HARAS DE BOURGEAUVILLE
Frankrig
Vidal Sýlvain og Amélie Ehrnrooth
Alle mennesker går og drømmer - tit - om noget uopnåeligt i deres liv og vi indenfor væddeløbssporten høre absolut til de største "drømmere", idet vi beskæftiger os med noget, som vi bestemt ikke har magten over, men derimod forsøger at besejre, nemlig dette med succesen, hvor det er hestene som skal skabe navnene efter menneskenes ønsker.
Jeg ved ikke hvor stor en procentdel af os, som ikke en gang i livet, har fantaseret om at have et stutteri i udlandet, hvor vi virkelig kunne bevise hvor "dygtige" vi er og bare vi dog havde "midlerne" til dette.
Privatboligen
Finskfødte Amélie Ehrnrooth som igennem hele livet har været "heste tosset", har på trods af de små muligheder fra hjemlandet, været meget galop interesseret og i en tidlig alder beskæftiget sig med dette som hobby. Hun er en af de personer som virkelig forsøger at føre "drømmene" ud i virkeligheden.
Dejlige stalde
Amélie Ehrnrooth besluttede tidligt i sit liv, at hun ville til Frankrig og tage kampen op imod de store franske opdrætter og stutterier, hvilket i sig selv er en næsten umuligt opgave, men for ca. 12 år siden fandt hun endelig stedet Haras de Bourgeauville - ca. 10 kilometer syd for Deauville - hvor hun så mulighederne i at føre "drømmene" ud til virkelighed.
Stutteriet ligger i et virkelig naturskønt område og faciliteterne er bestemt til stede for at kunne opdrætte top heste og nu her 12 år efter starten kan man kun konstaterer, at man har fået samlet sig et avls hoppemateriale som måske en dag kan levere den klassiske vinder, som er så betydningsfuld for et stutteri.
Stutteriets kontor
Her i Skandinavien har vi allerede bemærket stutteriet, idet de to brødre VALLEY CHAPEL og VAL DE MAR kommer derfra. Jeg besøgte stutteriet kun et par dage efter den tragiske ulykke med VALLEY CHAPEL i Tyskland og det er klart at det er en oplevelse som også ryster opdrætteren, men samtidig er man også utrolig glade og stolte over hvad hesten har præsteret i sin karriere og håber på, at lillebroderen VAL DE MAR kan forsætte i broderens fodspor.
Frisk luft omkring boksene
Bare det at have 8 plage med på "Yearling Sales" i Deauville her i August måned, er nærmest et garanti stempel for stutteriet og det skal blive utrolig spændende og se hvilke priser der bliver budt, når verdens mest indflydelsesrige agenter og ejere møder op til en af de allerstørste plage auktioner i Europa.
Man skal ikke været på stutteriet i ret mange minutter, før man kan konstaterer, at det er et meget seriøst drevet stutteri og intet bliver overladt til tilfældigheder og stutteriets nye Stud-Groom Vidal Súlvain, har virkelig stedet og hestene i skinnede orden.
Dejlige folde
Lad os kigge lidt på nogle af årets føl på Haras de Bourgeauville.
APRIL LEE (Lyphard - Dovie Lee/Drone), var en virkelig god hest selv og vandt 335.000 FF i sin karriere og hendes første tre afkom er alle vindere og bl. a. ANOTHER DEVIOUS (Dr Devious) har vundet fem løb og er Listed placeret et par gange og her en præmiekonto på 108.550 euro.
APRIL LEE ses her med sit føl fra i år efter NASHWAN.
BAYOURIDA (Seattle Slew - Bellarida/Bellypha), vandt over 350.000 FF i sin karriere og hun har endnu ikke startende afkom, men ses her med et meget spændende føl efter GALILEO.
FABLIMIXA (Linamix - Fabliau/Slew O`Gold), er også vinder i sin karriere og hendes tre første afkom har ligeledes været først over stregen. FABLIMIXA er opdrættet hos S.N.C. Lagarderer Elevage, som borger på stor kvalitet og hoppen ses her med sit føl efter KALANISI.
ADJALA (Northfields - Adjarida/Red God), stammer fra H. H. Aga Khan`s berømte avlslinier og der er utrolig mange vinderheste i denne hoppes familie og en datter ALAMEA (Ela-Mana-Mou), som ligeledes er vinder, har selv produceret 5 vindere.
ADJALA ses her med sit føl efter KENDOR.
TUNEFUL NINE (Dixieland Band - Tidal Treasure/Crafty Prospector), er en utrolig spændende hoppe også. Hun har to startende afkom som begge har vundet og i hendes moderlinie finder vi følgende spændende ting og sager.
Mormoderen OCEAN`S ANSWER er mor til bl. a. SOUNDINGS, som selv er moder til top heste som PAS DE REPONSE og GREEN TUNE.
Bedstemoderen SOUTH OCEAN er moder til ingen mindre end STORM BIRD, så der er virkelig tale om klasse afstamning her.
TUNEFUL NINE`s føl i år er efter MOZART og ligner han ikke "tegningen" på en fremtidig klassisk vinder ?
Ud af de otte plage som skal på auktion her i August er Amélie Ehrnrooth meget mere end tilfreds med katalog nr. 365.
En utrolig dejlig hingsteplag efter TIGER HILL - HELVELLYN/GONE WEST, som burde tiltrække sig meget stor opmærksomhed på auktionen.
Katalog nr. 365
Allerede på "Breeze Up Sales" i foråret på Saint Cloud, var en af auktionens dyreste heste, et opdræt fra Haras de Bourgeauville og denne hingst efter OCTAGONAL - SUADIF/ABDOS blev solgt til træner Rob Collet.
I øvrigt er der en helsøster - SILK - til denne plag, som er dansk ejet.
Stutteriet "dronning" er selvfølgelig VALLEY SPRING (Saratoga Six -Orchid Vale/Gallant Man), som moder til VALLEY CHAPEL og VAL DE MAR. Den nu 13 årige gamle hoppe er ifol ved DANEHILL DANCER og det kan blive et utrolig interessant afkom.
VALLEY SPRING
Stutteriet ejer selv en treåring efter VALLEY SPING og ZILZAL ved navn VALLEY ORCHARD, som er i træning hos John Hammond i Chantilly og det er en hoppe som man forventer vil debuterer her sidst på sæsonen.
VALLEY ORCHARD
Når man har besøgt et sted som Haras de Bourgeauville - i alt for kort tid - får man den tanke, at drømme måske alligevel godt kan realiseres, selv om man måske ikke er født det rigtige sted og der er ingen tvivl om, at Amélie Ehrnrooth vil gør alt hvad hun kan, for at det skal lykkes.
Bongo
