Disse forbedringer eller direkte nyskabelser, blev udført i samarbejde med særligt udvalgte håndværkere, som han knyttede sig meget personligt til i nærheden af Trav banen på Amager, træ arbejdet blev feks. udført af karetmager Tilling, som havde værksted bag Sundholmsvej, samt smedemester Orla Schwartzs, der havde værksted i Vestre bygade i det gamle Tårnby. Det var blandt andet hos Orla Schwartzs at Mark Ingdam fik lov til at lege ”Ole opfinder” og gøre flere af sine opfindelser til virkelighed, Orla Schwartzs holdt i øvrigt meget af Mark Ingdams altid muntre venlige væsen, hvilket tit blev krydret når Ingdams ven Huddibras fra Dragør, deltog i arbejdet med at lave sulky stellene helt fra grunden af.
Af andre detaljer så som Sulky hjul, spillede den 1928 Olympisk Guld i 1000 meter på tid vinder Willy Falck Hansen også meget med, da han kendte Mark Ingdam via Cykel sporten, de to herre importerede blandt andet nogle specielle fiber narv fra Canada af, samt nogle betydeligt smallere fælge, med specielt forstærkede er. Dækkene var også anderledes, idet de ikke afgav den samme modstand som den gamle type gjorde. Selve oprikningen af disse Sulky hjul foregik på Willy Falck Hansens (Spejderen) store Cykel værksted, med Mark Ingdam som interesseret medhjælper eller tilskuer. NB: Dækkene havde ofte hvide sider, og var af Italiensk oprindelse, inspireret fra Pirellie fabrikken som fremstillede dæk og slanger til cykel sporten.
Datidens saddelmager mestre ” Olsen og Knudsen ” på Charlottenlund Travbane samt i Ordrup, blev også sat på en prøve af Mark Ingdam, da han skulle have sat stang læder på sine ny byggede sulkyer og sulketter, samt arbejds langvogne. Det var her Ingdam faldt over de berømte blå søm, som fæstnede stang læderet underst på stangen. Dette fandt han ikke hensigtsmæssigt, da blå søm jo hurtigt rustede op. Dette problem blev så løst af saddelmager Knudsen i Ordrup, som for syede stang læderet i en lidt stram udgave, og så efterfølgende trak det på stangen i våd tilstand.
Mark Ingdam elskede detaljen i sine opfindelser eller nyskabelser, selv stang dubberne til vognene, eller diverse forspændings knopper som blev placeret på stængerne, blev alle fremstillet specielt på et gørtler værksted i det indre København og afslutningsvist monteret af Ingdam selv.
Mark Ingdam elskede udfordringer, og at lære sig nye færdigheder hele tiden, som tilpassede sig de mange behov, der rørte sig i hans kreative sind, når noget skulle fremstilles hvor hænder og færdighed spillede en stor faglig rolle. Han lærte sig Feks. også at åre træet til sine ny fremstillede sulkyer og sulketter, inden de blev lakeret med klar lak, dette gjorde han alene for at trække skønheden frem i natur træet, som han var utroligt betaget af.
De første lette og smarte træ side stænger, blev også opfundet af Mark Ingdam, disse afløste de gamle klodsede kugle stænger, eller stang stroppen som direkte blev fastspændt på hestens sider, uden nogen form for regulerings muligheder. De første Ingdam side stænger var lavet af flere lag træ, som så blev limet sammen til en hel kerne, og efter forarbejdet af karetmageren, for enden af stangen mod kusken, blev der udfræset tre aflange placerings huller, som styrede udsvinget på stangen, der blev her efter placeret en læder rem i et af de aflange huller, som passede til hestens forspænding.
De to Ingdam brødre søgte altid det bedste faglige udstyr, til den daglige træning af Trav hestene i deres stalde, herunder selve selen som var foretrukket i to forskellige former.
1. Carl Knudsen selen, som var en let tysk udgave, der var udformet efter Charlie Mills helt egne principper, denne sele bar præg af elegance og sportslig lethed, krydret med smukke rosetter samt diverse spænder m.m. Charlie Mills havde ligesom Ingdam brødrene, sin helt egen holdning til hvordan tingene skulle udformes, så de tjente en samlet sag bedst set ud fra to syns vinkler, " praktisk udformet samt smukt at se på "
2. Begge brødrene tog ofte til Altona, ikke langt fra Bahrenfeld og Hamborg, hvor der lå et rigtig sadelmager værksted som var i bedste Tyske klasse, her købte man ofte nye arbejds seler, som udelukkende var udformet til dette brug. Denne type sele havde et bredere ryg stykke, som var elastisk understøtet, for ikke at afgive unødig tryk afsetning i selve ryggen på hesten, Der var envidere knyttet et noget bredere bring stykke til denne type sele, som var et såkaldt langt bring stykke, der blev forespændt på vognens stang dubber.
3. Brødrene købte ofte specielle køre liner i Tyskland , som var utroligt fleksible i deres struktur, uanset om det var sommer eller vinter. Diverse spænder og små detaljer til Carl Knudsen selen, blev ofte hjemtaget på brødrenes egen regning.
Imens vi snakker om Tyskland, er det vel på plads og nævne et meget specielt og fortroligt hemmeligt venskab, som brødrene havde med den store tyske træner og kusk Gerhard Krüger, der nærmest var invalideret, da han kom hjem fra østfronten, hvor en hel del af hans reaktions ture bl. a. gik til Danmark, hvor brødrene var ham behjælpelig med at finde passende ophold til ham i Rågeleje området, som han holdt så utroligt meget af, og det blev således til mange hyggelige møder, hvor man som en flue på væggen, kunne have lært en forfærdelig masse om datidens travsport. Brødrene var igennem resten af livet på julekort med tyskeren, der senere flyttede til Italien.
Årsagen til at Gerhard Krüger blev hjemsendt fra østfronten, skyldtes at han var fyldt med granat fragmenter efter slaget i Stalingrad og dette betød han måtte gennemgå mange svære operationer i resten af hans liv, hvor man hele tiden fjernede flere granat splinter fra kroppen og her er det jo lidt besynderligt og huske på, at champion træner Johannes Frömming blev fritaget fra krigstjeneste, fordi han skulle vinde Tysk Derby, men Hitler havde det jo med at tage de helt store tyske sportsstjerner under sine vinger samt beskyttelse, men det skal retfærdighedens skyld nævnes, at Johannes Frömming selv satte livet på spil ved at skjule tyske jøder i staldene og på stutterierne, for senere at få dem smuglet ud igennem det frie Frankrig.
Vi kan endnu huske Gerhard Krüger som besøgte Lunden med de to herlige Pick Wick og super hoppen Elaine Rodney og når han var på disse besøg, spændte han også for hos brødrene Ingdam, hvor Elaine Rodney bl. a. blev varmet op i Leif Ingdams sulket før verdensrekord løbet, og på billedet her bære hoppen Ingdam opfindelsen ”martingalen” og understellet (pindsvinet) på sulkyen er nærmest identisk med Mark Ingdam sulkyen og der er også Pirellie hjul på vognen, men hvem som her har inspireret hvem, kan der kun gættes på. Mark Ingdam havde ret sent et ønske om at bygge en italiensk sulky, der kunne holde til det hårde danske vejr.
Lad os forsætte med den nok største opfindelse som han gjorde, og en ting som samtlige trænere over hele verden bruger den dag i dag, nemlig Vat udtrækket!
I hans tid kunne der være utrolig mange startende heste i løbene, hvilket selvklart gav en forfærdelig masse støj, med råben og skrigen, sammenlagt med det inferno tyve heste i gamle sulkyer kunne frembringe, og dette bevirkede åbenbart at Mark måske mistede nogle løb, da nervøse heste kunne hoppe fra start, og derfor gik han i tænkeboksen. Den første udgave af vat udtrækket var således at det kun var det ene øre han kunne løsne, med en snor som han trak med tænderne, men denne udgave blev hurtigt udvidet til den version som praktiseres i dag.
Samtidig med dette fandt han også på udløser chekken. En hver travgæst ved, at en traver bliver check’et op ved hjælp af en læderrem, der går fra et Cheekbid (der virker mod Hestens Overmund) mellem ørene og ned til en krog på selens rygstykke. Der gjorde Mark Ingdam en lille privat opfindelse, der gjorde, at han midt under et løb pludselig kunne forlænge Check’en med 15—20 cm., og han sagde selv;
”Jo” efter vort nugældende noget forældede startsystem skal man jo pludselig kunne sætte en hest fra skridtgang op til fuld hastighed på 10—15 Meter, og til dette er det nødvendigt at give hesten en kort check, idet Hesten så er mere sikker på benene fra starten af. Når den så har løbet et stykke vej, altså er i gang med løbet, vil jeg gerne give den lidt friere bevægelse med hovedet, så den kan arbejde bedre, og dette gør jeg ved at trækker i en snor der udløser en Pal, således at Checken pludselig forlænges efter ønske, forskelligt af heste, op til en 15—20 cm.
Lige for en ordens skyld var Mark Ingdam også den første træner der benyttede stopuret i løbene og ikke kun i træningerne. Derfor kunne man også finde overskrifter i aviserne som; Den vandt efter minutiøs planlagt stopurs tempo undervejs! Mark Ingdam sagde altid følgende; ”Man” kan spænde stjernerne for en trillebør, men når det gælder de tiendedele sekunder, ja dem finder man kun ved hjælp af tankerne, og konstante forbedringer af forspændingen.
Brødrene Mark & Leif Ingdam havde begge en enorm faglig viden om skoning og afbalancering af Travheste, Mark Ingdam kørte feks. tit heste helt uden sko med fornemme resultater til følge. En hest som Ebonit var en af disse som ofte blev kørt bar benet, for i perioder at give hoven optimale vækst muligheder, så den kunne restituere sig imellem starterne.
Både Mark & Leif Ingdam havde begge et stort udvalg af heste sko på lager, samt et større udvalg af diverse værktøjer til skoning af heste, herunder også en lille smede esse, hvor skoene kunne ændres m.m. Amager Travbane var begge brødrene Ingdams faste trænings base, og Leif Ingdam forlod som sådant først Amager Travbane da trav krigen brød ud, hvilket inderst inde var en stor personlig sorg for ham.
Mange vil sikkert huske når brødrene Ingdam lavede deres forsøg med afbalancering af hestene, dette kunne ofte foregå når Alle andre på Travbanen sov, eller var gået hjem fra arbejdet. De ansatte stald folk måtte derfor være beredt på lidt af hvert, når mesteren gik i aktion for at teste skoning, og afbalancering inden hestene kom i løb.
Hvilke Sko bruger du til dine Heste? – Blev han engang spurgt
MI: Jeg bruger alt muligt, lige fra Aluminium sko til Calle på Spången. Det sidste er en Sko med Stang og to Knopper. Stangen fortil og Knopperne bagtil. Altså en Manfieldsko, hvor den bageste Stang er savet bort. Til Calle skoen bruger jeg en kort Tå på Hestene; det er nødvendigt, hvis de skal gå hurtigt fra Start.
Hvis man nu arbejder en Hest meget på hård Bane med »Calle«, risikerer man så ikke, at Hesten går i Stykker ved at få et Vrid i Kodeleddet?
MI: Jo, det gør man, men jeg holder også dem med »Calle« i Arbejde på Amager, hvor både Stang og Knopper går ned i Banen.
Hvad har Nollo haft paa?
MI: Til Derby’et havde Nollo glatte Sko, men da jeg skulde til Odense med ham, vidste jeg, at her drejede det sig nok bare om at få Hesten til at gå fejlfrit, og derfor gav jeg ham en tynd Sko med Stang og Knopper, for at jeg kunde være sikker på at han fik fat i Banen.
Leif Løfgren kan fortælle, at dengang han arbejde for Mark, bankede han pludselig på døren klokken to om natten og sagde; Langemand (som han kaldte ham) det sner. Vi må over og gøre klar til skærper og så hev Leif skoene af starthestene, så chefen kunne ligge nye sko på, der kunne skrues skærper i og de blev klar inden løbedagen startede.
De få gange Mark Ingdam kom på besøg i provinsen, var der selvklart mange der gerne ville have han skulle køres deres heste, i de løb hvor han ikke selv havde heste med og derved kunne de jo også få lidt besked med hensyn til deres hest virkelig formåen, men det blev ikke til så meget, fordi han forlangte, at der skulle stå en beslagsmed til rådighed, hvilket ingen rigtig ville ofre. Mark Ingdam var i forvejen meget beskæftiget med sine egne heste, på disse provins ture og Kaj Hinke fortalte mig engang, at de havde haft fire forskellige sulkyer med til Fyn en dag, hvor de kun havde en enkelt hest med, hvilket beviser hvor omhyggelig han var.
Forsættes!
