DANSK KRITERIUM !
Årets største opgør for den nye årgang - Dansk Kriterium - blev den første mulighed for at se de lovende emner møde hinanden for første gang og det blev et rigtig spændende løb.
Det blev med SIR SPENCER (Kim Andersen) i spidsen og den lille hingst førte det meste af vejen med et par længder, som også var situationen da feltet kom ind i opløbet, hvor der blev spredt ud i en vifte.
Angreben kom fra mange forskellige sider, men det var stadigvæk med SIR SPENCER i spidsen, da man indvendig fik øje på DANSEUSE ET TOI (Lennart Hammer), som så ud til at overtage det angreb som VICTORY EMBLEM (Mark Larsen) var i gang med på førerhesten, men pludselig dukkede CUT SIEGERIN (Fredrik Johansson) også op imellem heste og de tre heste udkæmpede en hård kamp imod linien.
Mål filmen viste at CUT SIEGERIN havde nået frem og havde slået de to staldkammerater, i hvilket må siges at have været et forrygende opløb og efter et par magre år, kunne succes historien med Familien Brendholdt og HALF ROW åbenbart forsætte med den lille ændring, at træneren nu hedder Wido Neuroth.
HALF ROW (Saville Row) må helt klar siges at være den bedste følhoppe i Danmark igennem nyere tid, med en række af rigtige gode heste som CUT CHAMPION - CUT LEGEND - CUT SO SHARP - CUT SIEGER og CUT COURIER. Samtidig skal man ikke glemme at endnu en datter HALF AND HALF har produceret stjerne hoppen og Derbyvinderen HALFSONG, så ingen tvivl om hvem som er dronningen i den danske avl.
Samtidig kan man vel også sige, at det ser ud som en bred årgang 2002 og efter et par sæsoner med to års stjerne som AMALIA og LA SALL, er det rart med lidt spænding i de større to års løb. Spørgsmålet om vi så en fremtidig klassisk vinder i dette års udgave af Dansk kriterium, er så en helt anden sag og som Lester Piggott engang sagde om et samlet felt hjem i et storløb: De kan vel ikke alle sammen være stjerner ?
I "trøstløbet" kom vi ud for en mindre overraskelse da ALLSOCKSFOURSOCKS (Mark Larsen), ikke havde problemer med at slå favoritten KAISER SUZEK og BLUE MARY i et løb hvor mange af "snak hestene" skuffede en smule, men PRINCE OF BIRD sønnen lignede noget rigtig godt denne dag.
Der er ingen tvivl om at vi får en spændende afslutning på året med de to årige heste og allerede dagen efter vandt BLUE BERRY (Medaaly) 2-åringernes Stayerprøve i Århus, med Kim Andersen i sadlen og endnu en navn kom på listen over "juveniles" med storløb sejre.
Bongo