TOUCH WOOD VAR STÆRKEST
I KLAMPENBORG CLASSIC !
På Klampenborg Væddeløbsbane i lørdags og programmet havde heller ikke meget at byde på og det har virkelig været en sæson, hvor der har været utrolig stor forskel på de store løbedage og de noget mindre.
I ramme programmet på St Leger/Kriteriums dagen beviste TOUCH WOOD endnu engang, at de fine placeringer i de klassiske løb sidste år, ikke var nogen tilfældighed og storfavoritten CALISTOGA blev sat på plads.
Fra start af var det de to staldkammerater SMILING GROOM og PHOENIX FABULOUS, der førte feltet an forbi publikum første gang og man bemærkede at Bettina Wilson havde fået placeret TOUCH WOOD i ryggen på de to førende, inde ved rails.
Der var et godt tempo på løbet og ind i opløbet kom den vanlige vifte frem og de få heste var spredt udover banen og midt i så det ud til at CALISTOGA skulle tage endnu en storløbssejr her i Klampenborg, men man havde gjort regning uden FLEETWOOD sønnen, der på ren råstyrke helt ud i banen, gik frem til en sikker sejr.
CALISTOGA blev anden og en velspurtende BREEDERS LOVE tog tredjepladsen. Det var TOUCH WOOD`s fjerde sejr i karrieren og bankkontoen har rundet de 300.000 kroner, hvilket må sige at være et flot resultat for den Brian Wilson trænede hest.
RESTEN AF DAGEN !
Dagen blev indledt med et maidensløb, hvor DRUID (Anette Jarven) tog sin første karriere sejr i sin trettende start. Sejren kom i hus efter kamp med WIND IBSON og LASARUS.
Eftermiddagens amatørløb gav sejr til veteranen Jan Olsen, som sad på ryggen af FINISH FIRST og parret vandt før LENDERLINE og STARLINE.
Efter løbet blev FINISH FIRST kåret af Klampenborgs Hesteejerforening til Sommerens Hest på Klampenborg, hvor det er blevet til fire sejre for den Helle Christensen trænede hest.
Lørdagens Trio/Komben skabte en lille overraskelse da HAREWOOD (Linda Bro) kom susende helt ude ved rækværket og fangede den længe førende RED ATTACK og importen kunne vinde sin anden års sejr i sit nye hjemland. Tredjepladsen gik til PRECIOUS PELLMELL.
Der er langt imellem sejrene for NEON DEION, men denne eftermiddag med Fredrik Johansson i sadlen, gav den vanlige gode afslutning endelig årets første sejr, før KAMJI og CANTEMERLE.
Med sejr til både Jan Olsen og NEON DEION var der ikke noget at sige til, at stemningen var højt, nede på hyggebænken ved den gamle tribune.
Puk Ervolder er tilbage i sadlen efter sin fødsel og "damen" ved endnu hvor mållinien er, hvilket "hun" beviste med en rigtig god finish på BALLET PRINCESS, som vandt dagen sidste løb før SHEREEL og DYLAN.
Dagens Prøveløb for de to årige gav et par pæne præstationer af TWISTED SINGER og LITTLE EMMA, med VETROTEX og PORSA SYSTEM`s lillesøster NANETTE på tredjepladsen.
Bongo
