HIS HIGHNESS AGA KHAN !

VERDENS FØRENDE OPDRÆTTER !

I denne udgave af BBN vil vi ændret lidt på de lovede planer og henlede opmærksomheden på en af verdens førende opdrættere H. H. Aga Khan.

På trods af de store væddeløbsstalde som Ballydoyle og Godolphin bruger kolossale formuer på indkøb af plage hvert eneste år, for opnåelsen - æren af klassisk succes, har de en forhindring, som de aldrig kan komme ud over og navnet er His Highness Aga Khan.

Både familien Niarchos - Khalid Abdullah og ikke mindst Aga Khan har i sæsonen 2003 bevist, at man ikke kan købe sig til succes, men opdrætte sig til det og specielt i den forgående sæson, er både Ballydoyle og Godolphin blevet sat godt og grundigt på plads.

Som nævnt i indledningen vil jeg koncentrere mig om den fantastiske avlskarriere, som familien Khan har haft og det ser ud som om, at strømmen af væddeløbs stjerner ingen ende har. H. H. Aga Khan har 2 stutterier og det er Giltown Stud i (Kildare) Irland og Haras De Bonneval i (Le Mesnil Manger) i Frankrig og stutterierne har omkring 5 - 7 avlshingste imellem sig hele tiden. Udover stutterierne har Aga Khan også trænings centeret Aiglemont i Gouvieux - Frankrig.

Aga Khan familiens deltagelse i den europæiske galop, stammer tilbage til 1920, hvor Colonel Hall-Walker (senere Lord Wavertree), fik overtalt den Indiske prins Aga Khan, til at købe nogle galopheste. Prinsen var på dette tidspunkt involveret med Araber heste tilbage i sit hjemland og kendte særdeles godt til opdrætning.

I den efterfølgende sommer kontakte Aga Khan træner George Lambton, men træneren måtte afvise Prinsen på grund af pladsmangel, men de blev enige om at der skulle indkøbes plage til den næste sæson og over de næste femten måneder fik "de" indkøbt den fineste samling af unge hopper.

Et af købene var ekstra specielt og for 7.700 Guineas fik man en hoppe efter TRACERY - BLUE TILT og pinsen var så glad for netop denne hoppe, at han døbte hende TERESINA, efter hans kone Begum Teresa Aga Khan, som igennem Aly Khan, er farmoder til vores dages Aga Khan.

TERESINA blev en rigtig god hoppe og udover fire sejre blev det også andenpladser i både Coronation og Eclipse Stakes, men efterfølgende blev hun også moder til THERESINA, som blev Prinsens første klassiske vinder i Irland.

Engang imellem kan en auktions ring næsten få en elektrisk atmosfære og en aften i 1922 oplevede man dette, da Aga Khan erhvervede sig den grå-prikkede THE TETRARCH datter MUMTAZ MAHAL, for 9.100 Guineas. Det var en perfekt hoppe og hun er et af de store beviser på, hvordan bedstefar Aga Khan lagde grundstenene til det store opdrætter imperium vi ser i dag.

MUMTAZ MAHAL var en rigtig god hest, men det efterfølgende dynasti som hoppen skabte siger nok mere og hvis vi starter med MAHMOUD (Engelsk Derby i hurtigste hånd tid nogensinde) - NASRULLAH (Champion Stakes og champion avlshingst i England en gang og fem gange i USA) - MIGOLI (Champion Stakes og Prix de l`Arc) - ABERNANT (top af 2 Y O Free Handicap) - GINETTA (Fransk 1000 Guineas) - PETITE ETOILE (Engelsk 1000 Guineas - Oaks og Champion Stakes) - SHERGAR (Engelsk og Irsk Derby samt King George) - OH SO SHARP (Engelsk 1000 Guineas og St. Leger) og endelig SHANTOU (Engelsk St. Leger), samt et utal af Gruppe og Stakes vinder på alle distancer.

Succeserne er uendelige og efter at Aga Khan døde i 1957, blev væddeløbssporten ført videre af Prince Aly Khan, men han døde desværre meget tragisk i et motorcykel uheld i 1960, men nåede dog at opleve et helt fantastisk år i 1959, som efter sejrene med PETITE ETOILE (1000 Guineas - Oaks) - TABOUN (2000 Guineas) - GINETTA (Fransk 1000 Guineas) og FIORENTINA (Irsk 1000 Guineas) og endelig SAINT-CRESPIN i et meget dramatisk Prix de l`Arc, blev året simpel hen døbt til: "THE ALY KHAN YEAR".

Efter det kedelig uheld i Paris, blev stalden overtaget af Aly Khans søn, den nuværende H. H. Aga Khan og han har med indkøbene af det fantastiske avls materiale fra Marcel Boussac og Dupré, sammen med staldens egne avlsdyr skabt et imperium, som altid har været med helt fremme på top plan.

Det er nærmest umuligt at skrive en historie om denne familie, idet den både er utrolig spændende og succesfuld, men lad os springe frem til vores tidsalder og kigge lidt på de hingste, der sammen med en fantastisk skare af følhopper, skal fører familie stammen videre.

En af de "fremmede" hingste som Aga Khan har haft stor succes fra, er MILL REEF og igennem dennes sønner SHIRLEY HEIGHTS og DOYOUN, har man haft den nu afdøde DARSHAAN (Shirley Heights - Delsy/Abdos), som har været en helt utrolig avlshingst, efter at have vundet Fransk Derby, hvor den slog stjernerne SADLER`S WELLS og RAINBOW QUEST.

DARSHAAN døde i Maj 2001 og hans sidste årgang kommer på banen i år og han har været helt fantastisk i avlen og remsen er uendelig, men han sluttede helt fantastisk af med Gruppe I vinderne DALAKHANI - MEZZO SOPRANO og NECKLACE i 2003. Yderligere har KOTASHAAN - MARK OF ESTREEM - DILSHAAN - MUTAMAM også vundet i højeste klasse.

Det ser ud til at DARSHAAN bliver endnu bedre som morfader og vi har allerede oplevet følgende stjerner efter hans døtre: HIGH CHAPARRAL - ISLINGTON - MARIENBARD - QUARTER MOON - YESTERDAY - FRANCE - ALBORADA - BEST OF THE BEST - EBADIYLA og mange flere og det slutter ikke foreløbig.

De to DOYOUN sønner DAYLAMI og KALANISI kommer til at fører MILL FREEF blodet videre og dem kigger vi lidt nærmer på.

DAYLAMI (1994) (Doyoun - Daltawa/Miswaki)

Var en fantastisk væddeløbshest med syv Gruppe I sejre og de var: Poule D`Essai des Poulains - Eclipse Stakes - Man O`War Stakes - Breeders Cup Turf - King George & Queen Elizabeth Diamond Stakes - Champion Stakes og Coronations Cup og det er ikke mange hest i historien, der opnår syv sejre på allerhøjeste plan.

DAYLAMI`s start på avls karrieren har faktisk været bedre end forventet, idet man ikke specielt regnede med, at hingsten ville "skabe" to åringer, men GREY SWALLOW som vandt Gruppe III løbet Killavullan Stakes, blev sat til timeform 119 og det er det højeste tal, som en hingst med sin første årgang har opnået.

Det Listed Solera Stakes blev vundet af BAY TREE og navne som THAJJA - BIRTHDAY SUIT - TAMARILLO - COVENTINA - ZALO og måske specielt DAY OR NIGHT, er DAYLAMI afkom som vi skal holde øje med i denne sæson.

Igen ser man med DAYLAMI, at Aga Khan har en utrolig fornemmelse for avlen og DAYLAMI startede kun for Godolphin og det havde altid været meningen, at hingsten skulle tilbage til opdrætteren og det ser unægtelig ud til, at han havde ret med hensyn til det.

Samtidig skal det nævnes, at DAYLAMI er halvbroder til en hvis DALAKHANI.

KALANISI (1996) (Doyoun - Kalamba/Green Dancer)

Var en utrolig spændende væddeløbshest, som uretfærdigvis aldrig nåede at få den respekt, som den fortjente, men i sin karrieres 11 time, med sejre i Breeders Cup Turf og Champion Stakes, fik han tildelt Cartier Older Horse Of the Year & Eclipse Award.

KALANISI var yderligere placeret anden i Eclipse Stakes - Juddmonte International og Prince Of Wales Stakes og top jockey Johnny Murtagh, sætter også KALANISI højt imellem alle de top heste som han har redet.

KALANISI kommer ud af samme familie som den anerkendte avlshingst KALDOUN og på modersiden finder mange også kendte Aga Khan heste som KALAMAN - KAREENA - KARAFERYA.

KALANISI fik sine første føl sidste år, så der går endnu en sæson før vi ser noget fra ham på banerne, men jeg er ikke bange for at spå: Det bliver et fyrværkeri. Der er føl efter ham med bl. a. ALAIYDA (mor til ALAMSHAR) - DALTAWA (mor til DALAKHANI & DAYLAMI) - HALF HITCH (vindende datter af MARLING) og SOUGHT OUT (Gruppe I vinder i Frankrig) og det er lige før man kan sige, at KALANISI ikke kan undgå og have en klassisk vinder i sin første årgang.

DE ANDRE NUVÆRENDE H. H. AGA KHAN`S AVLSHINGSTE !

SINDAAR (1997) (Grand Lodge - Sinntara/Lashkari)

Skrev væddeløbs historie på banen, som den første og eneste hest der har vundet Engelsk & Irsk Derby samt Prix de l`Arc Triomphe i samme sæson og det er unægtelig en flot rekord, som bliver meget svært at slå.

SINDAAR vandt også det store irske to års løb National Stakes og det mest bemærkelsesværdige er, at hesten vandt sine store løb, uden at være presset, men desværre som det eneste minus og noget som vi altid ser fra Aga Khans side, bliver disse top heste altid stoppet efter deres tre års sæson og det kan til tider være meget frustrerende for os væddeløbs fans. Hvem ville ikke gerne at oplevet både SINDAAR og DALAKHANI som fire åringer ?

SINDAAR kommer ud af den samme familie som DARSHAAN og moderen SINNTARA, var både Stakes vinder og mor til fire vinder. I familien finder vi yderligere SADJIYD (Prix Hocquart & Prix Noailles), samt ACCOMMODATING.

Vi kommer til at opleve SINDAAR`s første afkom på banerne i år og hans plage er blevet utrolig godt modtaget på de forskellige auktioner og vi kan bl. a. glæde os at se en halvbroder til GREY SWALLOW i den først årgang, men man har altså svært ved at se negativt på SINDAAR`s muligheder som avlshingst.

KAHYASI (1985) (Ile De Bourbon - Kadissya/Blushing Groom)

Er Engelsk og Irsk Derby vinder og allerede etableret i toppen af avlshingstene, hvor han har fem forskellige Gruppe I vindere i KHALKEVI (Grand Prix de Paris) - CHOC ICE (E P Taylor Stakes) - VEREVA (Prix de Diane) - ZAINTA (Prix de Diane & Prix Saint-Alary) og ENZELI (Ascot Gold Cup). Yderligere skal de to Gruppe II vinder KALABAR og DARASIN også nævnes .

KAHYASI er også begyndt at vise sig som en utrolig spændende morfader og vi har allerede set HEAT HAZE - INTERCONTINENTAL - DANSILI og SHARBAYAN fra ham og dette er kun begyndelsen.

SENDAWAR (1996) (Priolo - Sendana/Darshaan)

Nu er det ikke alt som er middel distance heste hos Aga Khan og der har været mange miler champions i tidernes løb og man skal også lægge mærke til, at der i stutteriernes stayerblod, findes en fantastisk acceleration, hvilket har skilt Aga Khan`s opdræt ud fra de normale stayer typer.

Det er ikke så mange år siden at man opdrættede super mileren BLUSHING GROOM, men spørgsmålet er om ikke SENDAWAR var en tand bedre og han var klart den bedste tre årige miler i Europa 1999, med en Timeform på 129. SENDAWAR var vinder af Poule D`Essai des Poulains - St. James Palace Stakes - Prix du Moulin og Prix D`Ispahan.

Aga Khan`s træner Alain de Royer Dupré regner selv SENDAWAR som en af de bedste som han har trænet og mange ser virkelig frem til hingstens første årgang i år. Aga Khan har selv opdrættet nogle spændende plage efter ham og der er bl. a. en halvbroder til KHALKEVI og MASSIGANN.

Jeg tror faktisk at SENDAWAR var lidt overset på sidste års plage auktioner, hvor man kunne finde nogle dejlige plage - til humane priser - og jeg tror faktisk at denne hingst vil være højt placeret i næste års liste for "First Crop Sires".

DALAKHANI (2000) (Darshaan - Daltawa/Miswaki)

Efter denne perle række af avlshingste, er det nærmest frygt indgydende for andre hingste holdere, at man nu også introducere DALAKHANI i rækken af avlshingste og efter min bedste overbevisning, er det nok den mest spændende nye avlshingst, vi har set igennem meget lang tid og jeg er overbevist om, at denne super væddeløber, med denne super afstamning, vil ende helt i toppen af de bedste avlshingste, igennem tiderne.

Jeg håber selv at jeg holder så længe, at jeg oplever den fulde indflydelse som DALAKHANI får på væddeløbssporten.

Jeg skrev for et par måneder siden en længere artikel om DALAKHANI og den kan læses her:

DALAKHANI

I år har vi også oplevet at stalden har solgt sin anden Derby vinder ALAMSHAR - til Japan - og det lyder nærmest fantastisk, at en stor opdrætter sælger en Derby vinder, men sådan har vi oplevet det mange gange før og mon ikke, at man fortryder salget af DOYOUN ?

En hest som DALIAPOUR (Sadler`s Wells - Dalara/Doyoun), blev på trods af 2 Gruppe I sejre i Coronation Cup og Hong Kong Vase, samt andenpladser i både engelsk og irsk Derby og har slået heste som FANTASTIC LIGHT - DUBAI MILLENIUM og SAGAMIX, samt en indtjening på næsten 15 millioner kroner, heller ikke slap igennem nåleøjet som avlshingst for sin ejer ?

Når man samtidig husker på, at DALIAPOUR igennem moderen DALARA (Doyoun), er halvbroder til DARSHAAN, kan man næsten ikke forstå det. Efter min mening er DALIAPOUR den bedste stayer avlshingst i Europa og den står utroligt billigt i Frankrig (4.500 euro) og de første føl efter ham bliver født i år. Så danske opdrættere - SKYND JER !

Vi må heller ikke glemme, at den måske bedste hest som Aga Khan har opdrættet igennem tiderne - SHERGAR - også mistede sin avls karrierer - da den blev stjålet af IRA og aldrig siden fundet - og alligevel på trods af dette og salget af mange spændende avls prospekter igennem årene, ser vi stadigvæk Verdens stærkeste middel distance blodlinier, hos familien Aga Khan.

Datteren Princess Zahra Aga Khan (den ældste af tre børn), vandt allerede sit første løb i 1996 med DARALBAYDA og engang med tiden er hun også klar til at fører dette fantastiske "blod" videre.

Bongo