ENDNU EN STOR VÆDDELØBSDAG

Årets Første to klassiker blev afviklet i et strålende sommervejr, der næsten var for varm for både mennesker og dyr. Der var mødt mange mennesker frem på Klampenborg og de fik både store præstationer og uforglemmelige oplevelser med hjem.

De to klassiske løb er blevet omtalt i særskilte artikler her på siden og kan læses andetsteds, så dette er en omtale af dagens andre løb.

RED EMBER - Christophe Soumillon

Løbedagen havde fået den bedst mulige optakt, da det lykkedes og få verdens måske bedste jockey - Christophe Soumillon - til banen og det var en fantastisk nyhed for alle væddeløbs fans. Det er ikke mange fri søndage at denne top jockey har om året, men den unge franskmand rundede København, på vej hjem fra Kempton (London) om lørdagen, hvor det var blevet til to sejre.

Allerede i sit første ridt på RED EMBER viste Christophe Soumillon sin kunnen og det blev til en meget overbevisende sejr og det var en nydelse at se jockeyens måde at handle en ny bane og hest på. Det virkede som om, at han havde været rundt mange gange på Klampenborg før.

Senere blev det dog "kun" til to andenpladser i de to klassiske løb og oven i dette, måtte Christophe Soumillon inkasserer en hilsen fra voldgiften, så dagen blev vel ikke så vellykket som han selv havde håbet på, men det var nok allerede glemt så tidligt som dagen efter, hvor han red vinder i Frankrig og Christophe Soumillon sidder såmænd allerede på ryggen af storfavoritten til det franske Derby på Søndag: DALAKHANI.

Den f�rste Skandinaviske sejr til Christophe Soumillon

Det var måske nok den eneste gang vi som ham i Danmark, men det var et flot visit fra Christophe Soumillon side og vi andre kan kun takke initiativtagerne til dette.

RED EMBER var virkelig godt gående med topvægt over de 1400 meter og hesten er virkelig vokset i klassen denne sæson og der ligger flere sejre til BALLET PRINCE sønnen i fremtiden. De to Lambada heste GOLDEN CHAPEL og IF I CAN DREAM sluttede på de næste pladser.

ZUCCINI WIND vinder efter forrygende afslutning

I Stutteri Hjortebo`s Hoppeløb viste ZUCCINI WIND atter sin store klasse og under Fredrik Johansson blev det til en flot sejr og ROVOQUE datteren er svær at have med at gøre over de 1600 meter græs, når hun er på toppen.

ZUCCINI WIND - Fredrik Johansson

De svensk trænede hopper MISS COMMOTION og LA PARRALA var de nærmeste og vi så en meget positiv CHANTELLE på en fjerdeplads.

CALISTOGA vinder let til slut

I et klasse 2løb - Princess Royal Handicap - var der samlet et interessant felt, som på trods af tre afbud blev et rigtig godt væddeløb og sidste års Derby femte CALISTOGA, med tilbagevendte Jacob Johansen i sadlen, vandt en overbevisende sejr før MUFASA og TOFASTFORYOU.

CALISTOGA - Jacob Johansen

Løbets negative overraskelse var favoritten SAN LUCA som kom i mål som sidste hest, slået med mange længder og hoppen kan umuligt have været helt kurant for dagen. Træneren - Ken Stott - blev spurgt af voldgiften om præstationen og godtog en forklaring om at banens underlag - meget tung - var imod hoppen, hvilket blev godtaget.

SAN LUCA

Eksemplet med SAN LUCA viser med al tydelighed, hvor svært det er for almindelige spiller at bedømme hestenes form og løbene i helhed og jeg mener helt klart, at hvis det nu senere viser sig - ved blodprøver - at hoppen havde en sygdom/virus i kroppen, at det skal oplyses officielt.

Der er alt for få analyser efter løbene og man glemmer at oplyse om årsagen til de dårlige præstationer og den eneste måde man kan få forbedret spillet på, er ved meget bedre efterløbs analyser, hvor spillernes sikkerhed står som det absolut vigtigste.

Herlige CLOSEAU vinder igen

Skandinavisk Ladies Cup er et af de mere eftertragtede løb for vores kvindelige amatører og årets udgave fik en meget populær vinder i Iben Hjort Jensen, som her fik sit livs første sejr, på den virkelig godt gående CLOUSEAU - tredje sejr i år - før SMILING GROOM og KØLNER CARO.

Det er virkelig imponerende som MAS MEDIA sønnen har udviklet sig i år og alle de tre års sejre er vundet efter rigtig gode præstationer og den lykkelige vinder jockey kunne efterfølgende hente sig 34 flasker champagne, så en rigtig god dag for Hanne Bechmann stalden. Mangler i hjælp ?

BERLIOZ

I dagens 3-års MaidenSerien skulle BERLIOZ markere sig som en seriøs Jyllandløbs kandidat og hesten var også toneangivende fra start, men måtte dog se sig slået til slut af den stærke LUXORLINE (Jacob Johansen) og den Desmond Scarlett trænede hest skuffede måske nogle ved denne præstation, men jeg tror ikke at den tunge bane, var til fordel for BE MY CHIEF sønnen og der kan vel også forventes en forbedret hest til det store løb i Aarhus.

LUXORLINE sl�r BERLIOZ

Vinderen LUXORLINE har længe banket på for sin første sejr og det er en stærk krabat, der ligesom andre ASAASY heste vil forbedre sig med alderen og hesten sigter nu imod Dansk Derby. Træner Bendt Jensen havde en god dag med to vindere og man skal måske sende en lille tanke til LUXORLINE`s den faste jockey Cathrine Weilby, som måtte afstå vinderen på grund af et meget alvorligt trænings uheld, tidligere på ugen i Malmø. Den er en hård sport.

Let sejr til POLARIS

Dagen startede med et andet 3-års MaidenSerien og her var det så POLARIS (Kim Andersen) som fik sin første sejr, før GREY MEDALLION og DIMPLE og Elkær Stutteri`s gode forår forsætter åbenbart.

Den røde POLAR FALCON søn havde ellers været meget varm i paddocken, men den tunge bane behagede åbenlyst den Søren Jensen trænede hest og sejren var meget sikker. Træneren har ingen åbenlyse meninger for fremtiden med hesten og det er måske også svært at se POLARIS med de store sejrschancer i Jyllandsløb, som hesten er meldt i.

HOLMA PUSHY LADY vinder let

HOLMA PUSHY LADY (David P. Sanchez) leverede en rigtig god præstation ved sejren i MetroXpress Cup, hvor det blev til nem sejr før PRIMA DIVA og BASIN og vinder tiden var endog hurtigere end AMALIA`s i løbet efter.

STARLINE sl�r KAKTUS

STARLINE (Anette Jarven) har længe banke på døren for en sejr og denne gang skulle så være lykkens gang for BALLET PRINCE datteren og det blev til sejr før KAKTUS og ON CREDIT.

HONK KONG viser stilen

Dagens prøveløb havde deltagelse af årets første to åring og HONG KONG leveret bestemt en rigtig god eksamen og HOT RUN sønnen ligner en hest som kan tjene lidt penge i sin "juvenile season".

AFRICAN APPEARANCE og POMEROL blev ligeledes godkendt

Det var en god dag for alle fremm�dte

Bongo