

Dagens hovedbegivenhed var det Listed Skånsk Fältrittklubbens Jubileumslöpning over 2400 meter, hvor årets store nye stjerne MANDRAKE EL MAGO skulle møde et godt lille felt, med "vores egen" HOVMAN som en af deltagerne.
Det blev en oplevelser udover det vanlige og der var vel nærmest ikke tale om et væddeløb, men nærmer om en super præstation, af dansk opdrættede HOVMAN.

HOVMAN blev eksporteret til Norge under vinteren og der har været et par små problemer med ham, udover de vanskeligheder der kan være ved et miljø skifte. Selv om at hesten vandt i sin første start i sit nye hjemland, var det bestemt ikke den HOVMAN vi kendte, da vi så ham i Breeders Cup, hvor han tydelig viste at der var et eller andet galt.
Vi så ham dog fra sin bedste side da han vandt Swedish Open Mile i Stockholm, i et løb hvor han ikke var langt fra banerekorden. Derefter så vi ham atter i Klampenborg hvor den blev meget kort slået i Golden Mile og derefter en mindre god præstation i Oslo.
HOVMAN startede herefter i Nicke`s Minneslöpning på Täby over 1600 meter, hvor et meget dårligt startspor gjorde det meget svært for ham, men det blev til en meget hæderfuld tredjeplads.
Herefter skulle han endelig tilbage til Jägersro og 2400 meter og det var her han løb sit bedste løb sidste år, i det utrolig spændende Svensk derby. HOVMAN ser endelig ud til at falde til hos sin nye træner Cathrine Erichsen hjemme i Oslo og den før så meget temperamentsfulde hest var allerede med i transporten til Klampenborg og stod der under løbene, for så næste dag at blive transporteret til Malmø.

Allerede i paddocken kunne man konstaterer en meget rolig HOVMAN og hele hans opførsel beviste klart, at han har modnet og allerede der begyndte forventninger at stige, til en god præstation.

Der var kun en hest i løbet og HOVMAN dirigerede det hele fra start til mål og allerede forbi publikum første gang, var der stor afstand ned til resten af feltet. Jockey Mark Larsen gav ham et pusterum rundt staldsvinget, men da feltet med MANDRAKE EL MAGO nærmeste sig, gav Mark Larsen den røde vallak besked på at gå igen og indenfor de næste hundred meter var feltet splittet ad.

Derefter var det parade ned igennem opløbet og afstanden var nærmest frygtindgydende til konkurrenterne og man kunne knap tro sine egne øjne. Vi som var til stede havde oplevet noget usædvanligt og det er utroligt sjældent at man ser et Listed Race blive vundet på så en overlegen måde, som vi så her.

Eneste malurt i bægeret var Mark Larsen og af en eller anden årsag besluttede han sig til at være reklamemand - lang før målet - i stedet for at ride hesten i mål og det ødelagde efter min mening helheds indtrykket. Der var ikke andre at fremhæve i dette løb, end HOVMAN og jeg kan ikke forstå, hvorfor jockeyen ikke gjorde et virkelig godt stykke arbejde helt færdigt. Det så ikke godt ud.

Frankie Dettori har skabt en ny ting indenfor galoppen, med sine glædes udbrud ved mållinien og det er desværre noget som udvikler sig hele tiden og Mark Larsens opførsel var en ny udvidet udgave, som bestemt ikke burde finde sted.
Top jockeyer som Lester Piggott - Billy Shoemaker - Yves Saint Martin - Steve Cauthern - Pat Eddery - Michael Kinane og mange af de nuværende top jockeys, rejste eller rejser sig aldrig får stregen er nået og et væddeløb er vel heller ikke færdigt, før end målet er passeret. Det er absolut et problem som ikke må udvikle sig.
HOVMAN løb sit livs bedste løb og uden at vide noget om fremtidsplanerne, er jeg overbevist om, at hesten kan blive den virkelige stjerne i Skandinavien til næste år og jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har oplevet en Dansk opdrættede hest vinde både Listed Race over 1600 meter græs og 2400 meter sand på en overlegen måde.

Inden dette fantastiske væddeløb havde der været flere opsigtvækkende præstationer og ARAMUS er bestemt også noget for sig selv. Chilener hesten virker nærmest uovervindelig her på Jägersros 1200 meter. I Malmö Höst-Handicap skulle ARAMUS give nogle af sine faste konkurrenter vægt, men det kunne ikke ses i løbet og hesten vandt lige så overlegent, som den for det meste gør.

ARAMUS (Fernando Diaz) er en utrolig hurtig hest fra start og der er ikke mange som kan følge den, hvilket også var tilfældet i dag, selv om at ARAMUS kiksede starten lidt. Allerede inden svinget var der en flere længdes føring, som bare blev udvidet ned igennem opløbet. Staldkammeraten REX gik endnu engang et rigtig godt løb og snuppede andenpladsen før JUST MICHAEL.
Der er ellers spændende nyheder fra Francisco Castro stalden, idet man har indkøbt endnu en spændende sprinter hest i Chile og sidst i Oktober måned lander den 4 årige hingst - MEDIA HORA - i Malmø og det er en hest som har 4 sejre i otte starter i sit hjemland og er vinder på både græs og sandet. Hestens vinder tider har ligget på 56.0 - 56.4 - 56.0 over de 1000 meter og det er meget hurtigt i Chile.
Navnet MEDIA HORA vil nok ikke pynte i de svenske programmer, men det betyder faktisk - en halv time - og der venter hesten 7 måneders akklimatisering tid i Sverige, som Francisco Castro altid gør med sine importer. SANTIAGO MATIAS har nu været her i et halvt års tid og den præsenterer jeg sidst i denne artikel.

Ind imellem de større løb så man gode præstationer fra bl. a. GREEN PLAYER (Yvonne Durant), som ikke havde nogen problemer som helst, med at vinde et handicap over 2200 meter, med hele 67 kilo på ryggen.

Den treårige HERNANDO datter OMARA (Frederik Johansson), havde fået et rigtig godt tilbud i et hoppeløb over 240 meter og det blev til en meget let sejr og for andet år i træk, runder hoppen 200.000 svenske kroner i indtjening.
Der ser ud til at være rigtig mange talentfulde to åringer i Malmø i år og der var hele tre 2 års løb på programmet. Først så vi en meget interessant debutant i DIBRA (Yvonne Durant), som i et 1600 meters løb slog ROMA og FARAD.

Træner Lennart Reuterskiöld har store tanker om denne hoppe og hun kan også ligne et Oaks emne til næste år, men ligesom resten af familien er der lidt problemer med at stå i startboksen. Moderen til DIBRA hedder IBRI og hun er helsøster til en så god hest som DHORE.

INDIAN WAR CHIEF (Fredrik Johansson) har startet karrieren med tre andenpladser, men denne dag var der ingen i nærheden af den, da den vandt et 1200 meters løb og det blev en let sejr, før FORMOTEROL og JUST IN TIME.

Under løbedagen kom der også den glædelig nyhed, at RUE LA FAYETTE havde vundet et Listed Race i Tyskland, så Fredrik Reuterskiöld må sige at have en rigtig god dag også, med sejre hjemme i Malmø til GREEN PLAYER og INDIAN WAR CHIEF.

I dagens sidste løb kom der endnu en dobbelt sejr til Castro stalden, da BE MY APACHE slog ZOOMS ZAID og STROHAN. Det var vinder hoppens tredje start og det var en meget overlegen sejr og BE MY APACHE må være en lille aspirant til Svensk Kriterium, efter denne præstation.

I et af prøve løbene så jeg endnu en 2 åring man skal holde øje med og GALVARINO ligner en hest som kan vinde sin første start, så den skal spillerne holde øje med fremover.

Til slut - som lovet - vil jeg præsentere SANTIAGO MATIAS, som bliver den næste chilener stjerne som dukker op i Sverige. Hesten har som nævnt været her et stykke tid nu, men vil først komme i løbene til næste år.
SANTIAGO MATIAS har slået MANDRAKE EL MAGO i Chile og hesten er vinder af to Gruppe 1 løb der og har fem placeringer i andre "black type" løb dernede. Så der er ingen tvivl om at det bliver en meget spændende hest vi får at se.

SANTIAGO MATIAS er et rigtig dejligt individ og han er efter GOLDEN VOYAGER, som også er far til MANDRAKE EL MAGO og hestene ligner faktisk hinanden i bygningen.

Bongo
