"SUPER TALENTET - ASCARI THE GREAT"


Heldigvis har vores sport været overstrøet med mange store talenter igennem historien, hvor mange af dem aldrig nået og fuldfører de evner som blev lagt for dagen, men de har alle været med til at skabe travsporten i Danmark. Det er altid et stort emne og tage fat på, for hvordan bedømmer man de mange stjerner igennem tiderne og dertil er svaret, at det kan man ikke, men en stjerne eller et kæmpetalent må betegnes som den hest der eventuelt er overlegen i sin årgang eller i sin periode. Tiderne og præmierne er nødvendigvis ikke de målestokke man skal bruge, da sporten har været igennem en så stor udvikling som den har været og derfor kan hestene kun bedømmes i den periode de høre til.

Et rigtig kæmpetalent havde man for eksempel i 1958, hvor en treåring simpelthen var sin årgang total overlegen og var måske indtil da det største ungheste talent man havde set i vores sport, men Ascari The Great (Nelson the Great – Ina Højgaard / Hoping) nåede aldrig at fuldføre de store muligheder den havde, da den var ”total smadret” efter sin treårs sæson! Ascari the Great var trænet af en ung fremad stormende træner ved navn Walter Kaiser Hansen, som faktisk i den samme sæson vandt sit første championat, hvor han fik taget skalpen på Mark Ingdam, der havde været top suveræn i årene forinden og her spille den unge hest en meget stor rolle og ud af de 58 sejre som skabte championatet til Walter Kaiser Hansen, havde Ascari the Great vundet de otte af løbene og kun den ældre Triton Øbakken var bedre i stalden med ni sejre. Denne påstand om at hesten blev brugt lidt mere hårdt end nødvendigt, kan ses ud af det faktum, at den allerede kort efter, at den havde vundet Dansk Travkriterium i ny rekord, blev startet imod de gode ældre heste, hvilket han gjorde to søndage i træk, før A.T.s Mesterskab for Treaaringer, hvor han startede Aurex Bingen i stedet for?

I øvrigt var det en spændende bred årgang, hvor provinsen virkelig satte sit præg på de større løb og man havde faktisk en derbyvinder som senere gik hen og vandt Åby Store Pris, så 1955 årgangen høre absolut til en af de sjove i historien!

Det hele startede med Dansk Mesterskab for Toaaringer, den 15. september på Amager, hvor Mark Ingdam havde en ny stjerne klar i hoppen Anita (Jøkel), der kunne vinde over de 1500 meter i tiden 25.1 og det var før Akvavit (Ernst Petersen) og Anna Marie Roy (Walter Kaiser Hansen), men inden sæsonens store løb Dansk Opdrætningsløb, havde Walter Kaiser en hest ved navn Ascari the Great, som uden problemer vandt i sine to første starter og i debuten på Lunden over 1400 meter startvogn, den 11. august, vinder den i en rigtig god tid i 27.0 og det var før heste som Anders Juel (Eyvind Schnell) og Allan Statene (Egon Larsen) og hvis man kigger længere ned af listen finder man såmænd Aconto (Gerhard Petersen), som var uplaceret i 34.3.

Den 7. september blev dagen for hestens anden start og denne gang vandt den i snorestart over 1400 meter i 26.2 og det var før Anita Cathrineberg (Sofus Sørensen) og Aston Cathrineberg (Hans Hansen) og der var også heste som Aksel (Jens Ipsen) og Avec Hanover (Palle Sperling) med i startlisten. Samtidig i Århus var den en lille hoppe der gik fra sejr til sejr og var ubesejrede og navnet var Asani, der var trænet og kørt af Vagn Lønborg Nielsen og denne hoppe skulle til København for at starte i Dansk Opdrætningsløb over 1500 meter.

ASANI vinder Dansk Opdrætningsløb før ASCARI THE GREAT (udvendig)

Det blev en meget regnfuld dag på Lunden denne klassiske dag og for historien skyld kan det nævnes, at der i ni løb kun blev omsat for 331.692 Kr., men det var jo naturligvis også sidst på måneden og med vejret taget i betragtning. Dansk Opdrætningsløb blev, som det var ventet, vundet af Århus hesten Stald Åby’s Asani kørt af Vagn Lønborg Nielsen i tiden 1,25,4. Havde Banelegemet ikke været så opblødt, som det var, er der næppe tvivl om, at toårsrekorden var blevet slået, for Asani var et på den tid fænomenal talent, der havde en utrolig speed. Anden i løbet blev så Sir Peters Ascari the Great, der gik et ganske glimrende løb for Walter Kaiser Hansen og forbedrede Rekord til 1,25,6, og meget fin var også Stutteriet Cathrinebergs Anita Cathrineberg, der blev tredje i 1,25,7. Også Stald Presents Avec Hanover leverede en god præstation for Palle Sperling på fjerdepladsen. Med denne andenplads stoppede Ascari The Great for sæsonen, som bød på to sejre og en andenplads og 6.000 i præmiesum.

Fra og med treårs sæsonen var der kun en enkelt treåring i København man talte om og det var Ascari The Great, som gik ubesejret igennem sæsonen i otte starter, hvor den tjente 20.400 kroner og det første store møde i årgangen var i Kriteriumsprøven og det var faktisk sådan, at de andre hesteejere blev rost for at stille op imod Ascari The Great, som på dette tidspunkt syntes at være i en anden klasse og der stillede femte heste til start bag vingerne over de 2400 meter.

ASCARI THE GREAT efter sejren i Kriteriumsprøven

Da feltet gik ud på den sidste omgang satte Walter lidt tryk på Ascari The Great, som gik frem til spidsen og træneren havde planer om at slå løbs rekorden på 24.1, som Snowflake og Mark Ingdam havde sat i 1955 og det lykkedes faktisk med bravur og den talentfulde hest kunne vinde i 23.5 og det var før Avec Hanover i 25.2 og Anthony (Mark Ingdam) i 25.5. Kigger man lidt mere på resultatlisten kan man finde Århus hesten Arnhem, med Preben Munch, der blev femte i 25.9 og fra Fyn var Andy Kierstein dukket op med Aprilsnar, som var uplaceret i 26.0.

ASCARI THE GREAT føre kriteriums feltet ud på sidste omgang og ASANI på andenpladsen er ved at løbe ind i muren og den opgiver faktisk

Frem til kriteriet var det ikke et spørgsmål om hvem der skulle vinde, men lige så meget om løbs rekorden ville blive slået, hvilket igen beviser de lidt svære betingelser som denne kanon havde, som faktisk var født så sent som 20. juli! Selve kriteriet blev en walk-over for Ascari The Great, som dog blev kørt helt i bund, i det Walter Kaiser Hansen åbenbart havde et eller andet og bevise. Den tidligere rekord i Dansk Travkriterium havde Tjavs, som vandt løbet i 24.1, over de 2600 meter og endnu engang slog Ascari The Great en rekord, da den kunne vinde i 24.0 og det var i øvrigt før de to provins heste Arnhem i 25.5 (der var passet af den senere Skive træner Leif Olsen) og Aalborg hoppen Amie Hanover (med Preben ”Pløk” Stripp), blev tredje i samme tid. Asani viste for alvor at hun ingen distance evner havde i kroppen.

En lille sjov afslutning dagen efter for kriteriet, hvor vi knægte løb rund i staldene på JVB og vi ventede på at Arnheim skulle komme hjem fra hovedstaden – med den gule hestetransport – og stemningen var jo høj efter de flotte resultater af de jydske heste. Da den endelig dukkede frem var Amie Hanover med i transporten og en masse mennesker, her iblandt træner Preben Stripp og Svend Hansen (far til Ib Hansen i Billund og bror til Knud Hansen), der skulle flytte til JVB. Alle hestene kom ud og efter den lange rejse skulle de trækkes, fodres og vandes, inden nogen af dem skulle forsætte videre til Aalborg.

Der blev straks send bud til købmanden og det var dengang man kunne fylde en vandspand for en blå femmer med øl og der blev købt pølser og brød ind også. Derefter blev der tændt op i grukedlen for at varme pølserne og pludselig var hele selekammeret fyldt med mennesker, der virkelig hyggede sig med snak om det store løb dagen før og selv vi knægte fik rigeligt af pølser og sodavand. Der er jo ikke noget og sige til at vi aldrig ville hjem, når vi var på travbanen og slet ikke noget og sige til, at vi blev smask forelsket / forblændet af sporten og miljøet. Jeg er helt sikker på at Leif Olsen i Skive kan huske denne eftermiddag, da han jo var staldmand for Arnheim.

ASCARI THE GREAT viser klassen i Dansk Trav Kriterium

Faderen til Ascari The Great er Nelson The Great (Bulwark – Frances The Great / Pastime), og det vil sige, at vi her har en af de bedste svenske avlshingste, som er sat sammen med datidens bedste moderlinje i Danmark og eftersom Tella The Great (Forest Fire) aldrig nåede at virke i avlen, må man sige, at kriteriumsvinderen Frances The Great (Pastime), nok var den bedste af Marie The Great (Peter The Great) døtre som gik i avlen og udover Nelson The Great blev hun også mor til den spændende Worthy The Great (Janitschar), som Mark Ingdam virkelig havde høje tanker om og Pavlova The Great (Locomotive), som bl. a. producerede Galina Lloyd (Lloyd Hanover), som i sin tur blev mor til en hoppe som Stormlytøsen (Pay Dirt)! Udover Ascari The Great blev Nelson The Great også far til kæmpe talenter som Centa The Great og Frascati The Great!

Moderen Ina Højgaard var halvsøster til kriteriumsvinderen Robin (Captain Axworthy) og den gode hoppe Sunlight (Styrmand), der selv blev mor til den gode Gato (Go; mor til heste som Rollo Knab & Una Knab) og Gato’s halvsøster Hallo (Joe’s Pride) blev en top avlshoppe med afkom som Nallo (Stuart Hanover). Ascari The Great’s halvsøster Heide Marie (Victory Moon), blev mor til den lynhurtige Jydsk 4-årings Grand Prix vinder Olga Senator (Francis Senator), så det var ligeledes en moderlinje med både speed og distance.

ASCARI THE GREAT efter den klassiske sejr med ejeren Willy Meier, som bliver lykønsket af staldmand og senere træner Dan Jensen

Jo mere man studerer afstamningen på Ascari The Great, er det jo slet ikke underligt at vi her havde en hest med utrolige muligheder, som den heldigvis nåede og vise os, inden en overambitiøs managering til sidst blev for meget for den, men den fik dog endnu en meget stor triumf og det var da den blev kåret, af publikum, til Årets Hest i Danmark, da den fik 26,6 % af stemmerne imod Tjavs (24,7 %) og Onward Eagle (19,9 %). Hertil kan det nævnes, at årets derbyvinder Victory King kun opnåede 4 % af stemmerne, men publikum vidste godt at de i Ascari The Great havde oplevet noget udover det vanlige!

Lige til slut i disse genopståede Tarok tider; Ascari the Great var den første danske hest der blev inviteret til USA, hvilket man forståeligt nok afslog, men det beviser vel, at dette var en dansk treårig, der var noget speciel.


TILBAGE TIL TRAV ARKIV