Lad det være sagt med det samme. Han er umulig at beskrive, men på sine ældre dage var ordet – afskyelig – nok det, der ramte bedst i en kort omtale og man sagde samtidig om ham, at den eneste fordel at han havde i livet var at han ikke kunne få chokolade imellem tænderne, idet han til slut kun havde en enkelt tand siddende midt i undermunden.
Husmanden levede de sidste mange år sammen med sin uundværlige damecykel – Marie – som han støttede sig op af, når han ikke var i stand til at cykle og det skulle være en damecykel, idet han ikke kunne hæve benet nok til at få over en herrecykel. Husmanden var en stor mand, idet han havde to boliger, og han boede henholdsvis seks måneder på Amager og seks måneder i Charlottenlund (i staldene) om året. Det der med staldfolk og deres specielle forhold til cykler, er set flere steder i landet og en af ”Futter`s” gamle førstemænd ”Bamse” – på Jydsk Væddeløbsbane - nægtede simpelthen at ville køre med den tilkaldte ambulance, efter en ulykke under indflydelse, hvis hans cykel ikke kom med.
Politiet havde store problemer med ”husbukken” som han også blev kaldt, idet han absolut ville cykle hjem fra Grøndalen til staldene (700 – 800 meter) om aftenen, når han havde fået tiltusket sig dagens kvantum og på en god aften, var han knap nok i stand til at gå, men op på Marie skulle han partout. En aften blev Husmanden atter stoppet af lovens lange arm, som meget venligt gjorde ham opmærksom på, at han var uden af stand til at gennemfører hele turen (de kendte ham udmærket) og de forslog ham om at trække Marie hjem.
Det lover jeg dem at jeg vil gøre, Hr betjent, ville ”bukken” altid svare, men inden han var nået særlig langt, hoppede han atter op på Marie. En aften holdt politiet øje med ham og måske nok mere fordi der ikke skulle ske ham noget, end noget andet og de var lidt mere brysk, da de stoppede ham igen.
Jeg troede vi havde en aftale om ikke at cykle ??
Jo men ser de, Hr betjent, jeg skulle bare over på den anden side af Marie og kom til at hænge fast i sadlen !!!
Husmanden var en showman og nød, når han var i centrum, hvor han kunne slå ud med armene og vise sin ”storhed” og sådan et sted i gamle dage, var når Husmanden i starten til et løb og dengang var rækværket fyldt med tilskuere, der skulle tæt på begivenhederne og se de berømte trænere Sofus Sørensen og ”Den Lange”, som championtræneren N. J. Koster blev kaldt.
Husmanden var på et tidspunkt ansat hos hollænderen N. J. Koster der var bestemt ikke var kendt for sit gode personalepolitik og det helt sikkert have været sidst på løbsdagen, hvor Husmanden var begyndt at ”tanke op” og måske ikke spekulerede ret meget over sine handlinger, men han havde en lille forsamling af tilskuere stående, der hørte på Husmandens tips og vurderinger af løbet, da hans træner pludselig kørte forbi i høj fart og råbte: Hvor sidder tungen ??
I munden din idiot, hvor ellers !!. Var det hurtige svar fra Husmandens side under stor jubel fra sine tilhørere og han satte sig derefter direkte - efter sine få sekunders berømmelse - op på Marie og cyklede på Tutten, idet han jo selvklart endnu engang, havde gjort sig selv arbejdsløs.
En af de helt store traditioner – før i tiden – var den årlige skovtur for staldfolk, som altid var dagen efter Dansk Trav Derby og det var en dag, hvor alting gik galt, men også et skovtur som alle der kunne, ville deltage på. Det store problem var dog, at man ikke kunne have Husmanden med på turen, hvis han ikke blev soigneret en smule, og det var vel den eneste gang om året, at han kom i nærheden af sæbe og vand til sig selv, men det store problem var hans negle, som var af sådan en kvalitet og tykkelse, at hans bedste ven Perletand, mente. at man skulle få beslagsmeden Malte eller Smede Karl, til at raspe dem lidt med filen, men Stoffer kom op med en bedre ide, idet han mente, man kunne sætter hans hænder i blød i sæbevand en times tid og så klare problemet med en knibtang.
Husmanden gik ikke særlig godvilligt med til Stoffers forslag, men dog på den betingelse af, at det kun skulle være en hånd af gangen, idet der skulle være en hånd klar, hvis der nu kom nogen og gav en bajer.
Det med øgenavne var så meget brugt dengang, at man knapt nok vidste, hvad folk virkelig hed og en ud af mange gange, dukkede der et par betjente op på Tutten en formiddag og spurgte efter en hr Niels Juel Hansen, som var et navn som nogen vitterlig aldrig havde hørt og endnu engang, måtte politiet forlade staldterrænet med uforrettet sag.
Tilbage på Tutten sagde Husmanden pludselig. Ja det var mig de ledte efter ! Hvad fanden skal de dog med dig, var den store forundring ? Hvortil Junkeren tørt svarede: Hvis man kigger på ham, ved man da med sikkerhed, at det umuligt kan være børnepenge !!
Netop med hensyn til børn, leverede Husmanden nok sit glansnummer i sin periode på Fyn, hvor han en løbedag, støttet som vanligt af Marie, var på vej til stalden fra Vaskehuset, for at gøre en hest klar til sidste løb og på vejen møder han to trænerfruer med en veninde, der netop havde født et velskabt barn, efter en endnu ukendt fader.
Bukken slog flot ud med sin frie arm og højlydt påskønnede mødet med de skønne kvinder, og han ville meget gerne se den nyfødte og uden at vente på svar eller tilladelse, stak han sin store fordrukne blå tud helt ned i barnevognen, til et barn som heldigvis ikke kunne sanse hændelsen og da han med besvær fik rettet sig op igen, deklarerede han med stor røst, samtidig med at han slog ud med sin frie arm med de tre stive fingre: Det er grangiveligt ligesom om at se Pinolen !!
Den ene af trænerfruerne vidste heldigvis ikke, at det netop var det øgenavn som hendes mand blev kaldt, men den anden trænerfrue fik pludseligt et meget kraftigt hosteanfald og den unge moder blev lige så rød i hovedet, som julens farver. Dagen efter svarede Husmanden til en meget vred træner: Det må du sku undskylde Pinol, men det fløj ud af munden på mig !!
Husmanden levede som sagt det meste af sit liv på Amager og Charlottenlund Travbane, men i den sidste periode af sit tilværelse, flyttede han til Ordrup, hvor han sidenhen døde på høloftet til den tidligere champion galoptræner Henning Højelses stald på Damgården. Det er efterfølgende rygtes at det spøger i de bygninger, som nu er opført på det sted hvor Damgården tidligere lå, og det er uden tvivl Husmanden - med Marie ved siden, der går igen