ELEGANT FASHION FIK EN HOPPE !


En af de bedste hoppe i Hong Kong`s væddeløbshistorie ELEGANT FASHION (Danewin), stoppede sin karriere forrige år og gik i avlen på New Zealand, på det meget berømte stutteri - Cambridge Stud – hvor hun har produceret sit første føl, som blev en hoppe, efter ZABEEL (Sir Tristram).

ELEGANT FASHION & Gerald Mosse

ELEGANT FASHION fuks hoppen er født på Australien den 20 Oktober i 1998 på Emirates Park Stud og ud af DANEWIN (Danehill) og CLEVER TRICK (Icecapade) datteren WILY TRICK og hun nåede at imponere temmelig meget i sit hjemland først, hvor hun var anden i AJC Australian Oaks (Gr 1) og vandt de to Gruppe 2 løb Moonee Valley Oaks samt Armanasco Stakes, men inden fire års sæsonen blev hoppen handlet til Hong Kong - ligesom mange af de andre fireårige – for at deltage i Hong Kong Derby og det skulle senere vise sig, at være en rigtig god investering for den nye ejer Dr. Gene Tsoi Wai-wang og Frue.

Det store publikum i Hong Kong så ELEGANT FASHION for første gang den 19. Januar i 2003, hvor hun startede i et Klasse 1 løb over 1400 meter med Gerald Mosse i sadlen og han er virkelig er en jockey som er utrolig ”cool” og få som ham holder spillerne på pinebænken, når han som oftest vinder sine mange sejre, efter at have ligget placeret som sidste hest ind i opløbet.

Sådan blev det også med ELEGANT FASHION, første gang hun startede på Sha Tin, men med vanlig præcision leverede jockeyen hende på stregen til en meget fornem sejr og for første gang så man den store hoppe med ørnene ned af nakken, da hun besejrede RAIDER (Gold Brose) samt sit nye publikum og løbs speakeren kunne med høj røst deklarerede: The lady is in town !

Sjovt nok var den sidst placerede hest i dette løb en hest ved navn BULLISH LUCK (Royal Academy) og den skulle nok selv sørge for lidt historie senere hen i karrieren.

I den næste start var det så Gruppe 1 løbet – The Hong Kong Classic Mile – og her blev det til en beskeden sjetteplads efter et løb hvor man både kan sige, at Gerald Mosse havde omkring ti længder frem til de førende da feltet kom ind i opløbet og samtidig virkede hoppen måske ikke helt 100 % og slutspeeden kom aldrig.

Ganske kort tid efter var det så Gruppe 1 løbet – The Hong Kong Gold Cup – over 200 meter, hvor det blev til en tredjeplads, efter at Mosse havde hoppen placeret i midtfeltet, men på en eller anden måde, blev parret lukket inde og fik for sent hullet og ELEGANT FASHION var klart den hest som sluttede bedst af.

Endelig var man fremme ved det hoppen var blevet indkøbt til, nemlig – The Hong Kong Derby – som bliver løbet for fire årige heste over 2000 meter omkring den tredje weekend i Marts og i dette år var der HK$ 14.000.000 i samlet præmiesum.

Træner David Hayes havde sin fukse hoppe ”spot on” og det blev til sidst en let sejr med halvanden længde før SELF FLIT (Cicerao) og staldkammeraten og den H. H. Aga Khan opdrættede BEVERLY GREEN (Indian Ridge) på de nærmeste placeringer og ELEGANT FASHION var nu blevet Hong Kong`s nye ”darling”.

Det blev efterfølgende til en flot karriere, hvor hoppen vinder fire løb i kolonien og ender med en bankbog meget tæt på HK$ 30.000.000 og hvis man skal finde et enkelt højdepunkt mere, må det være da hun blev tredje til FALBRAV (Fairy King) og RAKTI (Polish Precedent) i det virkelig gode Hong Kong Cup i 2003, hvor hun bl. a. var elleve længder før DANO-MAST (Unfuwain).

SUPREME GAINS !

Selv om at det endnu er meget tidligt at tale om Hong Derby, som først løbes til næste forår, har den første kandidat til sejren vist sig og den nu fire årige australsk opdrættede vallak SUPREME GAINS (Anabaa), startede sæsonen med at vinde sin fjerde sejr ud af seks starter og træner Manfred Man er overbevist om, at Derbyets 2000 meter ikke skal blive nogen forhindring og hesten får nu en lille pause før sin næste start og er indtil nu blevet redet i alle sine starter af – The Durban Demon – Douglas Whyte.

Træner Manfred Man har omkring tredive heste i træning og har endnu ikke haft den helt store stjerne endnu, men det kan være, at SUPREME GAINS kan lave om på det.

SILENT WITNESS FORSVARER SIN TITEL !

SILENT WITNESS (El Moxie) vil forsvarer sin titel i Sprinter Stakes (Gr 1) over 1200 meter i Japan, den 1. oktober, på Nakayama Racecourse, som i øvrigt er det sidste løb som den Tony Cruz trænede hest har vundet og som den vandt før de to SUNDAY SILENCE (Halo) sønner DURANDAL og ADMIRE MAX.

SILENT WITNESS fik en skade efter denne start og sen fantastisk karriere var nær endt med dette, men Tony Cruz fik hesten tilbage til væddeløbsform, hvor hesten dog var langtfra sin tidligere store form. I alt har SILENT WITNESS startet 24 gange og det er blevet til 18 sejre, hvor de første sytten var som ubesejret og 2 anden samt tredjepladser og bankbogen er på hele HK$ 58,761,896.

Træningsrapporterne i Hong Kong tyder ikke på at SILENT WITNESS er helt tilbage fra fordums styrke, men hesten er blevet sendt til Japan og vi må håbe på, at den i det mindste ikke falder helt igennem og det ville være utrolig trist, hvis en Verdens stjerne som denne skulle ende som et ”ringvrag”.

I 2004 blev løbet afviklet i et frygtelig regnvejr, som den lokale stjerne CALSTONE LIGHT O (Warning) under jockey Naohiro Onishi udnyttede til en flot sejr, efter at have dirigeret løbet fra fronten af og her blev Hong Kong Hesten CAPE OF GOOD HOPE (Inchinor) en galant tredje med Brett Prebble i sadlen.

GRAND SUPREME og Douglas Whyte vinder for tredje gang i træk

I går på Happy Valley blev sæsonen åbnet med den første afdeling af - THE HONG KONG COUNTRY CLUB CHALLENGE CUP – som er en serie for Klasse 3 heste og med en kæmpe bonus til de meste vindende i slutningen af serien.

Den første vinder med top point blev GRAND SUPREME (Danehill), som her fik et ægte hat trick i Hong Kong og den australsk opdrættede vallak ligner en ægte top sprinter for fremtiden. Den bliver trænet af Peter Ho Leung og blev redet til sejr af Douglas Whyte.