Hvis vi starter med de engelske juveniles, var der tilsyneladende store bredde på årgangen og ikke ualmindeligt på den tid, var det en to åring fra Ballydoyle stalden i Irland og træner Vincent O´Brien, som toppede vægtlisten.
Det var den røde hingst MONTEVERDI (Lyphard), som var ejet af Robert Sangster og var blevet redet af Lester Piggott i alle sine fire ubesejret starter, hvor bl. a. Dewhurst Stakes (Gr 1), som normalt var ensbetydende med toppen af handicaplisten, blev vundet med lethed og ligeledes National Stakes, som dengang var et Gruppe 2 løb, hjemme i Irland.
Efter sæsonen var debatten stor og man mente ikke at MONTEVERDI havde samme store klasse som de to åringer, man normalt så fra Ballydoyle og hesten var/blev sågar årsagen til bruddet imellem Robert Sangster og Lester Piggott, efter at han - Lester - havde kommet til at udtale sig mindre flatterende om hesten, til nogle journalister.
Der blev faktisk en frygtelig ballade over dette og man skal huske på, at Sangster jo nærmest levede af at syndikere avlshingste og derfor kunne han jo ikke have, at "den lange" gik rundt og ødelagde hans fremtidige forretninger, men Lester må have haft ret, idet MONTEVERDI aldrig vandt flere løb.
Khalid Abdullah var et nyt navn indenfor hesterejerne og han markerede sig hurtig med mange spændende heste og en lidt kantet mørkebrun hingst KNOWN FACT (In Reality), havde vundet to af sine fire starter og af sejrene var der bl. a. Middle Park Stakes (Gr 1) og den Jeremy Tree trænede hest, kommer vi til at høre mere om senere hen.
Den bedste hoppe i årgangen efter 1979 var MRS PENNY (Great Nephew) og den Ian Balding trænede hoppe vandt tre ud af hendes seks starter inklusiv Cheveley Park Stakes (Gr 1), Lowther Stakes (Gr 3) samt Cherry Hinton Stakes (Gr 3) og hun er også en hest vi kommer til at høre mere om senere hen.
I den tid var det altid meget svært at vurderer de franske to åringer og man rejste jo heller ikke så meget med de unge heste dengang, som nu og det var faktisk først med treåringerne, at man fik nogle beviser på den meget foromtale, som der altid var.
Den førende juvenile hingst i Frankrig var DRAGON (Phaeton), som havde vundet Grand Criterium (Gr 1), ud af to sejre i syv starter og ligesom Dewhurst Stakes, var sejren i Grand Criterium nærmest ensbetydende med top placering på handicaplisten. DRAGON var ejet af Mahmoud Fustok og trænet af M. Saliba. Desværre så man ikke meget til DRAGON efter to års sæsonen.
NUREYEV (Northern Dancer), startede en enkelt gang som to åring og vandt Prix Thomas Bryon (Gr 3) og han blev denne årgangs helt store hest, når man også tænker på den senere avlshingste karriere.
Bedste franske hoppe var PRINCESSE LIDA (Nijinsky) som Wertheimer/Head familien havde klar til at vinde både Prix Morny (Gr 1) samt Prix de la Salamandre (Gr 1) og hun havde startet med at vinde Prix Yacowlef i Deauville. Hun blev vinder senere hen som treåring og var anden i Prix de la Grotte (Gr 3) og sluttede på tredjepladsen i Poule d`Essai des Pouliches (Gr 1).
PRINCESSE LIDA blev aldrig noget i avlen senere hen og hun blev eksporteret til Japan. Hendes eneste datter LIGHT LIDA (Alleged) nåede aldrig at starte og hun blev senere eksporteret til Brasilien.
Vi kigger senere på hvordan det gik i forårs klassikerne.
