ICAROS (Zafonic) var vel nærmest dagens største favorit og gjorde også mange spillere tilfredse med sin to længdes sejr i 2000 Guineas og den var tre og en halv længde hurtigere end HOT FUDGE (Lomitas), som vandt Mowerinaløb, men lad os kigge lidt nærmere på de to løb.
I Dansk 2000 Guineas lagde man mærke til at DJANGO (Acatenango) var uden blinkers og der var faktisk kun spillet tre heste – ud af de ni starter – der var spillet til under ti gange pengene, hvilket bestyrker det store spil der lå på ICAROS og Fredrik Johansson.
Fra starten af var det HIGHWAY (King`s Theatre) og MAD DOG SLEW (Slew City Slew), der satte tempoet og det var med EL GALLO (Imperial Ballet) lige efter. ICAROS som var en smule urolig i startboksen startede langsomt op og var en del længder efter de førende, som omkring bakken også fik følgeskab af DJANGO. Her lå INDIAN PALE (Spectrum) et par længder efter den næstsidste hest i feltet.
Feltet nåede at blive samlet inden opløbet og der var flere der havde sat næsen op efter at komme frem indvendig ved rails, men det blev som mange før Fredrik Johansson som fik pladsen og ICAROS svarede op på alt hvad jockeyen bad den om, men både HIGHWAY og DJANGO havde ikke lige planer ”om at ligge sig overgivende ned” og kæmpede for deres klassiske muligheder, men resultatet blev i den nævnte rækkefølge.
Hvis nogen skulle have muligheden for at se løbet igen, burde man holde øje med INDIAN PALE – der bare havde startet en enkelt gang i sin karriere og var på Klampenborg for første gang – som nærmest blev tværstoppet ved rails på vej ind i opløbet, hvor den virkelig var kommet i fart og det var den hest der sluttede absolut bedst af – nu langt ude i banen – til en flot fjerdeplads og bestemt er en hest man skal holde et øje med fremover.
ICAROS har nu vundet seks løb ud af sine otte starter og præmiekontoen har passeret den trekvarte million og mange forventer vel at der kommer mere klassisk triumf efter denne sejr og hesten er den første vinder ud af tre føl fra moderen IMPETUOUS AIR (Warning), der selv er vinder af fire løb inklusiv Vinterfavoriternas Pris og hun var senere anden i Norsk Oaks.
Mormoderen HARDIHOSTESS (Be My Guest) vandt et par sejre i England og producerede et par vindere og hun er mormoder til MARKHAM (Salieri), som har vundet South Australian Derby (Gr 1) og var senere placeret tredje i Melbourne Cup (Gr 1) og hun var ud af HARDIEMMA (Hardicanute), der er moder til den dobbelte Derby vinder og stjerne avlshingst SHIRLEY HEIGHTS (Mill Reef). IMPETUOUS AIR har i år en to åring hingst ved navn ILO (Lorofino).
NASHIDA havde følgeskab der fremme af sidste uges imponerende vinder ANTOINETTE (Mas Media) og Fernando Diaz havde placeret HOT FUDGE (Lomitas) med rails på en femte - sjette plads, men det var ligeledes et samlet felt der kom ind i opløbet.
Overraskende nok var det stadigvæk med NASHIDA i føringen, til der manglede omkring 250 meter, hvor ANTOINETTE fik lov til at føre i nogle galopspring, før HOT FUDGE virkelig satte kløerne i løbet og den Lennart Jr Reuterskiöld trænede hoppe gik herefter frem til en sikker sejr.
Det blev med endnu en dansker på fjerdepladsen, da ZOOPHIA (Primatico) – til halvtreds gange pengene – beholdt fjerdepladsen, efter at have været placeret med fremme i det meste af løbet og de sidste penge gik til MY DOCK (Docksider). Man kan sige at løbet havde nogle negative overraskelser også og at FASTER SARA (Kalanisi) – ZIA (Grand Lodge) og CASATA (Kalanisi), skulle være de sidste tre heste over mål, var der vel ikke mange der ville have troet på inden starten.
Der skal nok ikke herske tvivl om, at det var en rigtig god hoppe som vandt Mowerinaløb i år og HOT FUDGE, der allerede vandt her på banen som to åring, ligner en hest, der vil forbedrer sig yderligere fremover og hun er det første føl ud af CHRISTIAN CHURCH (Linamix), som har startet en enkelt gang i Frankrig og mormoderen CHURCH MISSIONARY (Miswaki) vandt et enkelt løb i England i sin karriere og hun avlede senere hele syv vindere inklusiv WHITECHAPEL (Arctic Tern), der vandt hele ti sejre i karrieren og var placeret som tredje i St Simon Stakes (Gr 3). CHRISTIAN CHURCH har en to årig hingst efter DUTY TIME (Night Shift) og en hingsteplag efter PENNEKAMP (Bering).
Var det nogle ekstraordinære gode klassiske vindere vi så på Klampenborg i lørdags, eller forsvinder de hurtigt ud i glemsel igen, kan kun fremtiden vise, men HOT FUDGE ligner en Derby – Oaks hoppe også, hvorimod at ICAROS nok har det bedst på milen.