PÅ ARBEJDE MED - CATHRINE ERICHSEN
Jeg fik muligheden for at komme tæt på denne "Norske Jente", som under den sidste sæson havde den "frækhed/dygtighed" og vinde to af vores klassiske løb, som træner for THE KHAMSIN.
Cathrine Erichsen kender vi jo tidligere igennem den dejlige hest ALBERAN`s to flotte sejre i Scandinavian Open Championship i 1998 - 99 og herlige OKTAN`s tre flotte sejre i Golden Mile i 1998 - 99 og 2001, men at vi nu også skal til og "frygte" hende - på lige fod med andre norske toptræner - hver eneste gang hun starter heste i vores klassiske løb her i landet, er noget nyt og når man gennemgår hendes stald i dag, er der slet ingen tvivl om, at vi får endnu mere og se af hende fremover i Danmark.
Træneren med stald på Øvrevoll og 20 heste i træning, skulle på en lille "studietur" her i landet og som journalist var det en rigtig god måde til at få en lille snak hende, så jeg stillede mig til rådighed som chauffør. Jeg var således klar på en kold typisk dansk forårsdag og modtog Cathrine Erichsen i Billund lufthavn og derefter fik vi set rigtig meget af Jylland.
ALBERAN
Cathrine Erichsen fylder ikke ret meget af natur, men efter kun ganske kort tid sammen med hende, rammes man hurtigt af den "kæmpe" hun i virkelig er og hendes filosofi med hensyn til sin træner gerning, står bestemt ikke tilbage, for andre af de trænere som jeg daglig har min gang sammen med.
Bare denne "lille" tur blev et tydelig bevis på, at hun hele tiden tænker fremad og hele tiden giver sine ejer og eventuelle nye ejere i stalden, de bedste muligheder for succes og ikke en eventualitet bliver overset.
CATHRINE ERICHSEN i samtale med sin jockey KIM ANDERSEN
Cathrine Erichsen startede i sporten som amatørrytter og arbejde sammen med flere forskellige trænere, samtidig med at hun studerede og fik en økonomisk uddannelse. På et tidspunkt hvor hun red ud i stalden hos Knut Eng - som havde i tankerne at skulle stoppe som træner - spurgte han Cathrine Erichsen, om ikke det måske var en ide om at blive træner og fører stalden videre. Det må have været et meget svært spørgsmål for en 24 årige pige, med tanke på den meget hårde konkurrence som vi finder i Norge.
Cathrine Erichsen nåede og vinde ca. 20 % af de 100 løb hun red som amatørrytter og hun siger med stolthed, at hun næsten er ubesejret i de årlige trænermatcher de rider i Norge. Hun var dog slået på målfoto sidste år. Ikke desto mindre vil jeg her gerne indskyde, at hende "pace" bedømmelse ikke er særlig god, da det først var meget sent gik op for hende, med hvilken fart hun havde bevæget sig igennem Jylland, i min den "lille røde".
CATHRINE ERICHSEN hilser på KATEB og Bente Andreasen fra Stutteri Blesbjerg
Siden træner starten fra midt i halvfemserne har Cathrine Erichsen fået bygget en rigtig god stald op med nye ejere og der bliver lagt virkelig meget arbejde i stalden hver eneste dag, hvor træneren er i stalden fra seks morgen til seks aften, kun afbrudt af et par timers frokost. Træneren har udover sig selv to ansatte samt et par amatørrytter og staldjockey Espen Ski i gang hver dag.
Det første man undre sig over og spørger om er, hvordan Cathrine Erichsen "fandt" ud af KATEB`s evner til at producerer stjerner, men hertil bliver der ærligt svaret, at det faktisk var KATEB som fandt hende. Cathrine Erichsen havde haft den SKEE THE FEEN afkommet HACKMAN i træning, men var på trods af glæde over ham IKKE interesseret i HOVMAN, netop fordi han var efter KATEB og ikke tilmeldt i ret meget.
KATEB
Da så Cathrine Erichsen så HOVMAN første gang som toåring i Klampenborg i et løb, blev lillebroderen LIGHT OUT indkøbt med det samme og da hun sidste forår blev tilbudt en KATEB hingst (THE KHAMSIN) som var en potentiel Derby hest, var træneren meget ihærdig til at finde en køber til den og resten er allerede historie.
Under vinteren er det så lykkedes for Cathrine Erichsen at få købt HOVMAN til stalden, så der er vel ikke noget at sige til, at træneren nu spøgefuldt har fået tilnavnet Cathrine "Kateb" Erichsen hjemme i Norge. Det var derfor også en fornøjelse, at træneren for første gang, fik lejlighed til at møde KATEB på vores tur.
HOVMAN
Med hensyn til HOVMAN er han nu ved at falde til i de nye omgivelser på Øvrevoll og den første tid er gået lidt med - han nu skulle finde ud af - at han ikke bestemmer det hele mere og han er blevet rigtig samarbejdsvillig nu siger træneren, som samtidig fortæller at HOVMAN, faktisk er en meget intelligent hest.
THE KHAMSIN
Cathrine Erichsen er parat til at bruge den tid som skulle være nødvendig for at få HOVMAN til at falde til i Norge og hun er ikke i tvivl om, at han kan blive en rigtig tophest for hende fremover. Hvis hesten når og blive klar kan vi nok forvente og se ham i Breeders Cup - Fredag den 16. Maj (St Bededag) - hvor han temmelig sikker vil få følgeskab af den nye stald kammerat THE KHAMSIN. Det bliver et par alvorlige konkurrenter til de Dansk trænede fire årige heste.
Endnu en klassisk sejr til Stald Pongo og Cathrine Erichsen
Med hensyn til THE KHAMSIN blev det et forrygende år med sejrene i Dansk Derby og Dansk St Leger og det kan næsten ikke gøre bedre. Cathrine Erichsen er dog ikke i tvivl om, at hesten nok fik en virus efter Derby sejren og det var vel spørgsmålet om den var helt på toppen i St Leger, men klassen klarede sejren hjem for hesten.
THE KHAMSIN virker klar til den nye sæson og de første starter i år bliver grundlaget for beslutningerne med hensyn til manageringen af hesten, men Cathrine Erichsen er ikke i tvivl om, at han nok skal vise sig som den værdige vinder af Galop Derby, som han var sidste år.
LIGHT OUT
Udover disse etablerede stjerner dukkede der sidst på sæsonen endnu en spændende hest fra Cathrine Erichsen op og LIGHT OUT`s præstation i Svensk Kriterium, var langt ud over det vanlige og det var vel først efter, at man havde set løbet igen på videoen, at man virkelig troet på det man havde set.
LIGHT OUT - Dansk Derby vinder 2003 ?
Jeg gjorde med det samme HOVMAN lillebroderen til Dansk Derby favorit 2003 og det har jeg indtil videre ikke lavet om på. Den kæmpestore heste er blevet endnu større og den tager nærmest hele bagsiden på Øvrevoll i fem galopspring og hans galop er så stor og kraftfuld, at man næsten ikke har fornemmelse af hvor stærkt det virkelig går, siger træneren.
LIGHT OUT vil komme til Klampenborg og få et "prep race" inden kampen om det "Blå Bånd" og at jeg har en virkelig spændende hest, kan der ikke være tvivl om, siger Cathrine Erichsen, med hentydninger til de jockeyer som allerede har vist lyst, til at ride ham i denne sæson.
Koldt og fugtigt vejr er ingen hindring, når man skal kigge på heste.
Tilbage til vores tur og jeg undrede mig vel over hvorfor Cathrine Erichsen skulle bruge sig selv så hårdt som en dag som dette, med tanke på hvilken top stald hun har hjemme i Norge, men dertil er svaret ganske lige til.
Hvem skal jeg nu vælge ??
Jeg bliver nød til hele tiden og være på forkant med fremtiden siger Cathrine Erichsen og med tanke på den meget hårde konkurrence vi her hjemme i Norge og mine ejere måske ikke har så mange penge og bruge som andre stalde, må jeg simpel hen hele tiden bruge tid til at tage rundt og kigge på emner og det er simpel hen en nødvendighed, hvis min forretning skal forsætte eller endog forbedre sig.
"Love at first sight"
Galoptræner er en meget hård branche for en pige som mig, men jeg kan godt lide udfordringen og er der en spændende hest til salg, er man nød til at bruge den tid der skal til, før man kan anbefale den, til en kommende ejer.
På det lidt personlige spørgsmål om tiden til at stifte en familie osv. med de arbejdstimer som kræves. Får man kun et meget kærligt svar med, at jeg har mange dejlige "børn" i stalden.
Der var konstant kontakt til Norge
På spørgsmålet om det vigtigste arbejde for en galoptræner, svare Cathrine Erichsen hurtigt. Du skal hele tiden servicerer dine hesteejer med at holde dem underrettet om deres heste og være ærlige overfor dem. Man kan ikke "lyve" sig til succes.
Vi fik set på nogle forskellige heste på vores tur og Cathrine Erichsen viste hurtigt - på sit kropssprog - om der var nogle af interesse og jeg ved ikke om jeg er for fræk - når jeg siger - at det er typisk for kvinder, at de vil købe mere end deres første tanke, var når de endelig er på "shopping"?
En lang dag var hurtig slut og telefonen stod ikke stille på hele turen og det var åbenlyst, at Cathrine Erichsen nu skulle hjem til Norge og få samlet trådene for hendes indtryk, så hun hurtigt kan få handlet de heste som nu står på hendes ønskeliste.
Min gode ven MO på Asia House, fik hurtigt glimtet og smilet tilbage på den "trætte jente"
Vi var begge to meget brugte - med over 600 kilometer kørte - da vi endelig nåede Odense, men heldigvis kender jeg lige stedet, hvor Cathrine Erichsen kunne blive "tanket op" med lidt krydderier fra Thailand, men det var en noget "træt jente" som jeg satte på toget med retning imod København sen lørdag aften.
Skal dette gentage sig igen i 2003 ?
Jeg kunne ikke lade være med at spekulerer over - da jeg i en typisk "Gentleman like" stil fulgte hende ned til perronen til toget, med tanke på, at hun havde startet klokken 6,00 selv samme morgen i Oslo: Hvis det skulle lykkes for Cathrine Erichsen at vinde Dansk Galop Derby for andet år i træk, ville det bestemt være velfortjent, med de arbejdstimer og iver hun lægger for dagen.
Jeg kan til slut nævne, at min gode ven og kollega Morten Myhre i det næste nummer af Skandinavisk Galopp, vil portrætterer Cathrine Erichsen`s stald på Øvrevoll.
Bongo
