På en stemningsløs væddeløbsdag
Mange siger at de elsker galop sporten og ikke kan undvære den, men hvor er kærligheden henne ?, Det kan godt være at det kun mig som føler det på den måde ?, men det er jeg overbevist om ikke er tilfældet.
Den følelse man får ved et besøg på Klampenborg, er bestemt ikke opløftende og vi er ikke ret mange som blot kan nøjes med at nyde et god præstation på banen. En væddeløbsdag er meget mere end blot det der forg�r p� banen, hvis man skal have fat i publikum.

I lørdag havde vi endog det ekstra tilskud i de fire Pony Derbys og børnene og familie medlemmerne udstråler i det mindste entusiasme med deres sport. Det kunne vi andre godt lære lidt af.

Der var ellers gode præstationer ind imellem i lørdagens program og vi så en EASY BOY, som var helt "outstanding", i sejren om Skandinavisk Grand Prix.
Hestens normale jockey Nicholas Cordrey, var så uheldig at komme til skade i løbet før, hvilket betød at han ikke kunne ride og træneren/ejerne til EASY BOY, tog en modig/dygtig beslutning, ved at give talentfulde Dina Danekilde en slags eksamens opgave, ved at tilbyde hende det eftertragtede ridt.
Dina Danekilde udførte opgaven mere end til fulde og EASY BOY lignede virkelig en klassehest på dagen og der var vel aldrig tvivl om hvor sejren skulle gå hen.

Jeg har hele tiden sagt, at de 1800 meter er hestens bedste distance og det har forbindelsen ikke rigtig været helt enige i, men hesten vil absolut efter min mening have en chance for at vinde større løb - Listed - på netop denne distance og ikke over de 2400 meter, men det kan fremtiden kun vise.
På andenpladsen løb CALISTOGA et rigtig godt løb, men løb desværre bare ind i EASY BOY, på en af dennes bedste dage, men skal alligevel have ros for sin præstation. BAZOUKA APACHE gik også overraskende godt på tredjepladsen, imens favoritten TESORERO skuffede lidt på en fjerdeplads.

Jeg må også nævne de mærkelige spørgsmål som træner Bent Olsen fik - senere på dagen - med hensyn til EASY BOY, i vindercirklen ? Bent Olsen gjorde et virkelig godt stykke arbejde med hesten sidste år, ligesom Desmond Scarlett gør det nu og hvad Bent Olsen føler om dette, kan vi vel alle forstå, men var det ikke vigtigere at snakke om Bent Olsens egen vinder og analyser det netop afviklede løb og hestens fremtid, i stedet for at blande sig i en træner og dennes tidligere ejeres forhold. Hvad kan vi andre dog bruge det til ?

Der var også et optakts løb til årets sidste klassiker St Leger og hesten TOUCH WOOD (Bettina Wilson), som har forbedret sig kontinuerligt over hele sæsonen, leverede en rigtig god generalprøve og hesten ligner det bedste bud på en hjemmesejr om fjorten dage. P� den n�ste pladser kom de to svensk tr�nede staldkammerater KENMURE CASTLE og ACE HIGH.
Det virker som om, at Wilson hesten er en smule doven - hvilket er en positiv ting - og derfor er det lidt svært at bedømme hvor god den i virkeligheden er, men det ser ikke ud til at distancen bliver noget problem og Bettina Wilson ser også ud til at kunne placerer ham hvor hun vil i løbet.

Nu håber vi bare på, at det sidste rene tre årige St Leger, kan få et spændende startfelt, med mange deltagende heste.
Dagens mest dramatiske løb fik vi atter i dagens Super Sprint og endnu engang var det NORWEGIAN SUN, som var involveret og denne gang stod startboksen åbenbart ikke forkert og hesten blev diskvalificeret, efter grov trængning fra start.

Løbet fik en meget spændende afslutning og det lykkedes den lynhurtige hoppe MISS LOVELY (Fernando Diaz), at holde kanon afslutningen fra PARTAGAS, til målstregen var nået.

Det var den Søren Jensen trænede hoppes fjerde sejr i år og med sejren her rundede bankbogen de 300.000, hvilket er klart mere end sidste sæson.
En ny ting fik vi på banen, med det 4000 meters løb, som var på programmet og selvklart blev det til en rigtig styrke prøve, som MUFASA (Kim Andersen), udnyttede til fulde med en let sejr, før en virkelig godt gående THE HERO. Afstanden var kun på en halv længde, men jeg er overbevist om, at der var sparede kræfter i MUFASA.
Vinderen har haft en virkelig god sæson i år og har gået flere gode løb og fik her meget fortjent sin anden sejr i 2003 og der kan sagtens komme flere efter.

Som stor nyder af hurdle løb og steeple chases internationalt, har jeg bestemt ikke noget imod de lange løb og ville ikke have noget imod flere længere løb. De er normalt også lettere for spillerne, idet styrken ikke hele tiden er afhængig af placeringen i løbene, som sprinter hestene ofte er.

Begge dagens to årige løb blev vundet af importer heste og først var det endnu en UNFUWAIN søn fra Flemming Poulsens stald - HOO LA BALOO (Luis Villarroel) - som viste nogle af sine talenter i sin debut.

Hesten virker langt fra færdig udviklet og derfor kunne man vel heller ikke forlange andet end en god præstation, hvilket vi også fik og sejren "lugter" bestemt af mere fremover. Både JULIANE og en meget forbedret FEUER-BELLA gik også meget tilfredsstillende løb på de næste pladser og der er nok ingen tvivl om, at vi vil se lidt anderledes præstationer fra den nye årgang, nu når vi kommer ud over lidt længere distancer.

Senere på dagen var det så DOUBLE ESS (Sara Slot) tur til at vinde - i sin tredje start - og det blev gjort efter devisen, fang mig hvis i kan og det var der ingen som kunne i dette løb, men de kom tæt på til slut.

BELL AMBRA og HOLY ROLLER var dem der kom tættest på til slut og en ekstra 100 meter ville nok have givet et anderledes resultat. Derved mener jeg også, at de korte distancer bliver de bedste for DOUBLE ESS fremover.

Vi sagde farvel til gode gamle SONNY i et afskedsløb og det var en fornøjelse, hvor godt den gamle dreng tog sig ud, i sit sidste besøg i vindercirklen.
Afskedsløbet blev vundet af stabile STARLINE (Anette Jarven), som til slut kunne knække en længe førende WOMANIZER. Det er næsten en forrygende sæson, at den lille Bendt Jensen trænede hoppe har haft i år og mere følger sikkert fremover.

Et 1200 meter Klasse 4 handicap udviklede sig til en meget hård opløbskamp, hvor det akkurat lykkedes for LIGUSTER (Linda Bro) at holde den lille CANTEMERLE stagen og parret havde resten af feltet t�t p� sig, og VOLMER var den som fulgte bedst med.

Endelig lykkedes det for NEW SEELAND (Kim Andersen), at aflægge sit maidenship, i dagens sidste løb. TROY og COUNTRY MAY NOIRE var de nærmeste placerede heste.

Dagens amatør løb gik endnu engang til en svensk hest - SHARP HUT - men denne gang dog med en dansk jockey i Thomas Sandstød. STARLIGHT EXPRESS og PARK AVENUE var de nærmeste beundre til vinderen.

I dagens Prøveløb så vi den ældre ROUSHAN sammen med et par to åringer og både BALLET ZOO og VERDI, gjorde gode indtryk
Endnu en løbedag er overstået og vi skal endnu engang vente 14 dage til næste løbedag, hvor årets sidste klassiker bliver afviklet og stemning eller ej, skal vi nok være nogle som møder frem.
Bongo
