
Der er specielle artikler om Dansk St. Leger og Kriterium andetsteds her på siden og jeg vil her gennemgå lidt af ramme programmet, som bestemt også bød på gode oplevelser.

Et af dagens virkelige højdepunkter var opgøret i Klampenborg Classic, hvor PORSA SYSTEM (Mark Larsen) og THE KHAMSIN - næsten på dagen - kæmpede en forrygende opløbskamp, som sidste år betød sejr til den sidstnævnte i Dansk St. Leger.
Denne gang fik PORSA SYSTEM sin revanche, men den modtog også 5 kilo af den tapre taber, men begge heste skal roses for virkelig gode præstationer og de to heste her forstår virkelig at få publikum med sig, når de krydser klinger.
Det var årets første sejr for PORSA SYSTEM i seks starter og hans indtjening har rundet 150.000 kroner og The Khamsin, som også kun har vundet et enkelt løb i denne sæson, nærmer sig 200.000 kroner.

Det er en skam at vi aldrig rigtig får set vores gode fireåringer imod hinanden når de er på toppen. Det kunne blive et virkelig kanon væddeløb, men vi må nok nøjes med at lege i fantasien og lad mig konstaterer, at resultatet i Breeders Cup bestemt ikke er sammenlignende med den sande kapacitet af de deltagende heste der.
Vi må bare håbe på at vi får glæde af dem fremover også og heste som HOVMAN og EASY BOY, er sammen med disse to andre, med til at gøre den årgang den bedste vi har set, her i det 21 århundred.

Kriterium Consolation bragte en lille overraskelse i RENT A TENT (Dina Danekilde), som ikke havde besvær med at slå CUT DI CAMPIONE og HONGKONG til slut.

Jeg syntes at det er utrolig svært at bedømme årets to åringer og derved formen i dette løb, men der var uden tvivl flere i dette løb, som vi ser meget til fremover også.

Niels Petersen bragte MALEX (J. Mclaughlin) ned til Derby dagen, hvor den gik et rigtig godt løb, men det var der åbenbart ikke mange som huskede og hesten kunne overraske lidt igen, i dagen første løb, hvor den uden besvær slog WESTERN HERO og MAZIL.

Dette blev starten til en god dag for vores norske venner og allerede i dagens tredje løb - som var Lördagskomben - kom den næste norske sejr, idet AVANTI QUANTAS (Mark Larsen), i et forrygende opløb slog BOLOGNE og DUNBAR, i et løb hvor der ikke var langt imellem de første 10 heste.
Vi havde ellers her på BongoRacing - AVANTI QUANTAS - billigt til salg op til løbet, men ingen havde den åbenlyse lyst til at købe den interessante hoppe, men jeg tror nu også at hoppen overraskede både sin ejer og træner, med den gode præstation.

Det blev endelig til årets første sejr for FEUER-STAR (Bettina Wilson) i dagens afsluttende Klasse 4 handicap, i et løb hvor det lykkedes at holde LADY OF YORK og FUNFARE fra livet.

Dagens Amatørløb blev endnu engang til svensk sejr, idet DOCTOR NO og dygtige Sofie Roslund ikke havde noget besvær med at afvise årets sikre pladshest PEER-TO-PEER og KATE`S KALEJDOSKOP.

Dagens Araberløb gik til CHIKI (Sara Slot), før favoritten PRIMER og ELCOPERO.

I dagens Prøveløb så vi en interessant hest i importen GUANTANAMO, som ikke så ud til at have de store problemer, med de andre deltager i løbet og den kunne blive spændende at følge i sin debut, allerede her på Lørdag.

Bongo
