”Nu må man ikke tro, at en træner kan klare sig fint blot ved at have gode heste i sin stald. For at kunne være i toppen må man have dygtige medarbejdere i stalden. Championatet vindes skam ikke kun på banen. Er hestene ikke i orden hjemme fra stalden, opnår man ikke de store resultater, og her er det, mændene bag kulisserne spiller en rolle som i alt andet i livet.
Mine folk er erfarne mænd. De kender travsporten i alle enkeltheder, og hver især interesserer de sig for at opnå det bedst mulige resultat. Jeg tør roligt sige, at de går 100 % ind for sagen, og uden deres store erfaring og arbejdslyst ville stalden ikke have kunnet opnå den fine placering. Jeg synes, at travsportens publikum skal høre lidt nærmere om mit mandskab. Gutterne fortjener en sådan omtale og disse folk har jeg i stalden.
Først er der den 62-årige svensker Erik Larsson. Han var knyttet til bygmester Müllers berømte stald, da N. J. Koster i 1913 hentede ham hertil. Erik Larsson var hos Koster i 28 år, og i de sidste seks og et halvt år var jeg under ham som læredreng. Erik Larsson er en gammel ræv, han kender både heste og mennesker, og til foråret fejrer vi 10 års jubilæum sammen. Han har været min uvurderlige medhjælper, lige fra jeg startede som selvstændig træner.
Hermann Ripka, 62 år, er født i Mecklenburg Schwerin, han har deltaget i travsporten siden 1904 og var i fem år i Charlie Mills’ berømte stald. Ripka har nu virket i Danmark i 40 år. Jeg pumper ham ofte for den viden, han fik i årene hos den tyske stortræner. Så er der Kaj Hinke, der er 47 år gammel, og han var i 15 år hos Hans Hansen, og han har selv vundet 17-18 travløb før han kom til mig. Kaj Hinke er en dygtig og yderst påpasselig hestemand.
Min broder Leif Ingdam er 33 år og går i disse år på trænerskole. Han har været i min stald i de sidste fem år, og vi har haft gavn af hans store organisationstalent. Leif skal naturligvis i gang selv, når han har fået overstået sin eksamen. Jeg indrømmer, at jeg bruger mine folk hårdt. De er altid meget tidligt i stalden; men heldigvis ser de på sagen ligesom jeg selv. De ved, at energisk arbejde er vejen til de bedste resultater.
Der er ingen tvivl om, at Mark Ingdam lige fra starten af har håndplukket sine medarbejdere og bare det og ”stjæle” Erik Larsson fra sin egen læremester N. J. Koster, da han startede for sig selv, har selvklart skabt skår i det ellers så varme forhold de havde, men der skal ikke herske nogen tvivl om hvor vigtige disse gamle staldfolk var og det vidste Mark Ingdam.
Jeg har før andetsteds nævnt, at jeg var en af de sidste der kom i lære (tre år) som staldmand på banerne i København og havde den fornøjelse at arbejde under Kaj Hinke hos Per Hansen. På det tidspunkt var staldterrænet stadigvæk godt ”befolket” med disse mænd, med mange års erfaring på bagen og aldrig har travhestene været bedre passet i Danmark, end de var på den tid og tidligere. På et tidspunkt blev det så moderne at træne hestene fra landet og det var faktisk en ide Mark Ingdam selv havde før den anden verdenskrig, men da hestene begyndte at forlade staldene på banerne, mistede sporten også en grundpille af dimensioner – staldfolkene – der som erhverv langsomt faldt fra hinanden og en uoprettelig skade var sket. Staldfolkene er totalt forsvundet nu og er blevet afløst af dyrlægerne!
Da Leif Ingdam endelig startede som selvstændig træner, fandt Mark en ung amagerkaner i Leif L. Larsen, der havde startet sin gang på banen i 1951, hvor han til sidst knyttede et stærkt bånd til træner Knud Hansen og selv efter den endte – meget lange – militær karriere, stod pladsen stadigvæk åben hos træneren. Sidst i halvtresserne gav Mark Ingdam den unge mand et helt utroligt tilbud, da han spurgte ham: Om han ikke ville arbejde for ham og blive hans førstekusk i løbene, til de heste som han ikke selv kunne køre! Det var det tilbud som alle yngre travfolk allerhelst ville have på det tidspunkt, men Leif takkede nej, fordi han ikke ville svigte Knud Hansen! Leif Løfgren som han senere kom til at hedde som træner, fortalte selvfølgelig sin arbejdsgiver om tilbuddet og Knud Hansen, der var af den gamle skole var straks af en anden mening og sagde: Leif, hvis du vil være træner må du ikke takke nej til sådan et tilbud, for Mark kan støtte dig på en langt bedre måde end jeg kan eller nogen anden for den sags skyld og derved blev det. Leif Løfgren vinder sine to første sejre i 1957 for Mark Ingdam med hestene Teddy Roy og Terje Vigen, inden han startede som træner i 1960. En anden træner som også blev finpudset hos Mark Ingdam inden en flot karriere, var Egon Larsen og uden at være 100 % sikker, ligner Freddy Sølberg også en træner, der har arbejdet hos Mark, efter han blev uddannet hos Poul Klartoft, inden han startede som selvstændig.
Forsættes!
