejr i det første løb, som han vandt med Effendi og Mark Ingdam måtte nøjes med en fjerdeplads med Ergo.
Man skulle helt frem til den 12. maj, før man fandt den nye træner øverst på nummertavlerne, efter et løb og det v ar da Ax Frisco kunne vinde på Lunden over 2060 meter i tiden 24,3, hvor de vandt før den senere avlshingst J. B. Volo og den gode hoppe Duchess, men de kloge journalister kunne bemærke, at Ax Frisco ikke var så fint i travet. Der er ingen tvivl om, at datidens personer i presselogen har følt sig som nogle konger, uden de beviseligt har haft meget forstand på hvad de skrev om og en af de allerstørste Quickly, havde kun øjne for N. J. Koster. Som et bevis på at man ikke havde forstået det store talent som Mark Ingdam havde, fik man allerede ugen efter, hvor han vandt med Bob Ilvain og kunne læse i Væddeløbsbladet, at også den hest viste en ”påfaldende” bedre form! Og bruge sådan et ord om en ny træner der har lidt succes, mener jeg er meget uartigt, i stedet for at fortælle hvad der virkelig sker. På dette tidspunkt var der heldigvis meget travsport i alle landets aviser og Væddeløbsbladet havde som fagblad konkurrence af Travtidende også.
Allerede fra starten af lavede Mark selv sine egne bemærkninger og regnskaber, med hensyn til sine heste og ligeledes konkurrenterne. Der var jo på den tid lidt langt imellem at Trav Kalenderen kom med resultaterne og speciel listerne med hestenes præmiesummer, hvilket var meget vigtigt for den fremtidige managering, men her var Mark altså også på forkant med hvor han skulle melde sine heste og i andre tilfælde ”holde snuden væk”. Modsat sin læremester, der kunne vente og vente med en hest, ville Mark udnytte den gode form, når den var til stede.
Den 14. juni blev så dagen hvor Mark Ingdam for første gang vandt to løb på en dag og det var Bess Diamond (26,1) og Ax Frisco der blev lidt historiske på den måde, hvilket også var passende, i det de to heste var hvad man kunne kalde ”reklame heste” for ham. Ax Frisco vinder denne dag hurtigløbet over 2000 meter i tiden 22,9 og det er foran stjerner som Sonny Diamond, Rex The Great, Game Warden, Umberto og Blitzie Dear. En hest som Andenstyrmand var ligeledes en som Mark forbedret meget og den blev rekordforbedret til 24,3 først på sæsonen og blev derved en af de bedste indlændere på det tidspunkt.
Det mest dramatiske i Marks første sæson var med Ax Frisco, som midt på sommeren ramte overskrifterne på grund af Politikens travsportsmedarbejder Otto Donatsky (hvis søn Lars) indtil for nylig havde sin fars arbejde på netop samme avis, men Otto Donatsky var kommet på den ide i 1943, at Ax Frisco viste så stor form og hurtighed, at den burde lave et rekordforsøg, for at slå Star Mc. Elwyns syv år gamle rekord på 1.19,7. Det var noget alle heste kunne gøres, hvis det bare var anmeldt på forhånd og for de heste der skulle lykkes at slå rekorden i Charlottenlund, ville der være en præmie på 1.000 kroner. Mark Ingdam var selv med på ideen og det var planen at forsøget skulle gøres på kriteriumsdagen, hvor det ville skabe virkelig stor interesse, men desværre vil hestens ejer ikke være med til det og planen blev aldrig til noget og det var ikke sidste gang, at Christian Ovesen, som ejeren hed, kom i rampelyset og man kunne sidst på sæsonen finde følgende forside på Væddeløbsbladet!
Denne sag beviser med tydelighed, at Mark ikke ville ”kostes rundt med”, men med det kendskab man har til ham, er det ikke utvivlsomt, at han havde fået det ud af Ax Frisco som var muligt og derfor brugte den mulighed for at slutte af på toppen med hesten, som han havde vundet syv sejre med og man så slet ikke noget til hesten i den efterfølgende sæson. Mark Ingdam forsatte dog ufortrødent og den 8. november kunne han for første gang vinde tre sejre på en løbedag og det var med hestene Bessie McElwyn, Dalila og Daschkoff, så det blev en første sæson der var bedre en Mark selv på forhånd havde, turde håbe på og det blev til 22 sejre og 27 andenpladser samt 100 andre placeringer i 209 starter, men dette var jo kun starten til noget rigtigt stort.
Hvis vi kigger lidt mere på de første år i Mark Ingdams karriere, var der mange nævneværdige episoder og der skal ikke herske nogen tvivl om, at det var en meget svær periode for travsporten i Danmark, med krigen og besættelsen af landet, hvor mange af staldfolkene overnattede i staldene, da det blev for besværligt at komme frem og tilbage, på grund af at København var lukket, men dette kunne ikke stoppe en ung fremadstormende mand, der havde en stor plan i livet.
Ser man på statistikkerne i de første sæsoner, blev det til 22 sejre i 1943 og året efter vandt han 30 løb og det var et tal der steg til 39 i 1945, hvor han blev anden på championats listen, efter sin læremester og det var efter en virkelig flot afslutning på året, hvor han ”skubbede” Gerhard Petersen, væk fra den andenplads de fleste troede var hans, men unge Mark havde andre ideer og blev ved med at starte sine heste, når de kunne vinde løb og både Koster og Gerhard var nok begyndt for tidligt at tænke på den kommende sæson, hvorefter de som normalt stoppede tidligt med deres gode heste og med dette fik Mark Ingdam vendt op og ned på tidligere filosofier, med hensyn til hvornår championatet var afgjort.
Sejr nummer 100 blev vundet i 1945 med Ebonit (Captain Axworthy) og han vandt jo sin første sejr med Hanover Speed (Guy McKinney) i 1938 og han har kørt 47 forskellige heste til sejr for at opnå dette første store tal og af dem var Bess Diamond (Diamond Axworthy) bedste med elleve sejre og den var fulgt af Ebonit med ti af slagsen og så vandt Ax Frisco (Captain Axworthy) syv sejre i hænderne på Mark Ingdam.
Hvis vi kigger på nogle af de heste som Mark havde succes med i starten udover Ax Frisco (Captain Axworthy) og Ebonit (her er Captain Axworthy morfar), var der heste som Stald Viborg´s Fiasko (Silver Prince), der nærmest var en opgivet hest da den kom i træning hos Mark Ingdam og det var en hest som han vandt ikke mindre end elleve sejre med og det må jo siges at være et fornemt resultat, med de evner hesten havde vist inden og med tanke på en intetsigende afstamning. Den ældre hoppe Eli Danforth (Guy Bellwood) var også en af dem der pludselig viste god form, da hun kom til Mark Ingdam.
Mr. Pens Flow Blanch (Odin Hall), fik Mark også sat gang i og i 1945 blev det til hele ni sejre for hesten og i alt vandt han tolv med den, så endnu en middelmådig hest, der blev som forvandlet, da den kom i træning i stalden, hvor der stod Mark Ingdam på. Mark vandt også med en halvbroder til Flow Blanch, ved navn Hambleton (Full Tilt). En af dem der ”kiksede” var Stutteri Fristrup´s hoppen Gertrud Rask (Odin Hall), som på en eller anden måde var den første klassiske hest som Mark havde i træning og på trods af meget stor hurtighed og evner, hvor hun var en af årgangens hurtigste, vandt han ”kun” et par sejre med hende. I Samme årgang var Mark selv sjette i kriteriet med Grevinde Danner (Odin Hall), der var helsøster til den gode Frank, men Gertrud Rask og Grevinde Danner var Mark Ingdams første klassiske heste i sin karriere
I slutningen af sæsonen 1945 bliver der en smule anstrengt situation imellem Mark Ingdam og Baneforvalter Lind, da han skulle have Gloria Root i træning, men han fik at vide, at han havde opbrugt sine skift for sæsonen (25 heste i træning + 20 skift), hvilket dog var noget som træneren ikke var helt enig i, da han selv mente han havde tre skift tilbage. Hvordan denne sag endte, kom ikke frem i offentligheden, men sjovt nok kunne man i foråret, da man i Væddeløbsbladet viste træningslisterne for de københavnske baner se, at stald Mark Ingdam ikke fandtes på listen. Vi skal her huske på, at Mark Ingdam altid havde sine fleste heste på Amager, hvilket jo var noget som Baneforvalter Lind (der opholdt sig på Lunden), havde svært ved at holde øje med. Så her et lille bevis på den første konflikt imellem Mark og administrationen, men man hørte aldrig Mark Ingdam omtale nogen andre mennesker dårligt, lige meget hvad der skete og hans motto var her: At man aldrig vidste hvornår man fik brug for dem!
I 1946 skulle der ske yderligere forbedringer i resultaterne for Mark Ingdam og allerede på åbningsdagen vandt han Åbningsløbet med Flow Blanch, og den første virkelig kamp med sin læremester Koster om championatet, fandt sted dette år, hvor han bl. a. fik en hest son Es (Captain Axworthy) i træning og for første gang kunne han den 16. juni kunne han for første gang i karrieren vinde fire sejre på en enkelt dag på Amager og det var med Hjerterknægt (38,5), Es (26,8), Ilka Bingen (32,4) og Franco (26,6) og det skal nævnes, at han samme dag var anden med Fiasko. Endelig kan det nævnes, at han besøgte Fyens Væddeløbsbane for første gang, den 4. juli, hvor han vandt med Franco (29,8). Det var i øvrigt samme dag hvor en vis Jarl Hanover (Zed Hanover), vandt dagens toårsløb (38,2).
Forsættes
