I
PRIX DE L`ARC DE TRIOMPHE !

Før løbet var der mange som mente, at løbet manglede klasse, men der var altså seks tidligere klassiske vindere og ældre Gruppe I vinder i år, samt Østens bedste hest med i løbet og Godolphin som har domineret de ældre Gruppe I løb i denne sæson, valgte at komme med MAMOOL.
Der skal heller ikke herske tvivl om, at specielt de engelske væddeløbs genier, vil "down grade" dette års udgave af løbet, først og fremmest med tanke på, at de to første igennem mål, begge var franske heste, men ligesom tidligere sagt, kom alle med det bedste de havde at byde på.
Hvis vi tager selve løbet var der et forrygende fart på fra start - som vanligt - og allerede fra start af var mange af hovedfigurerne med helt fremme i føringen af feltet og NORTH LIGHT var hurtigt helt fremme i spidsen, hvor den dog meget hurtigt fik følgeskab af japaneren TAP DANCE CITY.
Lige bag de førende så man PROSPECT PARK - MAMOOL og BAGO placeret, men sidstnævnte faldt dog hurtigt lidt tilbage i feltet i det opskruede tempo og man så en CHERRY MIX velplaceret inde ved rails og den irske Derby vinder GREY SWALLOW var ligeledes der fremme, hvorimod de to Oaks vindere, LATRICE og OUIJA BOARD lå langt tilbage i feltet.
Foran i spidsen begynde TAP DANCE CITY hurtigt at sætte lidt tryk på den engelske Derby vinder og en overgang fjernede parret sig fra resten af feltet med nogle længder og det var nærmest et morderisk tempo, som man hurtigt blev klar over ikke kunne holde hjem og da feltet kom ind i opløbet lå der mange som var klart til at angribe.

Overraskende nok var det pludselig Christophe Soumillon, som tog et næsten vindende initiativ på CHERRY MIX og stjal et par længder på resten af feltet og så ud til at gå imod en overraskende sejr, da BAGO dukkede op bagfra i feltet og med sin fantastiske acceleration satte efter den førende hest. Da der manglede 100 meter var BAGO og Thierry Gillet en længde efter førende CHERRY MIX og på en klassehest vis fik BAGO kæmpet sig forbi til en halv længdes sejr, før CHERRY MIX og en fantastisk afsluttende OUIJA BOARD.
Alle de tre første leverede super indsatser og ville have gjort det godt i mange andre Prix de l`Arc`s, men det er kun de bedste heste som kan vinde et løb som dette og specielt med den fart der var på løbet, skulle det være en hest med forrygende speed og det har BAGO så rigeligt af.

Vinder tiden på (2.25 min), svare til en kilometer tid på 60 sekunder og 42 hundredele og for sammenligningens skyld er det kun PEINTRE CELEBRE, som siden 1988 har præsteret en hurtigere vindertid - med fire hundredele - end BAGO og det siger vel ikke så lidt ? Selv om at man ikke kan sammenligne baneunderlaget på Klampenborg og Longchamp, kan det nævnes at MEDIA HORA i sin sidste sejr på Klampenborg - hvor den nærmest fløj henover banen, løb de 600 meter på 30,7 sekunder og det fortæller vel lidt om tempoet i Prix de l`Arc. Så ingen skal komme og fortælle mig at dette års udgave var dårlig.

Tvivlerne før løbet på BAGO skyldes vel helt sikkert hesten to nederlag i sine sidste starter, efter seks flotte sejre i træk, hvilket måske også kan være forståeligt, men set i bakspejlets klare lys, kan man kun bøje sig i støvet med respekt, for træneren Jonathan Pease`s måde at føre hesten frem til dette løb.
De seks første sejre blev vundet på "pure speed" og man havde måske tvivlen om de 2400 meter var for langt for NASHWAN sønnen og man forsøgte derfor et par gange på de længere distancer, hvor hesten blev tredje begge gange i - Gruppe I - løb, meget tæt på vinderne, uden at have været hårdt drevet eller presset i bund og målet har hele tiden været dette løb.

Jeg er selv overbevist om, at BAGO nok er en af Verdens bedste miler i år, men ejerne familien Niarchos, har nærmest stalden fyldt med miler og dette løb er et af de få, som man aldrig har vundet, selv om man har været tæt på flere gange med tre andenpladser: NORTHERN TRICK - HERNANDO - SULAMANI og her mente man åbenbart, at BAGO måske var hesten til dette og man fik absolut den bedste form frem på dagen og den faste jockey Thierry Gillet forlangte for første gang i karrieren, noget af hesten, da det rigtig gjaldt.

Man må virkelig taget hatten af for teamet bag BAGO og Jonathan Pease beviste endnu engang - ligesom med SPINNING WORLD - TIKKANEN - ACT ONE, at han er en træner som virkelig forstår at varetage sine ejer og heste`s bedste interesser og formåen.
Under alle omstændigheder kan man nu konstaterer at BAGO er Gruppe I vinder som både to og treårige og over distancerne 1600 - 1800 - 2000 og 2400 meter og allerede det gør hesten lidt udover det vanlige historisk set og hvis ikke hesten havde været syg i foråret, kunne den lige så nemt have været dobbelt klassisk vinder i stedet for nu Prix de l`Arc vinder, men der skal nok ikke være tvivl om, at denne sejr virkelig glæder ejerne mest.

De internationale handicapper må også være meget tilfredse med sig selv, idet de jo havde BAGO øverst på den europæiske to års liste sidste år og det er meget sjældent, at de rammer rigtigt på dette punkt, men som før nævnt er jeg overbevist om, at BAGO`s sejr ikke vil få så høje tal som tidligere vindere, hvilket skyldes at englænderne virkelig fik "dask" i dette års løb. Det er vel ingen hemmelighed at jeg mener, at handicappet er galop sportens nødvendige onde og over hele verden bliver man konstant overrasket over nogle af deres tal/analyser, som man nogen gange har svært ved at forstå, skulle være helt neutrale vurderinger, men sådan er det jo bare.

Jeg blev jo selv meget forelsket (kærlighed ved første blik) i BAGO sidste år, efter hestens anden start og derfor blev min weekend jo nærmest total, da jeg fik denne oplevelse, men mange forskellige udenlandske væddeløbsfolk som jeg senere talte med, var ikke i tvivl om, at vi havde oplevet en rigtig god Prix de l`Arc de Triomphe vinder.


Bongo